I de kommende år vokser andelen af ældre og børn i befolkningen. Dem skal vi have råd til at tage os ordentligt af. Det kræver, at vi sætter flere penge af til velfærd, end vi gør i dag.
Derfor står vi ved en skillevej.
Den skat, du og jeg hver måned betaler til fællesskabet, er med til at skabe tryghed, frihed og sikkerhed. For vi danskere ved, at hvis vi bliver syge, så modtager vi gratis og kvalificeret behandling.
Lizette Risgaard, Formand i Fagbevægelsens Hovedorganisation
Det er nu vi skal beslutte, om vi skal ’spare’ os rige? Eller om vi tør, at investere os til velstand via velfærd?
Vi skal til at vælge den politik, der definerer Danmark i det 21. århundrede. Vil vi kopiere lande som USA, Tyskland og England? Eller tror vi på, at vi danskere kan gå vores egen vej, sådan som det er lykkedes os før?
Jeg synes, det alt for sjældent fremhæves, hvad vi danskere egentlig får for de skattekroner, vi hver måned afleverer til den fælles kasse. For hvis vi sænker skatten, må vi også forvente at få noget mindre i den anden ende.
Når man i andre lande betaler mindre i skat – ja, så er det fordi, man som forældre må punge ud for, at børnene får en uddannelse.
Når man i andre lande betaler mindre i skat – ja, så er det fordi, man som søn eller datter må tage større ansvar for at passe sine forældre i alderdommen. Enten ved at have dem boende i sit hjem eller ved at assistere med rengøring, indkøb, bad og pleje.
Skat financierer fri og lige adgang til sygehuse og behandling
Og når man i andre lande betaler mindre i skat – ja, så er det ofte fordi, man ikke har fri og lige adgang til sygehuse og behandling.
Den offentlige sektor er ikke et pelset monster, der prygler den private sektor, hvis den vokser sig ’stor’.
Lizette Risgaard, Formand i Fagbevægelsens Hovedorganisation
Den skat, du og jeg hver måned betaler til fællesskabet, er med til at skabe tryghed, frihed og sikkerhed. For vi danskere ved, at hvis vi bliver syge, så modtager vi gratis og kvalificeret behandling. Så her er vi ikke overladt til os selv eller vores eget held. Her hjælper vi hinanden.
Den offentlige sektor er ikke et pelset monster, der prygler den private sektor, hvis den vokser sig ’stor’.
Sænk skatten og betal selv for velfærd
Tværtimod er vores succesrige virksomheder afhængige af, at medarbejderne får passet deres børn af pædagoger, der har tid til at yde omsorg og udvikle børnene.
Medarbejderne er afhængige af, at fællesskabet investerer i cykelstier, motorveje og jernbaner, så vi kan komme til og fra arbejde på kort tid.
Og STØRSTEDELEN af danske firmaer er fuldstændig værdiløse uden medarbejdere med en uddannelse i verdensklasse.
Skat er en investering i velfærd
Når det kommer til stykket, så er opskriften på den danske succes jo netop, at vi ser skatten og den offentlige sektor som en investering. Det er penge, der på et eller andet tidspunkt kommer os alle til gode – direkte og indirekte.
Lizette Blog
Læs flere skarpe holdninger fra Lizette Risgaard på Lizette Side
Derfor er jeg overbevidst om, at vi i Danmark bør investere os til mere velstand gennem investeringer i vores fælles velfærd i stedet for at fortsætte nedskæringerne.
Folketingsvalget er her lige om lidt. Her får vi så mulighed for at vælge, hvilken retning vi vil sætte for Danmark. Valget om velfærd er vores.