– Der er nogen, der kalder det her for erhvervslivets ambassade i Europa-Parlamentet. Og til det, kan jeg kun sige: Det er rigtigt. Det er det, siger Bendt Bendtsen om sit hjørnekontor med et af Europa-Parlamentets bedste udsigter over byen.  

Han afslutter flere af sine sætninger med at fastslå det vigtigste i det, han lige har sagt – og gerne med tryk på hvert ord. Bendt Bendtsen er en stille mand og med egne ord en uddøende race i både dansk og europæisk politik. Det skyldes mest, at han i modsætning til mange af sine yngre kolleger har haft et liv før politik.

– Jeg har afhørt advokater, ludere og lommetyve og er ekspert i blod, spyt og sperma. Jeg har haft en familie med ulvetime, realkreditlån med en rente på 19,8 procent, hvor der dårligt var råd til nye gummistøvler til børnene eller noget feriebudget, siger den tidligere kriminalbetjent, der nåede at fejre 25 års jubilæum i borgernes tjeneste. Derefter blev det til 30 år i vælgernes tjeneste – i byråd, regering og Europa-Parlamentet.

– Når de unge ministre taler om hårde tider for de lavtlønnede, er det noget, de har læst. De har aldrig prøvet det – og der er ikke nogen i deres omgangskreds, der har. Hvis det går vildt for sig med erhvervserfaringen, når de lige at være assistent for en politiker, inden de selv bliver fuldtidspolitikere. Eller også er det typisk tre til fire måneder på en MacDonalds, en tankstation eller som afløser på et plejehjem, inden man bliver socialminister. Der er nærmest tradition for, at skatteministre aldrig har fået en uddannelse. Det er ikke noget dansk fænomen. Det ser vi over hele Europa. Det er den vej, vinden blæser. Og jeg siger ikke, at vi ikke har behov for dem. Vi har virkelig behov for veluddannede mennesker, men det er skidt, hvis det kun er den samme type mennesker, der bliver politikere. Det smitter af på politikken, siger Bendt Bendtsen og drager en parallel til brexitforhandlingerne:

Kostskoledrengenes magtbegær
– Det er også det, der er sket i England. Der er kommet for meget afstand mellem dem, der bestemmer og dem, der lever ude i virkeligheden. Det mest inkompetente parlament i hele Europa næstefter Rumænien er jo englændernes. Der er for mange kostskoledrenge, der har ikke har taget hensyn til Englands bedste. Det går op i magtbegær, det hele, siger han.

Persongalleriet var helt anderledes, da Bendt Bendtsen i sin tid blev valgt ind i Folketinget.

Skiftet fra kriminalbetjent til politiker var ikke noget stort skridt.
– Begge steder omgiver man sig med mennesker, der har en lemfældig omgang med sandheden, siger Bendt Bendtsen.  

– Der sad en brændselshandler og en skotøjshandler. Kent Kirk havde købt sin første fiskekutter som 19-årig og Helge Adam havde været major i hæren og jægersoldat. Hans søster havde undervist på gymnasiet i 20 år. Kai Dige Bach havde tjent alle pengene ved at slæbe kulsække og petroleum op på femte sal på Østerbro. Og så var der en dyrlæge, der havde stået ude i grebningen. Ovre på den anden side af gærdet og hjemme fra Fyn, var der Børge Bakholt, der havde været tillidsrepræsentant hos de store virksomheder i Odense – og Poul Andersen var telefonmontør.

En overgang sad Bendt Bendtsen selv både i byrådet og i Folketinget samtidig.

– Der er alt for få politikere, der har siddet i byrådet. De står og kloger sig på en masse, de ikke har forstand på. Men det er jo ikke det første sted, man ser det i politik. Det ser vi også hernede, ler han. 

Skrevet i blod
Trods det gode humør, er det er en dyster fremtid, han ser ud over Bruxelles’ tage.

– Jeg er dybt bekymret over, at det går så godt for de illiberale partier rundt omkring. Det er ikke kun Trump, Putin og Erdogan. Når vi kigger ud over Europa, er det jo Kaczynski i Polen, Orban i Ungarn og Salini i Italien. De får jo rigtigt mange stemmer til næste valg. Det er tankevækkende. Men de er demokratisk valgt, siger han.


