Statsminister Mette Frederiksen har netop udskrevet valg, og Socialdemokratiet har samtidig foreslået at indføre en formueskat.
Dermed ser det ud til, at spørgsmålet om beskatning af de største formuer bliver et centralt tema i den kommende valgkamp.
I Fagbevægelsens Hovedorganisation bakker vi op om en formueskat.
Som et led i vores skatteudspil foreslog vi i januar at indføre en moderat formueskat på 0,3 procent af formuer over 40 millioner kroner for et ægtepar – en skat, som kun den ene procent af befolkningen med de største formuer vil skulle betale.
Forslaget satte gang i en debat og har mødt kritik fra især borgerlig side.
Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh har kaldt vores forslag for »symbolpolitik«, der taler til »den indre svinehund«. Ligesom Venstres økonomiminister Stephanie Lose nu kalder både vores og Socialdemokratiets forslag for »gift for dansk økonomi«.
Derfor flyttede milliardærerne i Norge
Kritikerne hævder, at en formueskat vil føre til færre investeringer og i sidste ende færre penge til velfærd.
Der bliver også peget på Norge, hvor nogle meget velhavende har valgt at flytte ud af landet, og derfor blev det spået, at det ville blive en underskudsforretning af øge den norske formueskat.
De norske indtægter fra formueskatten er dog vokset markant siden, så det har ikke holdt stik. Derudover skærpede Norge samtidig sin såkaldte exit-beskatning, og flere peger på, at det faktisk var det lovindgreb, der havde størst betydning for udflytningen blandt norske milliardærer.
Det er helt fair at diskutere effekterne. Men der er ikke konsensus om, hvordan en formueskat vil påvirke eksempelvis arbejdsudbud og velstand. Forskningen viser således både positive og negative effekter.
I det hele taget er forestillingen om, at mere lighed automatisk gør os fattigere udtryk for gammeldags økonomisk tænkning.
Forskningen er i dag mere blandet, og nogle finder, at lighed i et samfund kan øge vækst og velstand, ligesom der er studier der finder positive effekter af den norske formueskat.
Her er tre gode grunde til at indføre en formueskat:
1. Kan beskytte sammenhængskraften
Danmark er et af de OECD-lande, hvor uligheden er steget mest de seneste årtier.
En formueskat vil mindske den økonomiske ulighed. Og det er vigtigt, for ulighed har ikke kun økonomiske konsekvenser. Den har også en pris for tilliden og stabiliteten i et samfund.
En voksende akademisk litteratur – blandt andet forskerne Rau og Stokes (2024) og Thomas Piketty samt Financial Times-kommentatoren Martin Wolf – har peget på, at høj ulighed kan føre til lavere politisk deltagelse, større usikkerhed og mere polarisering.
Det kan svække demokratiet og gøre samfund mere splittede.
Hvis man vil se et eksempel på, hvordan et land uden sammenhængskraft ser ud, behøver man blot at kigge mod USA, hvor den politiske polarisering har nået et niveau, der truer demokratiet.
2. Den giver flere en reel chance
Når forskellene i et samfund bliver for store, rammer det også næste generation.
Forskning viser, at høj ulighed øger risikoen for, at børn fra familier med lave indkomster ikke får de samme muligheder i uddannelsessystemet.
Det kan betyde færre ressourcer, færre muligheder og større risiko for at falde fra.
Når unge ikke får en uddannelse eller ikke får brugt deres evner fuldt ud, går både de selv og samfundet glip af produktivitet.
Det svækker den sociale mobilitet –– og det kan på længere sigt dæmpe vækst og velstand.
Pengene fra en formueskat kan gøre en forskel for dem, der har mindst – blandt andre lavtlønnede lønmodtagere, der i dag er pressede af høje priser.
3. Kan styrke almindelige danskeres økonomi
Vores samlede skatteudspil forventes at indbringe 6,7 milliarder kroner, heraf fem milliarder fra formueskatten. De penge kan bruges til at lette skatten på arbejde eller sænke elafgiften permanent.
Når man spørger danskerne, er bekymringen for stigende ulighed tydelig.
Vores nyeste befolkningsundersøgelse viser, at halvdelen af danskerne bakker op om en formueskat. Over halvdelen er bekymret for den stigende ulighed – og de fleste mener, at skattesystemet i højere grad bør bruges til at sænke den økonomiske ulighed.
Der vil altid være politisk uenighed om skatter. Men debatten bør handle om hele regnestykket – også hvad den stigende ulighed koster både i form af tabt velstand og en svækket sammenhængskraft, der truer demokratiet.
Indlæg er bragt i Berlingske 27. februar 2026