Og helt galt står det til for de aller fattigste, som midt i velstandsfesten, har fået færre penge mellem hænderne i dag, end de havde i 2010.

I fagbevægelsens har vi derfor foreslået politikerne at indføre et ulighedsstop. Et løfte til danskerne om, at politiske initiativer, som øger uligheden, skal modsvares af initiativer som øger ligheden. Eller endnu bedre: At vi helt dropper at føre politik, som øger uligheden.

Jeg køber simpelthen ikke præmissen om, at vi ikke skal bremse den stigende ulighed, blot fordi vi relativt set er et lige land. Det er noget sludder! Selvfølgelig skal vi handle, når udviklingen år efter år går den forkerte vej!

LIZETTE RISGAARD, FH-FORMAND

Idéen om et ulighedsstop har afledt en del diskussion om, hvorvidt en stigende ulighed overhovedet er et problem. Danmark er jo trods alt stadig et af de mest lige lande i Europa.

Hvad er så problemet?  

Det skal jeg sige jer: Problemet er, at uligheden i Danmark er steget igennem en længere årrække.

Hvis afstanden mellem os bliver ved med at vokse, er der en risiko for, at tilliden og sammenhængskraften i vores samfund svækkes. Så selv om vi er et relativt lige land, skal vi reagere, når vi kan se, at uligheden stiger og stiger. For hvorfor vente?

Vi stiller jo heller ikke forskningen i kræft på standby, selvom overlevelsesprognoserne i Danmark er gode i forhold til andre steder i Europa, eller stopper forebyggelse af fedme, selvom danskerne er blandt de mindst overvægtige i Europa.

Jeg køber simpelthen ikke præmissen om, at vi ikke skal bremse den stigende ulighed, blot fordi vi relativt set er et lige land. Det er noget sludder! Selvfølgelig skal vi handle, når udviklingen år efter år går den forkerte vej.

I fagbevægelsen er vi ikke imod, at nogle tjener mange penge og flere penge end andre. Men vi mener, at de, som har mest, skal bidrage mere til fællesskabet. Det er den model, vi historisk set har valgt i Danmark. Og det er en god model. Vi omfordeler velstanden og investerer i hinanden, så vi skaber en holdbar vækst, som er for flere end kun de få. Det er den vindermodel, som vi skal holde fast i.

Det skal vi gøre ved at sikre, at alle danskere får del i det økonomiske omsving. Ved at bruge de fælles penge til fællesskabets bedste. Ved at træffe politiske beslutninger, som mindsker uligheden i stedet for de senere års beslutninger, som har øget uligheden. For det er klart, at når man sænker skatten for de rigeste, og samtidig reducerer kontanthjælpen og udhuler dagpengene, så stiger uligheden.

Derfor råber fagbevægelsen nu vagt i gevær. Det er nemlig helt afgørende for det fredelige og trygge Danmark, at den økonomiske velstand kommer alle til gode. Derfor skal vi have vendt den udvikling, som vi har set de seneste år, hvor der uddeles gaver i toppen af samfundet og pisk i bunden. 

Danmark er ved at udvikle sig i en helt forkert retning. Ulighedsstoppet er simpelthen et nødvendigt redskab til at komme tilbage på rette kurs.

Endelig er vigtigt for mig – som formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation – at slå fast, at et lige samfund også er det mest effektive samfund. Hvis vi skal sikre den unikke skandinaviske velfærdsmodel, skal vi have et velfungerende og effektivt arbejdsmarked. Hvor alle får udviklet deres talenter, og hvor vi har gode job og kan leve af vores løn på et trygt og udviklende arbejdsmarked.

Det er nemlig den opskrift, som har gjort os til et af verdens mest effektive lande. Danske lønmodtagere er veluddannede og i særklasse produktive. Jeg siger bare til alle kritikerne: Vis mig et land med en høj grad af ulighed, der er lige så fredeligt, effektivt og lidt korrupt som Danmark. Nej, det er ikke let, vel?

Så ja – det går godt for dansk økonomi. Lad os sørge for, at det kommer alle danskere til gavn, og at det fortsætter sådan.

Et ulighedsstop er et vigtigt skridt på vejen.

Debatindlægget er bragt på amtsavisen.dk 20. januar 2019

Ulighed

Når Fagbevægelsens Hovedorganisation lancerer ideen om et ulighedsstop, handler det om varetagelse af lønmodtagernes og landets interesser. Ulighedsstoppet handler om at bevare et samfund med en høj grad af lighed.