Der er brug for et markant løft i forsknings- og udviklingsaktiviteterne på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne. Det betyder blandt andet, at flere undervisere end i dag skal deltage i praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter. Det vil styrke uddannelsernes kvalitet og relevans og sikre at uddannelserne hele tiden er up-to-date med kravene på arbejdsmarkedet, og dermed give kommende generationer af fagprofessionelle ansat i både den offentlige og private sektor den bedst mulige uddannelsesbaggrund.
Forskning og udvikling kan anvendes i praksis
Udover konkret at styrke og udvikle uddannelsernes kvalitet og relevans har både universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier en forpligtelse til at levere viden, som kan bruges i det øvrige samfund.
Det betyder, at der skal forskes i, hvad der virker i praksis, så fx sygeplejen på sygehusene og konstruktionen af nye bygninger tilrettelægges på den bedst mulige måde til gavn for borgere og samfundet. Det skaber flere job og sikrer samtidig, at ny viden på fagområderne bliver omsat til praksis på arbejdspladserne.
Den nuværende bevilling på 326 mio. kr. giver ikke det tilstrækkelige grundlag til at sikre den videnudvikling, som erhvervsakademier og professionshøjskoler er forpligtet til efter loven, mener FTF og LO. Derfor foreslår de to hovedorganisationer at styrke forskningen på de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser. Forslaget er en del af FTF og LO’s fælles valgoplæg ”Sammen skaber vi værdi”.
Konkret skal den samlede årlige bevilling til anvendt forskning og udvikling på erhvervsakademier og professionshøjskoler øges i størrelsesordenen 300 mio. kr. Bevillingen skal være permanent på samme måde som universiteternes bevilling til basisforskning.
”I dag er der 20 gange så mange penge til forskning og udvikling per studerende på universiteterne, end der er per studerende på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne. Det er helt uforståeligt, hvis politikerne fastholder den skæve fordeling. Det er uddannelser af både velfærdens og privatsektorens kernetropper, som politikerne forsømmer at investere i. Der er ikke tale om, at uddannelserne skal være akademiske, men de skal funderes på ny viden om fx behandling, undervisningsmetoder og teknologianvendelse ”, siger Bente Sorgenfrey, der er formand for FTF – hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte.
Ny viden skal sikre fremtidens velfærd og vækst
I LO ser LO-sekretær Ejner K. Holst også med undren på fordelingen af midler til forskning og udvikling. Men understreger at erhvervsakademier og professionshøjskoler ikke må udvikle sig til mini-universiteter:
”Det er helt afgørende, at professionshøjskolerne og erhvervsakademierne fastholder deres profil som praksisnære erhvervs- og professionsrettede uddannelser målrettet den offentlige og private sektor. Men nye løsninger, god velfærd og flere job i den private sektor kommer altså ikke bare ud af det blå. Politikerne er nødt til at prioritere, at uddannelser til fx socialpædagog, administrationsbachelor og energiteknolog  bygger på en kombination af forsknings- og udviklingsviden og viden om praksis i de  erhverv og professioner, som uddannelserne er rettet mod. Dette kombineret med en høj studieintensitet, hvor de studerende får tilstrækkeligt med undervisningstimer er det, der sikrer arbejdsmarkedsrelevansen. Erhvervsakademier og professionshøjskoler skal ikke være små mini-universiteter, men vi skal sikre, at de nye generationer på arbejdsmarkedet bliver klædt på med nyeste viden og de færdigheder, der er brug for”, siger han.
Befolkningen: Videregående uddannelser skal bygge på forskning
I en ny Epinion-undersøgelse bakker 78 procent af befolkningen LO og FTF op i, at det er vigtigt, at videregående uddannelser på alle niveauer – korte, mellemlange og lange – er baseret på ny viden fra forskning. Kun to procent er uenige. 
LO og FTF mener, der er brug for at prioritere erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes uddannelser meget højere, hvis vi også i fremtiden skal have ordentlig velfærd og vækst i det private.