Alle videregående uddannelser skal bygge på ny viden og forskning. Det siger loven. Men i dag er forsknings- og udviklingsmidlerne meget begrænsede på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne, hvor fx sygeplejersker, socialpædagoger, lærere og produktionsteknologer bliver uddannet. Derfor foreslår FTF og LO at styrke forskning og udvikling på de uddannelsesinstitutioner med 300 mio. kr.
Antallet af sygeplejersker, pædagoger og andre professionsuddannede, der tager en efteruddannelse, er faldet de seneste år. Besparelser på offentlige tilskud gør det svært for de professionsuddannede at få råd til efteruddannelse, og det bringer velfærden i fare, mener BUPL. FTF og LO vil have en ny støtteordning
Kun i Tyskland er der i EU flere mænd end kvinder, der tager en videregående uddannelse. Kun i Bulgarien er der flere piger end drenge, der dropper tidligt ud af skoler – stadig strukturelle problemer i Italien og Tyskland
Cirka halvdelen af landets studenter læser videre på et erhvervsakademi eller en professionshøjskole og ikke på universitetet. Politikerne bør tænke på begge grupper af elever, når de netop nu forhandler om, hvordan studieretningerne skal se ud på fremtidens gymnasier. Det skriver jeg i dag i Jyllands-Posten sammen med formændene for hhv. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Gymnasieskolernes Lærerforening, Danske Gymnasier og LO-sekretær Ejner K. Holst.
I sit ønske om at udvikle universitetsuddannelserne overser Kvalitetsudvalget desværre igen potentialet i de professions- og erhvervsrettede uddannelser. Ærgerligt at udvalget ikke interesserer sig for de uddannelser, der er en af grundpillerne i velfærdssamfundet, mener FTF.
Kommunalt ansatte har i stigende grad en videregående uddannelse, mens antallet af kortuddannede og ufaglærte falder. KL forudser stigende efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft til stadigt mere komplekse velfærdsopgaver. Det bør få regeringens kvalitetsudvalg til at fokusere mere på professionsuddannelserne, mener FTF.
Bedre praktikforløb på professionsuddannelserne. Det er et af de konkrete resultater, der gerne skal komme ud af et samarbejde mellem KL, Danske Regioner, Danske Professionshøjskoler, LO og FTF. Parterne mødtes i dag på et topmøde for at aftale konkrete initiativer.
FTF støtter regeringens udspil til gymnasiereform. Undervisningen i gymnasiet skal være mere praktisk og jobrettet og med mere vejledning, mener FTF. De gymnasiale uddannelser skal fortsat favne bredt og vise vej til alle typer uddannelser, siger FTF-formand Bente Sorgenfrey.
FTF har modtaget ændringsforslag til universitetsloven m.fl. love som indeholder en overgangsordning for afskaffelse af faglig supplering forud for optagelse på kandidatuddannelser. Overgangsordningen indeholder et betydeligt element af usikkerhed om, hvordan den vil blive anvendt i forhold til professionsbachelorer, og det er nødvendigt at præcisere anvendelsen yderligere.
Ny viden er en forudsætning for, at arbejdsprocesser og produkter mv. til stadighed er af høj faglig kvalitet. Det stiller krav om kritiske og reflekterende ledere og medarbejdere, som kan opsøge ny viden og tage den i brug. FTF har derfor i foråret 2014 gennemført en undersøgelse af, hvordan ledere og medarbejdere arbejder med ny viden. I alt 1.324 personer har gennemført undersøgelsen.