– Hun ville sikre sig opbakning fra fagforeningerne, men hun burde have involveret dem langt tidligere for at sikre de britiske lønmodtagere de rettigheder, som EU har givet dem, fortæller Bente Sorgenfrey, næstformand i FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Selv mødte hun sammen med resten af den danske fagbevægelse EUs chefforhandler Michel Barnier allerede tilbage i 2017 for sikre danske lønmodtagere mod konsekvenserne af et hårdt brexit.

– Lønmodtagerrettigheder, arbejdsmiljø og skatteforhold er noget af det, vi i fagbevægelsen har holdt skarpt øje med i udarbejdelsen af den aftale, briterne stemte om. Og aftalen var rimelig fair i relation til de forhold. Det er de samme områder, vi vil holde øje med, hvis forhandlingerne genoptages. EU må ikke slække på de ting for at komme briterne i møde, for det kommer til at skabe unfair konkurrence for både virksomheder og lønmodtagere, siger næstformanden og fortsætter:

Uanset om briterne er med eller ej, skal konkurrencen i Europa ske under betingelse af fair og lige vilkår

BENTE SORGENFREY

Gode lønmodtagervilkår er afgørende for vækst
– Uanset om briterne er med eller ej, skal konkurrencen i Europa ske under betingelse af fair og lige vilkår. Det handler blandt andet om skat. Vi er bekymrede for, om virksomheder kunne slippe meget billigere i selskabsskat ved at flytte fra eksempelvis Danmark til England. I det europæiske samarbejde har vi været ret enige om det.  Vi var også bekymrede for, at der kunne være arbejdsmiljømæssige problemstillinger, der kunne gå ud over de danske lønmodtagere ved lempeligere reguleringer af eksempelvis kemikalier og kræftfremkaldende stoffer, som har stor betydning i flere brancher.

I sidste uge afholdt Tænketanken Europa konference og fra talerstolen sagde formand for Socialdemokratiet Mette Frederiksen, at EU er garant for gode løn- og arbejdsvilkår, og det stadig skal være DNA’et i det europæiske fællesskab.

– Det ser jeg som en tydelig markering af, at fair vilkår er en forudsætning for den enkelte lønmodtager og det europæiske sammenhold, samt afgørende for vækst og beskæftigelse. Det er vigtigt  at være med til at presse eventuelle brexitforhandlinger på europæisk niveau. EU har strakt sig langt, men det kan godt være, at der alligevel kan findes en løsning a la den norske model. Det vigtige for os som hovedorganisation er, at det indre marked fungerer fair. Det er Danmark afhængig af for at kunne sikre eksport og beskæftigelse, siger Bente Sorgenfrey.

Danske politikere har et også et stort ansvar
Den danske fagbevægelse har haft en god allieret i den britiske fagbevægelse på europæisk plan. Det samarbejde fortsætter i EFS – Europæisk Fagbevægelses Sammenslutning, efter brexit. Men fagbevægelsen har også andre gode samarbejdspartnere.

– Vi forsøger altid at have brede samarbejder med andre, som ligner os eller har samme interesser i at beskytte den  sociale dialog, vi herhjemme kalder den danske model. Det er de nordiske lande, men også lande som eksempelvis Tyskland og Italien, siger Sorgenfrey og minder om, at samarbejdet  også gælder erhvervslivet i forhold til at opdyrke nye eksportmarkeder.

– Den type eksport, der var indgangen til EU i sin tid, er stadig vigtig for os, men vi er også blevet mindre afhængige af den med tiden. Der er store erhvervsorganisationer på industriens område, der har gjort meget for at opdyrke nye markeder i eksempelvis Østeuropa – og det har vi også gjort gennem vores samarbejde med østeuropæiske lønmodtagerorganisationer.

Bente Sorgenfrey opfordrer også danske politikere til at støtte op om arbejdsmarkedets parters arbejde i EU.

– Mange politikere har ikke meldt klart ud, hvad de vil med EU. Statsministeren gjorde det i sin nytårstale, og det hilser jeg velkomment. Det er afgørende, at vi har politikere, der står op for det europæiske projekt – og også forsvarer det, når det er i krise. Og at de er med til at lave gode løsninger, hvis der er sprækker i sammenholdet. Jeg vil opfordre de politikere, der stiller op til Europa-Parlamentsvalget til at være meget aktive i de udvalg, der har en kolossal betydning for Danmark – som eksempelvis beskæftigelsesudvalget, siger hun.