Når sol, sommer, strandture og sommerferie er forbi venter et krævende og spændende politisk efterår. Læs med her, så du kan begynde at forberede dig til efterårets store politiske sager.

Finanslov
Regeringens finanslovsforslag fremlægges sædvanligvis sidste tirsdag i august, som i år falder den 26/8. For FTF er det bl.a. vigtigt, at der bliver genindført fuld fradragsret for kontingentet til en faglig organisation. VKO indførte et loft på 3.000 kr. Det bør annulleres, så danskerne kan få fuldt fradrag for deres medlemskab af en OK-fagforening, der forhandler overenskomster og sikrer uddannelse, barsel og OK-løn- og arbejdsforhold.

Desuden bør politikerne hæve kvaliteten på professionshøjskoler og erhvervsakademier ved bl.a. at øge forsknings- og udviklingsmidlerne til de to. I dag modtager professionshøjskoler og erhvervsakademier kun fire procent af de samlede forskningsmidler eller ca. 320 mio. kr. årligt, selvom seks ud af ti uddanner sig på en erhvervsrettet uddannelse. Til sammenligning har universiteterne en basisbevilling på otte milliarder kroner.

Desuden mener FTF, at der bør sikres tilstrækkelige midler til praktikvejlederuddannelse, så kvaliteten af de studerendes praktik øges. Herudover har FTF også fokus på, at der tages yderligere initiativer til at understøtte det arbejde, der nu er sat i gang som opfølgning på trepartsaftalen om tillidsreformen.

Dagpengekommission
Tæt på 34.000 danskere mistede dagpengene i 2013, og i år forventes 14.000 at miste dagpengene. De 34.000 personer er næsten ti gange flere, end regeringens første skøn i 2010, hvor dagpengereformen blev vedtaget. Dagpengereformen reducerede perioden for dagpenge fra fire til to år, og forhøjede genoptjeningskravet til 52 uger mod 26 uger før.

Den 27. juni nedsatte regeringen en dagpengekommission med deltagelse af to repræsentanter fra fagbevægelsen, to repræsentanter fra arbejdsgiverne, fire eksperter og med økonomiprofessor Nina Smith i spidsen. De begynder arbejdet efter sommerferien og skal med udgangen af 2015 komme med forslag til et nyt og robust dagpengesystem, som skal udgøre et pålideligt sikkerhedsnet i et moderne arbejdsmarked.

FTF mener, at det er vigtigt, at dagpengesystemet bliver kigget grundigt efter, så det sikres, at det fremadrettet kan matche udfordringerne på arbejdsmarked og forsat kan være et afgørende ben i den danske flexicurity model.  I den forbindelse er der bl.a. brug for bedre regler for supplerende dagpenge, så løst ansatte kan modtage dem uden særlige begrænsninger. Samtidig skal genoptjeningskravet sænkes fra de nuværende 52 uger. Det er i dag alt for svært at genoptjene retten til dagpenge.

Samspil i de videregående uddannelser
Efter at regeringens Kvalitetsudvalg afleverede sin rapport om kvalitet og sammenhæng i de videregående uddannelser i foråret, har regeringen i sit vækstudspil bebudet ændringer på flere områder, der skal sikre mere relevante videregående uddannelser.

Regeringen vil dimensionere uddannelserne efter arbejdsmarkedets behov og have udbudt færre uddannelser. I dag er der 1.500 videregående uddannelser. Regeringen vil samtidig stille krav til uddannelsesinstitutionerne om at gøre jobchancer og løn efter endt uddannelse mere tydelig for de unge, der skal til at vælge uddannelse.

For FTF er det afgørende, at regeringen sikrer de nødvendige vilkår for professionshøjskoler og erhvervsakademier, der uddanner over halvdelen på videregående niveau  til vigtige job i både det private og offentlige. Herunder bedre efter- og videreuddannelsesmuligheder uden ekstra brugerbetaling og suppleringskurser.

Tillidsreform
”Vi skal have mere tillid og mere rum til faglighed i den offentlige sektor – og mere mod til at måle, hvor vi gør det”, sagde finansminister Bjarne Corydon på Folkemødet på Bornholm. Til efteråret skal tillidsreformen for alvor ud på landets arbejdspladser og gøres til virkelighed.

”Hvis I viser os tillid og giver os mere plads til faglige vurderinger, så skal vi nok tage ansvaret på os”, sagde Bente Sorgenfrey på Folkemødet. Hertil svarede formand for KL, Martin Damm, at de eneste til at holde bureaukratiet væk, er lokalpolitikerne.

”Vi skal bruge de syv principper ude på arbejdspladserne og operationalisere dem. Vi skal gøre fælles front og bruge dem – også for at komme en del af bureaukratiet til livs”, sagde Martin Damm.

FTF vil fastholde alle aktører på netop det fokus, så tillidsreformen kan blive en succes. I marts modtog alle regioner og kommuner en startpakke om tillidsreformen.

Ny kurs i beskæftigelsespolitikken
Ekspertudvalget med Carsten Koch i spidsen afleverede i foråret en række anbefalinger til en ny beskæftigelsespolitik for de forsikrede ledige, dagpengemodtagerne. Herefter indgik regeringen en aftale med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti om en ny jobindsats, som bl.a. indebærer, at der skal være et tættere samarbejde mellem jobcentre og a-kasser og at ledige skal have mere individuelt rettede tilbud.

