Hvis de politiske måltal for arbejdsmiljøet skal nås i 2020, skal der ske markante forbedringer. Her to år inden deadline viser netop offentliggjorte tal fra Det Nationale Forskningscenter (NFA), at danskernes arbejdsmiljø siden 2012 ikke er blevet bedre – tvært imod.
I 2011 vedtog arbejdsmiljøforligskredsen (V, K, S, DF og R) en national arbejdsmiljøstrategi, hvor man fastsatte en række mål for arbejdsmiljøet i 2020. Ifølge aftalen skulle andelen af beskæftigede, der er psykisk overbelastede, reduceres med 20 procent i 2020. Det samme skulle andelen af beskæftigede, der har muskelskelet-overbelastninger. Samtidig aftalte man, at udviklingen skulle følges tæt med undersøgelser hvert andet år foretaget af Det Nationale Forskningscenter (NFA).
Konkret er der brug for en langt mere håndholdt indsats over for virksomhederne, så de kan få den nødvendige støtte til at omsætte regler og viden til praksis.
Ejner K. Holst, FH-næstformand
I dag kom den nyeste måling af danskernes arbejdsmiljø i 2018. Den viser, at de politiske mål er milevidt fra at blive realiseret: Siden målingerne blev gennemført første gang for seks år siden, har arbejdsmiljøet stået i stampe.
Desværre ikke overraskende med stigning i psykisk belastede
Andelen af psykisk overbelastede er således steget med seks procent siden 2012. I samme periode er andelen af beskæftigede med muskelskelet-belastninger steget med to procent.
Næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Ejner K. Holst, finder tallene dybt bekymrende – og desværre samtidig ikke spor overraskende.
”Målsætningen om at forbedre arbejdsmiljøet har ikke været fulgt op af de fornødne initiativer. Beskæftigelsesministeriets egne tal viser, at Arbejdstilsynets bevilling til tilsyn med arbejdsmiljø på godt ti år er blevet beskåret med hele 180 mio. kr. Samtidig er antallet af tilsynsførende inden for området faldet med knap 300 personer – svarende til et fald på hele 37 procent. Det siger sig selv, at det svækker indsatsen,” siger Ejner K. Holst.
Sådan gør vi noget ved arbejdsmiljøet
FH foreslår, at:
Styrke Arbejdstilsynet med en øget og permanent bevilling på minimum 100 mio. kr. til tilsynets kontrol med farligt og nedslidende arbejdsmiljø.
Der etableres en pulje på 100 mio. kr. årligt, finansieret af statslige midler, med henblik på at understøtte mindre virksomheders brug af arbejdsmiljørådgivning.
Et længere arbejdsliv kræver et godt arbejdsmiljø
Ejner K. Holst understreger, at der er hårdt brug for, at danskernes arbejdsmiljø bliver forbedret: Et sundt og sikkert arbejdsmiljø er en vigtig del af danskernes arbejdsliv og en afgørende forudsætning for, at flere kan holde frem til en højere pensionsalder.
”Det er lønmodtagerne, der betaler prisen for den højere pensionsalder – særlig høj er prisen for dem med et nedslidende arbejdsmiljø. Hvis alle lønmodtagere, også dem med fysisk og psykisk krævende job, skal være i stand til at blive længere på arbejdsmarkedet, så kræver det, at vi investerer i vores arbejdsmiljø,” siger Ejner K. Holst.
Han pointerer, at politikerne allerede i flere år har været opmærksomme på, at arbejdsmiljøet står i stampe, og at der skal handles.
”Det så man blandt andet, da beskæftigelsesministeren nedsatte et ekspertudvalg, der skulle gentænke arbejdsmiljøindsatsen forrige år. Men politikerne mangler at vise, at der er alvor bag ordene og gøre anbefalingerne til virkelighed. I stedet har vi set, hvordan området gang på gang er blevet underprioriteret økonomisk. Det har blandt andet resulteret i en svækket tilsynsmyndighed, der ikke kommer,når man ringer efter dem,” siger Ejner K. Holst.
Rådgivning om arbejdsmiljø forebygger stress
De dårlige arbejdsmiljøtal er ikke kun udtryk for politiske besparelser. Tallene er også udtryk for, at de enkelte virksomheder mangler viden og kompetencer til at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø, pointerer han.
Her skal virksomhederne have hjælp, siger Ejner K. Holst. En undersøgelse fra 2016 fra Beskæftigelsesministeriet viser således, at arbejdsmiljørådgivning har en god effekt på virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde og medarbejdernes helbred.
”Konkret er der brug for en langt mere håndholdt indsats over for virksomhederne, så de kan få den nødvendige støtte til at omsætte regler og viden til praksis. Derfor forslog vi i regeringens ekspertudvalg om arbejdsmiljø sammen med DA at tilføre midler til mere arbejdsmiljørådgivning til virksomhederne”, siger Ejner K. Holst.
LÆS UNDERSØGELSEN OM DANSKERNES ARBEJDSMILJØ (nfa.dk)
Arbejdsmiljø og Helbred 2018
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøet (NFA) gennemfører hvert andet år undersøgelsen ’Arbejdsmiljø og Helbred’. Undersøgelsen skal kortlægge, hvor stor en andel af lønmodtagerne der er psykisk overbelastede eller muskelskelet-overbelastede.
En bred forligskreds (V, K, S, DF og R) besluttede i 2011, at andelen, der er psykisk og muskelskelet-overbelastede skulle reduceres med 20 pct. i 2020.
I 2012 var andelen af muskelskelet overbelastede 9,7 pct.. I 2018 var andelen 9,9 pct..
I 2012 var andelen af psykisk overbelastede 14,5 pct.. I 2018 var andelen 15,4 pct..
Siden sidste måling i 2016 er der dog kommet færre overbelastede sammenlignet med 2018.
Han understreger, at han har store forventninger til, at politikerne på baggrund af ekspertudvalgets anbefalinger gennemfører en ny arbejdsmiljøreform – herunder øger bevillingerne til arbejdstilsynet væsentligt.
”Jeg håber snart, at beskæftigelsesministerens fine ord om at ville gentænke arbejdsmiljøindsatsen også bliver til virkelighed. Og at en ny indsats kommer med de fornødne økonomiske midler til for alvor at få rykket arbejdsmiljøet ude på arbejdspladserne. Vi kan ikke bare forsætte status quo”, siger Ejner K. Holst.