Tiden er ved at rinde ud for Juncker og resten af Kommissionen. 
2018 er det sidste hele år i denne Kommissions mandatperiode. Sommeren 2019 er der nemlig nyt valg til Europa-Parlamentet og samtidig skal der sammensættes en ny Kommission. 2019 er også året for Brexit. Så kort sagt: skal der for alvor sættes noget i søen, er 2018 sidste chance.

I går kom Kommissionen så med sit program for 2018. I alt er der 26 nye initiativer i programmet. Kommissionen fremhæver desuden 66 allerede igangværende initiativer, som den vil have fut under i 2018. Og så skal 12 allerede planlagte initiativer skrottes.

De initiativer, der vil få mest opmærksomhed den kommende tid, er de kontroversielle forslag om blandt andet en fælles finansminister for Eurozonen samt diskussionerne om EU’s budget efter 2020. Programmet indeholder også lidt pudsige indslag, som bedre vaccinationer i EU-landene samt ens fødevarestandarder i alle lande: kort sagt at Nutellaen skal være lige så god i Bulgarien som i Sverige.

Lad os dykke ned i de væsentligste elementer på arbejdsmarkedet 

Kommissionen vil i 2018 prioritere at afslutte forhandlingerne om anden del af Juncker-fonden, der skal sætte gang i investeringer og væksten. Kommissionen fremhæver samtidig udmøntningen af initiativer under New Skills Agenda for Europe med særlig fokus på grundlæggende og digitale færdigheder.

Under punktet et dybere og mere retfærdigt indre marked fremhæves initiativer om en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed og et europæisk socialt sikringsnummer, der skal bidrage til at håndtere udfordringer relateret til arbejdskraftens frie bevægelighed.  Det er værd at bemærke, at der her bliver tale om lovgivning. Disse sager kommer vi til at følge tæt her på Fagligt.EU.

Derudover nævnes forslag om at modernisere og øge dækningen af sociale sikringssystemer, samt øget information til arbejdstagere i forbindelse med ansættelsen.

Af prioriterede sager nævnes arbejdet med udstationeringsdirektivet, forordningen om social sikring, servicepakken, herunder det tjenesteydelseskort, som fagbevægelsen er meget kritisk over for, og direktivet om work-life balance, altså blandt andet spørgsmålet om øremærket barsel, hvor Kommissionen allerede er kommet med et direktivudkast.

Under punktet en dybere og mere retfærdig økonomisk og monetær union fremhæves vedtagelsen af den Europæiske Søjle for Sociale Rettigheder på Göteborg-topmødet i november i år.

Under punktet rimelige og balancerede frihandelsaftaler vil Kommissionen arbejde for en ambitiøs handelspolitik, der samtidig tager hensyn til sociale standarder og lige konkurrence for arbejdstagere og virksomheder. Fokus vil være på at færdiggøre frihandelsaftaler med Japan, Singapore og Vietnam, fortsætte forhandlinger med Mexico og Mercusor samt igangsætte forhandlinger med Australien og New Zealand. Kommissionen opfordrer desuden til hurtig vedtagelse af initiativer, der vil styrke EU’s handelsforsvarsredskaber.

Under punktet grundlæggende rettigheder vil Kommissionen fortsætte arbejdet med beskyttelse af whistleblowere, hvilket dog kun nævnes med én linje og uden tilknyttede initiativer, og under punktet en union for demokratisk forandring nævnes det europæiske solidaritetskorps som en prioriteret sag.

Hvad er næste skridt i sagen?

Kommissionen har vedtaget arbejdsprogrammet i går den 24. oktober og præsenteret det for Europa-Parlamentet i Strasbourg.
Kommissionen vil i de kommende uger samarbejde med Europa-Parlamentet og Rådet om at vedtage en fælles erklæring, der skal udstikke de endelige overordnede prioriteter for 2018.
Du finder hele programmet her.