Marie Christensen voksede op i fattige kår i Kregme ved Frederiksværk. Som 16-årig blev hun sendt ud som tjenestepige. Her boede hun i et loftskammer uden kakkelovn og var ofte plaget af frost i fingrene.
Hendes seng var en kasse, som hun gik til ro i efter endt arbejdsdag på 18 timer – ofte sulten.
Efter sin gerning som tjenestepige underviste hun og fulgte selv lektioner på handelshøjskole og højskole for igen at blive tjenestepige i København i 1899.
Hendes indignation over tjenestepigernes arbejdsforhold voksede og motiverede hende til at stifte Københavns Tjenestepigeforening.
Ind med respekt og hensyn – ud med tyendeloven
Foreningen blev stiftet den 15. november 1899. Formålet var, at tjenestepigerne skulle opnå dygtighed og uddannelse og aftvinge sig respekt og hensyn. Tyendeloven skulle afskaffes, der skulle indføres faste regler for arbejdstid, fritid og boligforhold, og tjenestepigernes rettigheder skulle nedfældes ved lov.
Marie Christensen cementerede sin betydning og ukuelige kamp for tjenestepigerne, da hun i 1904 stiftede De Samvirkende Tjenestepigeforeninger, og to år senere blev hun leder af Københavns Tjenestepigeforenings Fagskole frem til 1938.
Som 23-årig skrev Marie Christensen sin livsmission: ”Gid jeg en Dag kunde løsne Danmarks Slavinders Lænker.”