Danmark står med det store problem på uddannelsesområdet, at der uddannes akademikere til arbejdsløshed, mens der uddannes for få med akademi- og professionsuddannelser til at dække efterspørgslen fra arbejdsmarkedet. Det problem leverer kvalitetsudvalgets tredje og sidste rapport i dag ikke en løsning på.

Udvalget forholder sig heller ikke – andet end i få bløde hensigtserklæringer – til, hvordan man sikrer kvaliteten i disse korte og mellemlange videregående uddannelserne. Det er et svigt, mener Bente Sorgenfrey, der er formand for FTF, hovedorganisation for 450.000 offentligt og privatansatte, hvoraf mange har en kort eller mellemlang videregående uddannelse.
Hun håber, at uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen på eget initiativ sætter andre initiativer i gang, der kan ændre unges søgemønstre og styrke kvaliteten på de professionshøjskoler og erhvervsakademier, der i dag uddanner hele 60 procent af alle, der får en videregående uddannelse – fx ved at sikre flere forskningsmidler til professionshøjskolerne og bedre kvalitet i den vigtige praktik.

En af de anbefalinger, udvalget fremhæver, er at det bør blive mere almindeligt, at unge efter en universitetsbacheloruddannelse søger ud på arbejdsmarkedet for at få noget erhvervserfaring, inden de måske fortsætter med en kandidatuddannelse.
Bente Sorgenfrey ærgrer sig over, at udvalget ikke i samme åndedrag har forholdt sig til, hvordan vi sikrer tæt kontakt mellem arbejdsmarked og uddannelser på professionshøjskoler og erhvervsakademier.
"Hvorfor interesserer kvalitetsudvalget sig ikke for, hvordan vi sikrer kvalitet og relevans i de uddannelser, som bygger på et tæt samspil med arbejdsmarkedet? Det er gode uddannelser, men de har udfordringer med fx at sikre gode praktikforløb. Det kunne have været nyttigt at høre udvalgets anbefalinger til, hvordan vi sikrer det", siger formand Bente Sorgenfrey.
Til gengæld glæder hun sig over, at udvalget anbefaler, at alle bachelorer – også professionsbachelorer – skal have mulighed for optagelse på mindst én kandidatuddannelse. Det er vigtig for at sikre bedre sammenhæng i det videregående uddannelsessystem og for at sikre de nødvendige videreuddannelsesmuligheder, mener FTF.
Styrk velfærdens grundpiller
Uddannelses – og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen har flere gange tidligere understreget, at hun er meget optaget af de erhvervs- og professionsrettede uddannelser. I et indlæg i Jyllands-Posten i tirsdags ærgrede hun sig over det generelt manglende fokus på de uddannelser.
"De største uddannelser, vi har i Danmark, er til pædagog, lærer og sygeplejerske. Det sker på professionshøjskolerne. Det er uddannede herfra, der passer vores børn, dygtiggør vores elever og plejer vores syge. De er grundpillerne i det danske velfærdssamfund", skrev hun.
Uddannelserne på professionshøjskoler og erhvervsakademier er helt centrale for arbejdsmarkedet – og både en undersøgelse fra KL og en anden undersøgelse fra AE Rådet viste for nyligt, at der bliver endnu større efterspørgsel på fagprofessionelt uddannet personale i fremtiden.

Kvalitetsudvalgets egen prognose viser endda, at hvis udviklingen i studieoptag fortsætter uændret, vil der ske en markant stigning i andelen med en lang videregående uddannelse. Frem mod 2030 vil der være dobbelt så mange med en lang videregående uddannelse. Og flere af de uddannelsesgrupper, som har haft en relativ høj ledighed over de seneste år, ser ud til at vokse markant.
"Med de prognoser kan det undre, at udvalget ikke beskæftiger sig mere med at ændre søgemønstrene og forbedre kvaliteten i de professions- og erhvervsrettede uddannelser. Det kunne gøre dem endnu mere attraktive og dermed også øge optaget og mindske frafaldet på de uddannelser, der er brug for i fremtiden", siger Bente Sorgenfrey.
Bevilling skal sikre videngrundlag
FTF roser udvalget for generelt at anbefale, at studieintensiteten skal øges. Udvalget fremhæver, at "øget studieintensitet" kan bestå af forskellige tilrettelsesmæssige greb. Det kan fx være flere undervisningstimer eller mere feedback og rådgivning. De mange uddannelser på erhvervsakademier og professionshøjskoler er forskellige, og derfor er det også forskelligt, hvilken form for øget studieintensitet, der er brug for. På nogle uddannelser kan der være brug for flere undervisningstimer, mens der på andre uddannelser er brug for bedre eller mere rådgivning, vejledning eller feedback på opgaver.
FTF hæfter sig også ved, at Kvalitetsudvalget skriver i rapporten, at det er hensigtsmæssigt, at erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelsernes videngrundlag understøttes af en bevilling, som sikrer, at uddannelserne baseres på forsknings- og udviklingsviden inden for fagene.
"Det er den rigtige kurs, men en alt for slap formulering. Der er brug for kontante meldinger om, at forskningsbevillingerne til bl.a. professionshøjskolerne skal øges. Ellers svigter man de mange, der tager deres videregående uddannelse der. Skævdelingen til fordel for universiteterne er helt ekstrem i dag", påpeger Bente Sorgenfrey.