Alle virksomheder i EU skal have et system, der måler længden af medarbejdernes daglige arbejdstid. Det slog en EU-dom fast i sidste uge.

Domstolen fremhæver, at arbejdstageren er den svage part i arbejdsforholdet. Derfor er almindelig bevisførelse ikke en effektiv og overbevisende metode til at sikre, at arbejdsgiverne overholder reglerne om hvile- og arbejdstid for deres medarbejdere – sådan som EU’s arbejdstidsdirektiv foreskriver.

Det, der skal til, er et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, der kan måle længden af den daglige arbejdstid. Sådan lyder begrundelsen fra EU-domstolen.

EU tager lønmodtagerne alvorligt

I Fagbevægelsens Hovedorganisation glæder næstformand, Arne Grevsen sig over dommen.

”Dommen viser, at EU tager lønmodtagernes rettigheder alvorligt. Den styrker medarbejdernes rettigheder og kan være med til at sætte en stopper for de store mængder gratis og udokumenteret overarbejde, som medarbejdere i hele Europa leverer til deres arbejdsgivere,” siger han.

”Forhåbentlig kan dommen også være med til at stoppe tidens stress-epidemi, der har vist sig at være prisen for det digitale grænseløse arbejde,” siger han.

EU-dommen

EU-Domstolen bestemte i dom af 14. maj 2019, at medlemsstaterne skal sikre, at arbejdsgiverne opretter et system, der kan måle længden af hver enkelt arbejdstagers arbejdstid. Det sker for at sikre arbejdstagernes rettigheder, som de er beskrevet i EU’s arbejdstidsdirektiv.

Regler gør det ikke alene

EU-Domstolen sender ifølge Arne Grevsen et klart signal om, at regler ikke i sig selv er nok – det er også nødvendigt at indføre kontrol med, at reglerne rent faktisk bliver overholdt.

”Vi er i FH meget tilfredse med dommen. Vi ved, at der også i Danmark er problemer med arbejdsgivere, som ikke overholder pligten til at sikre den nødvendige hviletid og maksimale gennemsnitlige ugentlige arbejdstid  for medarbejderne,” siger han.

Bedre rammer for den danske model

Arne Grevsen understreger, at den danske model generelt sikrer en meget effektiv kontrol og håndhævelse af regler i Danmark – men nye arbejdsformer og udenlandsk arbejdskraft kan være vanskelige at rumme i det eksisterende system.

”Derfor er vi nødt til at se på, hvordan vi kan sikre bedre rammer for den danske model. Både de nye arbejdsformer og den udenlandske arbejdskraft skal kunne omfattes af den danske models regler om kontrol og håndhævelse” siger Arne Grevsen.

Når det gælder udenlandsk arbejdskraft, mener FH heller ikke, at den eksisterende myndighedsindsats er tilstrækkelig. Der er behov for en permanent indsats, hvor bevillingerne følger udviklingen i udenlandsk arbejdskraft, mener FH.

SAGEN KORT: Spansk Arbejdstilsyn mod storbank

Dommen udspringer af en konkret sag i Spanien. Her fik Deutsche Bank et påbud om at indføre tidsregistrering af Arbejdstilsynet i Spanien.

Baggrunden var bl.a. en spansk undersøgelse fra 2016, der viser, at over halvdelen (53,7%) af alt overarbejde ikke blev registeret! Den halvdel, der blev registreret, er den, man har aftalt med sin arbejdsgiver.

Bankgiganten nægtede at indføre tidsregistrering, hvorefter spansk fagbevægelse tog sagen videre til den spanske Arbejdsretdomstol – som endte med at sende sagen til EU-Domstolen.

Praktiske spørgsmål og dilemmaer

Når EU-Domstolen pålægger alle arbejdsgivere at oprette et system, der kan måle længden af hver enkelt arbejdstagers arbejdstid – så kan det imidlertid godt blive en vanskelig opgave flere steder, vurderer Arne Grevsen. Det gælder fx alle de arbejdstagere, der har opgavebaseret arbejde, som selv planlægger deres egen arbejdstid og ofte har varierende arbejdssteder.

Hvordan skal man fx håndtere det, hvis en medarbejder derhjemme lige klarer et par telefonopkald eller læser mails? Det tæller med som arbejdstid og udløser et krav om dokumentation for at være arbejdstid. Men hvor går grænsen?

”Det kan blive en meget administrativ tung opgave at registrere den slags arbejdstid på en objektiv og pålidelig måde, og det er vigtigt, at vi finder en fornuftig løsning på den problemstilling,” siger Arne Grevsen.

Han vurderer, at det for størsteparten af FH´s medlemmer vil være enkelt at indføre tidsregistrering.

”Men selvfølgelig er det vigtigt, at vi sætter os ned sammen med arbejdsgiverne og finder nogle løsninger, som både sikrer en pålidelig registrering og samtidig fungerer i en praktisk hverdag,” siger Arne Grevsen.