Hvis 2019 skal have et årets buzz word, så er en stærk kandidat ”AI” eller kunstig intelligens. Der findes næppe et område som ikke er blevet stillet i udsigt at blive disruptet af en teknologisk bølge, som kan supplere eller erstatte menneskelig intelligens i mere eller mindre sofistikeret form.
Anvendelsesområderne spænder lige fra datadrevne landbrug, logistikforbedringer i private produktionsvirksomheder, nye diagnosticerings- og behandlingsmuligheder i sundhedsvæsenet og til en app på vores smartphones som kan sætte et fuldskæg på mormor til festlige lejligheder.
Men potentialet skal ikke overskygge de betydelige faldgruber for medarbejdere, brugere og borgere, som brugen af teknologien også kan indeholde.
Regeringen har med sin nye nationale strategi sat et ambitiøst mål for Danmarks udvikling – og brug af – kunstig intelligens. Danmark skal, som regeringen skriver i strategien, ”gå forrest med ansvarlig udvikling og anvendelse af kunstig intelligens”.
Strategien skal sætte en retning for udviklingen med fire sigtelinjer:
- Danmark skal have et fælles etisk grundlag for kunstig intelligens med mennesket i centrum
- Danske forskere skal forske i og udvikle kunstig intelligens
- Danske virksomheder skal opnå vækst ved at udvikle og anvende kunstig intelligens
- Den offentlige sektor skal anvende kunstig intelligens til at tilbyde service i verdensklasse.
Fagligheden skal regere – ikke algoritmerne
I Fagbevægelsens Hovedorganisation er der ifølge Majbrit Berlau fokus på, at Danmarks arbejde med kunstig intelligens skal ske med fagligheden og ansvarligheden som rettesnor. ”Hvis teknologien skal blive en succes, så skal medarbejderne ind i maskinrummet og være med i udviklings- og implementeringsfasen”, siger hun.
”At teknologien kun bruges til at understøtte fagligheden er især vigtig, når regeringen lægger op til at bruge kunstig intelligens på fx sundheds-, beskæftigelses- og socialområdet, hvor det er menneskeskæbner, der er på spil. Her kan vi ikke lade algoritmerne regere. Det skal fagligheden gennem dygtige ledere og medarbejdere som også skal inddrages i udviklingen og implementeringen af kunstig intelligens”, siger Maibrit Berlau.
Behov for løbende dialog om teknologiens grænser
Regeringen har udarbejdet en række etiske principper for udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens. Ifølge Majbrit Berlau er principper naturligvis vigtige, og hun kvitterer derfor også for regeringens fokus på området.
”Men hvis principperne reelt skal være rammesættene, så er det vigtigt, at de følges op med handling og kontrol, og at der løbende rettes ind, når brugen af teknologier overskrider vores etiske grænser”, siger hun.
”De etiske dilemmaer der opstår i kølvandet på kunstig intelligens er så bredt funderet, at det kræver faste rammer baseret på en løbende national dialog om grænsen mellem maskiner og mennesker på arbejdsmarkedet og i samfundet. Og den samtale skal fagbevægelsen være en del af i dag og i fremtiden. Strategien lægger op til nye initiativer, som vi ser frem til at følge og indgå i dialog med regeringen om”, siger Majbrit Berlau.