 – Det er som om, at ingen har lært fem flade ører af 2. Verdenskrig. Der blev slået millioner af europæere ihjel, før vi slog os sammen.

Det leder til spørgsmålet om, hvorvidt vælgerne er dumme, når de sætter deres kryds ved den slags ledere.

– Nej! Vælgerne har altid ret. Det må du lære som politiker. Vælgerne. Har. Altid. Ret, lyder svaret, der hurtigt bliver uddybet.

– Det er mainstreampolitikerne, som jeg selv også hører ind under, der ikke har været dygtige nok til at adressere de problemer, der betyder noget for helt almindelige mennesker. Det er frygten for, at de fremmede kommer og ændrer samfundet fuldstændigt. Vi skulle have lyttet mere til vores befolkninger. De har set det her komme. Og vi skal huske, at vi på den måde har fodret – og jeg vil meget gerne bruge det udtryk – FODRET, Sverigesdemokraterne, Wilders og Nigel Farage. Det er som om, at ingen har lært fem flade ører af anden verdenskrig. Der blev slået millioner af europæere ihjel, før vi slog os sammen. Europas historie er skrevet i blod! Det er dybt bekymrende. Det er dem, der letter ben ind på systemet, der står til fremgang ved det kommende Europa-Parlamentsvalg. Jeg kan godt være bekymret for, om vi kan nå at få håndteret alt det her, inden de bevægelser gror alt for vildt og ødelægger fællesskabet, siger Bendt Bendtsen.


 – Vi burde bruge flere penge på uddannelse, innovation og forskning, for hvis vi skal kunne konkurrere med resten af verdenen, skal vi stoppe merværdi i vores produkter, ydelser og services – ellers kan vi ikke betale europæerne den timeløn, vi mener, vi er berettigede til.

Ud over snakken om ”de fremmede” har der ifølge ham også været alt for meget fokus på kolde kontanter.

– Jeg synes, at der har været alt for mange diskussioner om, at money, money, money makes the world go around, når vi i stedet skulle have talt om værdier, siger han og tænker primært på den forsømte klimapolitik, men vi bliver hængende lidt længere ved kroner og ører.

EU bruger pengene forkert
–  Vi bruger næsten 40 procent af budgettet på landbrug, selv om vi godt ved, at det er lidt forkert. Det er det, der flertal for. Vi burde bruge flere penge på uddannelse, innovation og forskning, for hvis vi skal kunne konkurrere med resten af verdenen, skal vi stoppe merværdi i vores produkter, ydelser og services – ellers kan vi ikke betale europæerne den timeløn, vi mener, vi er berettigede til, siger Bendt Bendtsen og fortsætter:

– Når mor og far har et arbejde, hvor de kan se og føle og mærke, at det går virksomheden godt og, de kan se, at med den førte politik kommer det til at gå bedre næste år og næste år igen. Det giver tryghed i ansættelsen og mulighed for, at man kan investere i en bolig og en bil og tage sine børn med på ferie og afdrage på sin gæld. Den tryghed, tror jeg, betyder rigtig meget for mange mennesker.

Det med muligheden for egen bolig og sikringen af, at huslejen i sociale boliger ikke steg til uoverstigelige højder, er en af de ting, Bendt Bendtsen tæller blandt sine sejre i Europa-Parlamentet.


– Der stod ikke Danmark nogen steder i den aftale, men det var en kæmpe sejr for os.

I 2012 var han præsident for det, der hedder SME Circle i EPP, som har små og mellemstore virksomheders ve og vel for øje. Sydeuropæerne ønskede, at den type realkreditobligationer, der bruges på det danske marked skulle nedkvalificeres, og det ville i sidste ende betyde en højere husleje for både dem, der bor i sociale boliger og dem, der bor i ejerboliger.

– Jeg har ikke set mine egne børn ret meget, og jeg har fem børnebørn, som jeg gerne vil se meget mere til. Jeg vil arbejde med public affairs på energiområdet. Nu står vi over for en regering, der skal have implementeret den politik, jeg har brugt 18 måneder på, så jeg vil gerne tilbyde min konsulentbistand til det, siger Bendt Bendtsen.

