Stort folkelig opbakning til ret til tidlig tilbagetrækning

En ret til tidlig tilbagetrækning baseret på objektive kriterier står højt på regeringens prioriteringsliste.

Regeringen har annonceret, at den vil tage fat på drøftelser af konkrete modeller, når overenskomstforhandlingerne er færdige i foråret 2020. På politisk niveau arbejdes desuden på vedtagelse af den seniorpension, som blev aftalt før folketingsvalget, og som bygger på en individuel vurdering af arbejdsevnen.

Undersøgelsen viser, at der er bred folkelig opbakning til begge løsninger.

Ønske om bedre mulighed for tidlig tilbagetrækning Et survey FH har fået fortaget af Epinion viser, at der er bred enighed i den danske befolkning om, at der bør indføres bedre muligheder for tidlig tilbagetrækning. Til spørgsmålet ”Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn?

– Der skal indføres bedre muligheder for at trække sig tilbage før folkepensionen, hvis man er nedslidt”, svarede 79,6 pct. af de 7.547 adspurgte, at de var helt eller
delvist enige i udsagnet.

Knap 4 uf af 5 danskere ønsker altså bedre muligheder end i dag for tidlig tilbagetrækning. 4,2 pct. svarede helt eller delvist uenig, jf. fig

Flertal ønsker ret til tidlig tilbagetrækning til dem, der har været mange år på arbejdsmarkedet

Ud over en bred enighed om, at der bør indføres bedre muligheder for tidlig tilbagetrækning, så er der også stor tilslutning til, at der bør være en ret til tidlig tilbagetrækning.

Til spørgsmålet ”Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? – Personer, som er kommet tidligt ud på arbejdsmarkedet og har arbejdet i mange år, skal kunne trække sig tilbage med folkepension nogle år før andre” svarede 58,6 pct., at de enten var helt eller delvist enig. Kun 15,6 pct.svarede, at de var helt eller delvist uenig, jf. figur 2.

Ønsket om en ret til tidlig tilbagetrækning er bredt forankret på tværs af aldersgrupper. Blandt samtlige aldersgrupper, med undtagelse af de 18-29 årige, ønsker mindst halvdelen en ret til tidlig tilbagetrækning for folk med mange år på arbejdsmarkedet.

Ønsket om tidlig tilbagetrækning er altså ikke kun forbeholdt de, som er tæt på pensionsalderen, men også de yngre, der endnu har mange år på arbejdsmarkedet foran sig, bakker op, jf. figur 3. Når tilslutningen er lidt lavere blandt de 18-39-årige skyldes det, at flere ikke har taget stilling til spørgsmålet.

Ønsket om en ret til tidlig tilbagetrækning gør sig gældende blandt beskæftigede i både den private og offentlige sektor.

For respondenterne, som arbejder i den private sektor har 57,7 pct. svaret, at de var helt eller delvis enige. For respondenter med beskæftigelse i den offentlige sektor var det 61,5 pct. jf. figur 4.

Der er heller ikke forskel på opbakningen til en rettighedsbaseret tilbagetrækningsmulighed på tværs af køn. 57 pct. af mændene er således helt eller delvist enige i, at personer, som er kommet tidlig ud på arbejdsmarkedet og har arbejdet i mange år, skal kunne trække sig tilbage med folkepension nogle år før andre.

Blandt kvinderne er den tilsvarende andel 60 pct.

Individuel vurdering skal også være en løsning

Ved siden af ønsket om en ny ret til tidlig tilbagetrækning, er der massiv opbakning til, at en ordning baseret på en individuel vurdering også skal være en del af løsningen.

Til spørgsmålet ”Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? – Man skal kunne trække sig tilbage før folkepensionsalderen, hvis en individuel vurdering viser, at man er nedslidt”, svarede hele 83,8 pct. af respondenterne, at de var helt eller delvist enige og kun 2,9 pct. svarede helt eller delvist uenige, jf. figur 5.