I overenskomstforligene på både det kommunale og regionale område blev der opnået enighed om at etablere en frivillig lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø og en uddannelse for leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant om psykisk arbejdsmiljø.
Hermed vil ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter få flere værktøjer til at håndtere og forebygge problemer med bl.a. stress og mistrivsel på kommunale og regionale arbejdspladser.
Udviklingen af de nye uddannelser i psykisk arbejdsmiljø har under forhandlingerne været et krav fra hele lønmodtagersiden.
Uddannelserne finder inspiration i den frivillige lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø for ledere i staten, der blev igangsat i forbindelse med overenskomstaftalen i 2018 på det statslige område.
Evalueringen af den statslige lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø viser, at ledere der deltager i uddannelsen er bedre klædt på i forhold til at fremme et godt psykisk arbejdsmiljø samt at forebygge og håndtere udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø.
Pressede ledere påvirker arbejdsmiljøet
Med de nye aftaler er der nu mulighed for at udbrede de positive erfaringer fra det statslige område. Det er meget positivt, at det succesfulde uddannelsesforløb nu også kan tilbydes til ledere i den offentlige sektor bredt set.
Vi ved fra et utal af undersøgelser, at ikke kun uddannelse har en effekt på arbejdsmiljøet. Også ledernes vilkår har en afsmittende effekt på medarbejdernes arbejdsmiljø generelt.
Hvis lederne er pressede, ses en større tendens til generel mistrivsel på arbejdspladsen. Omvendt er arbejdsmiljøet ofte rigtig godt dér, hvor ledernes ressourcer og krav matcher – både for lederen selv og for medarbejderne.
Stadig behov for opmærksomhed på ledernes vilkår
Selvom der nu tages et stort skridt for at styrke arbejdsmiljøet i stat, regioner og kommuner, er der dog stadig behov for opmærksomhed på ledernes vilkår og påvirkningen på eget og medarbejdernes arbejdsmiljø.
FH’s undersøgelse af Corona-pandemiens betydning for ledernes opgaveløsning viser, at ledelsesopgaven let kommer under pres, hvis ikke de rigtige rammer er tilstede.
Og da god ledelse er en forudsætning for gode og sunde arbejdspladser, bør ledelse været et centralt element i Nærhedsreformen.