– På den sidste nat i trilogforhandlingerne lykkedes det mig at få et stykke papir ind. Jeg er bare en fynsk bondedreng, så det var ikke mig, der havde skrevet det. Det var selvfølgelig Realkreditrådet i København, der havde gjort det. Jeg gik op til Othmar Karas, der var ordfører i forhandlingerne og som selv tidligere havde været præsident for SME Circle og sagde, at jeg jo ikke kunne fortsætte som formand, hvis Danmark og danskerne blev behandlet på den her måde. Det her papir, det vil jeg have igennem. Og det kom med. Jeg er ikke den eneste, der kan fortælle den her historie, men jeg har fået mange klap på skulderen for den her sag efterfølgende. Det betød, at Danmark var det eneste sted under krisen, hvor der kunne handles SDO til kursen. Der stod ikke Danmark nogen steder i den aftale, men det var en kæmpe sejr for os, siger Bendt Bendtsen.

Den anden store sejr, han husker tilbage på var bygningsdirektivet. Det går kort fortalt ud på at renovere eksisterende bygninger, så de bliver mere energieffektive.

– Ved at sidde hernede i så mange år, begynder man at se, hvordan tingene fungerer.

– 40 procent af Europas energi, bliver brugt i vores boliger og 75 procent af de eksisterende bygninger i Europa er energiineffektive. Medlemslandene har tilsluttet sig at fremlægge langsigtede renoveringsstrategier i 2020 med milestones i 2030 og 2040. Når jeg ser på energibesparelse og energieffektivitet, så er det svært at finde de store tiltag i det energiforlig fra juni 2018, som hele Folketinget bakkede op om. Også i regeringens klimaudspil her i efteråret, kniber det. De taler om elbiler, elbiler og elbiler. Det er den dyreste måde at gøre noget ved vores CO2 på sammenlignet med at gøre noget ved vores boliger. Energieffektivitet og energibesparelser i vore boliger er den billigste måde at skære i CO2 på. Det giver beskæftigelse, og så er der innovation, healthy living og energifattigdom i det. Bygningsdirektivet har alle elementer plus masser af eksport for Danmark. Personligt synes jeg, at det er en mega sejr for os alle sammen, siger Bendt Bendtsen og tilføjer:

Samarbejder med socialdemokrater
– Det var jo ikke noget, jeg havde kunnet gøre uden Morten Helweg. Han var min wingman. Der er et fantastisk godt samarbejdsklima hernede, der minder mig lidt om min tid i Odense Byråd, mens Christiansborg mest var noget med at smide en skidtspand i hovedet på hinanden, siger Bendt Bendtsen og fortsætter:

– Jeg er ikke politisk enig med Ole Christensen, men jeg ved, at han er dybt respekteret af fiskerne i Nordjylland, så hvis jeg stemmer ligesom ham, kommer jeg ikke galt i byen. Der er ingen her i huset, der er dygtigere til forbrugerpolitik end Christel Schaldemose. Jeg er ikke socialdemokrat, men jeg har mange af de samme holdninger som hende. Så jeg har ikke noget problem med at stemme anderledes end min gruppe, siger han.

Når EU har sine begrænsninger, skyldes det ikke så meget EU i sig selv, men derimod de hjemlige regeringer.

– Ved at sidde hernede i så mange år, begynder man at se, hvordan tingene fungerer. EU kan ikke mere end stats- og regeringscheferne vil, for alt skal vedtages i Rådet. Alle siger, at de står bag klimarådene, men når vi skal ind og forhandle med eksempelvis energiministre, er de holdt i meget kort snor af finansministrene. De ser ikke klimaet som en investering, men som en udgift, siger Bendt Bendtsen – og det ærgrer ham.

 – Jeg ville gerne være nået længere på klimaområdet. Jeg har et forbandet ansvar overfor børn og børnebørn til at levere en bedre jord, end vi modtog fra vores forældre. Det har bare ikke været muligt. Jeg kom ikke igennem med den politik, jeg gerne ville. Det var der ikke flertal for. Det er det, der ærgrer mig mest, når jeg siger farvel hernede.

Bendts tre gode råd til kommendeMEP’er

  • Du skal omgive dig med mennesker, du kan stole på og opbygge et stærkt netværk
  • Du skal sørge for, at alle får noget ud af forhandlingerne og gå efter sejre på den lange bane
  • Du skal behandle dine modstandere ordentligt