Aftalen skal nu udmøntes i praksis, og der skal findes løsninger på en lang række konkrete forhold for at få reformen til at virke, herunder ser FTF frem til de kommende drøftelser med arbejdsmarkedets parter om den konkrete udformning og geografiske opdeling af det nye rådssystem for partsindflydelse. Det er vigtigt, at de ny regionale arbejdsmarkedsråd bliver platform for en tværgående koordinering mellem beskæftigelsesindsats, uddannelse og vækst og erhvervsudvikling.

Carsten Koch-udvalgets fase 2
Ekspertudvalget med Carsten Koch er nu gået i gang med anden del af sit arbejde, der skal munde ud i anbefalinger om jobindsatsen for de ikke-arbejdsmarkedsparate, herunder kontanthjælpsmodtagere, revalidender, sygedagpengemodtagere m.fl. Ekspertgruppen skal efter planen aflevere sine anbefalinger i efteråret.

FTF og LO har leveret et fælles indspil til ekspertgruppen med forslag til temaer. LO og FTF anbefaler bl.a., at de arbejdsmarkedsparate personer, der har mistet dagpengeretten og står uden indtægt, sikres en aktiv indsats med tilbud om aktiering og uddannelse.
Læs det fælles udspil her

OK15
I efteråret varmes der for alvor op til næste forårs overenskomstforhandlinger mellem arbejdsgivere og fagbevægelse på det kommunale, regionale og statslige område. Ved OK15 skal der forhandles overenskomster for cirka 800.000 offentligt ansatte. De kommunale arbejdsgivere luftede i foråret deres krav: Ensartede arbejdstidsregler og fælles overenskomster for flere faggrupper samt en forenkling af MED-systemet.

De faglige organisationer er i færd med at udtage deres krav. Planen er, at der skal ligge en ny overenskomst klar for kommuner, regioner og staten den 1. april 2015. Du kan modtage nyheder om OK15 ved at tilmelde dig FTF’s nyhedsbrev om ”Løn og personalepolitik”

Folketingsvalg
Der skal senest afholdes folketingsvalg 15. september 2015. Men allerede nu varmes der op til valget, blandt andet på årets Folkemøde på Bornholm, hvor statsminister Helle Thorning Schmidt advarede mod Lars Løkke Rasmussens plan om nulvækst i den offentlige sektor.

I juni omtalte flere medier et notat fra Finansministeriet, der viser, at nulvækst betyder 28.000 færre offentligt ansatte i 2020 i forhold til regeringens plan om, at det offentlige forbrug må stige 0,6 procent årligt.

FTF har løbende påpeget, at nulvækst har store konsekvenser for borgere og ansatte og vil betyde ringere velfærd. Samtidig er det et stort problem, at kommunerne ikke bruger de penge, de har til rådighed. De seneste år har kommunerne haft et underforbrug på serviceudgifterne på fem mia. kr. årligt. Det bremser vækst, job og opsving, mener FTF.

På årets Folkemøde sagde Bjarne Corydon, at kommunernes underforbrug bliver mindre i de kommende år. KL’s formand Martin Damm indvendte, at regeringens budgetsanktioner har et stort ansvar: “Underforbrug i kommunerne er en konsekvens af det regime, vi er underlagt”, sagde Martin Damm.

Arbejdsmiljø-udspil
Efter sommeren forventes det, at regeringen kommer med et samlet arbejdsmiljø-udspil, der skal forhandles i forligskredsen omkring arbejdsmiljøstrategien. Udspillet forventes at indeholde flg. elementer:

Risikobaseret tilsyn målrettes i øget omfang mod de arbejdspladser, hvor risikoen for dårligt arbejdsmiljø er størst. Skærpede sanktioner mod dem, der begår grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Nye initiativer til forebyggelse af vold og trusler – herunder udvidelse af voldspakkerne under Fonden for forebyggelse og fastholdelse. Flere midler til særlige tilsynsindsatser – bl.a. ift. psykisk arbejdsmiljø/vold. Det forventes, at der etableres et rejsehold under Arbejdstilsynet, som skal i dialog med den øverste ledelse i regioner og kommuner om forebyggelse af vold på arbejdspladserne.

EU og arbejdsmarkedet
I efteråret forventes det, at forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem USA og EU fortsætter. En aftale som skal øge samhandel om en lang række produkter og ydelser og skabe job. Fokus fra FTF vil være på de dele af aftalen, som omhandler IT og uddannelse samt på arbejderes mulighed for at bevæge sig over grænserne og arbejde i andre lande.

Sidst på året forventes EU-kommissionen at fremlægge sit nye arbejdsprogram, som danner grundlaget for lovgivningsarbejdet i EU-institutionerne. Programmet forventes at have massiv fokus på konkurrence og deregulering som motor for vækst og beskæftigelse. Fagbevægelsen har advaret imod, at et alt for snævert fokus på at lette erhvervslivets byrder kan ramme regler om arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen samt miljøregler for produkter mv.
Det nye sammensatte Europa-Parlament med 751 parlamentarikere påbegynder efterårets arbejde den 1. september. Parlamentets første opgave bliver at lave høringer med kandidater til kommissærposterne. Der kommer én kommissær fra hvert af de 28 EU-lande. Det bliver interessant at følge høringerne af den nye beskæftigelseskommissær samt at se, hvilken kommissærpost Danmark tildeles.