Krav om flere timer i skolen og mere ansvar i undervisningen fik 44-årige Christina Carøe Molbo, der til daglig arbejder som pædagog på Ørkildeskolen i Svendborg, til at søge om efteruddannelse:
”Folkeskole-delen er blevet større, og jeg ville gerne vide, hvordan jeg kunne gå ind og imødekomme de behov, børnene har, og varetage min opgave bedst muligt”, siger hun.
Christina Carøe Molbo var heldig, hun nåede at få tilskud til efteruddannelse fra BUPL’s kompetencefond, inden den blev tømt for penge. Andre professionsuddannede må derimod kigge langt efter midler til efter- og videreuddannelse. For de offentlige tilskud er sparet næsten væk.
De seneste år er statstilskuddet til diplomuddannelser, akademiuddannelser og masteruddannelser faldet, og forrige år afskaffede regeringen Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) til ansatte med en uddannelse på bachelorniveau eller højere.
Besparelserne har ført til stigende deltagerbetaling, og det kan mærkes på uddannelsesstederne, fortæller områdechef på social- og sundhedsområdet på Via University College i Århus, Kirsten Roelsgaard:
”Nu er jeg jo ansvarlig for de sundhedsfaglige diplomuddannelser, og vi har 50 procent færre studerende, end vi plejer, og det kan ikke skyldes andet end, at SVU er blevet fjernet,” siger hun. I BUPL er hovedkasser Lasse Bjerg Jørgensen bekymret over udviklingen: ”Vores medlemmer giver udtryk for, at der ikke er midler til efter- og videreuddannelse, medmindre de kan finde dem på institutionernes egne budgetter, og det kan de ikke,” siger han.
Behovet er til stede
Efteruddannelsen i pædagogkompetencer og læreprocesser betyder, at Christina Carøe Molbo i dag varetager en delt klasselærefunktion:
”Jeg fandt ud af, at der er rigtig mange ansvarsområder, som jeg godt kan gå ind og tage, og dem tager jeg nu,” siger hun.
Og hun er ikke den eneste, der har oplevet, at efteruddannelse er nødvendig. I en ny undersøgelse, Epinion har lavet for FTF og LO, svarer 79 procent, at de er helt eller delvist enige i, at man ikke kan gå igennem et arbejdsliv uden at få efteruddannelse.
Samtidig viser en tidligere FTF-undersøgelse fra 2012, at økonomi er den største barriere for efter- og videreuddannelse, særligt blandt kommunalt og regionalt ansatte. Christina Carøe Molbo tror da heller ikke, at hendes efteruddannelse var blevet til noget, hvis ikke hun havde fået tilskud til blandt andet vikartimer:
”Så ville jeg have haft ekstremt dårlig samvittighed. Vi er så få i forvejen, så der kan ikke mangle én tre gange om ugen,” siger hun.
Netop ansvarsfølelsen over for kollegerne er ifølge Lasse Bjerg Jørgensen en væsentlig faktor, når pædagoger og andre omsorgspersoner overvejer at søge om uddannelse:
”De fravælger efter- og videreuddannelse, hvis de ved, det går ud over aktiviteter med børnene, eller kollegerne skal løbe hurtigere, fordi der ikke er råd til vikarer,” siger han og påpeger, at konsekvensen er dårligere velfærd:
”Pædagoger er meget loyale over for de politiske beslutninger, der bliver taget, men uden uddannelse får de ikke del i den nyeste viden, de har brug for i deres job, og de faglige ildsjæle forlader den offentlige sektor,” siger han.
Centerleder for Nationalt center for Kompetenceudvikling på Aarhus Universitet professor Bjarne Wahlgren påpeger, at det netop er karakteristisk for de professionsuddannede, at de ofte er meget opmærksomme på, at udvikle deres kompetencer, så de kan følge med samfundets krav til professionsudøvelsen. Det skal respekteres, mener han.
”Når man er i den lykkelige situation, at medarbejderne gerne vil videreuddannes, og der faktisk er et behov for det, så skal man vise den respekt både som arbejdsgiver og samfund at sørge for, at motivation ikke bliver bremset,” siger han.
Statslige tilskud er nødvendige
Udmeldingerne for budgetoverslagsårene 2016-2018 vidner om, at taksterne til efter- og videreuddannelse vil blive skåret yderligere ned i fremtiden, og den udvikling er langt fra holdbar, mener Lasse Bjerg Jørgensen.
”Vi bliver nødt til at få den statslige finansiering tilbage. Fondsmidler er kun midlertidige, de løber ud mellem overenskomstforhandlinger. Vi har brug for mere stabile finasieringskilder, hvis vores børn og ældres trivsel ikke skal komme til at afhænge af, om de bor i en rig eller fattig kommune,” siger han.
I FTF vil formand Bente Sorgenfrey have politikerne til at genindføre et statslige tilskud til de professionsuddannede:
”Vi skal have en anden form for støtteordning, der giver reel økonomisk mulighed for uddannelse i arbejdstiden. For rigtig mange arbejdspladser har ikke har råd til at dække både undervisningsafgift og vikar for de timer, medarbejderen er i gang med uddannelse, og derfor bliver efteruddannelsen ikke til noget,” siger hun og fortsætter:
”Økonomisk set er det en rigtig dårlig forretning, når veluddannede medarbejdere ikke kan vedligeholde deres kompetencer. Viden og teknologi er i en rivende udvikling, og det er helt nødvendigt, at medarbejdere på både offentlige og private arbejdspladser kan anvende de nye muligheder.”
I LO er sekretær Ejner K. Holst enig:
”Vi skal etablere et nyt og mere smidigt SVU-system, der sikrer, at såvel offentligt som privat ansatte med videregående uddannelser bliver støttet i deres faglige udvikling. Et system, der kan spille sammen med de overenskomstbaserede aftaler om netop kompetenceudvikling, hvor offentlige som private arbejdsgivere forpligter sig til at udvikle medarbejdernes kompetencer. Desværre er det for langt de fleste medarbejdergrupper gået den anden vej de seneste år,” siger han og fortsætter:
”Samtidig skal vi sikre, at det offentlige tilskud til selve uddannelserne har en størrelse, så deltagerbetalingen ikke udgør en barriere for medlemmerne.”