statens finanser

Løkke glemte lønmodtagerne

Statsministeren vil have flere i arbejde, og det er godt, men Løkke glemmer helt danskernes arbejdsmiljø, hvor det på FTF-området nu er hver tiende, der lider af alvorlig stress - ifølge helt nye tal.

Alvorlig stress stiger, men regering sparer dramatisk på arbejdsmiljø

Regeringens finanslovsudspil for 2016 lægger op til massive besparelser på Arbejdstilsynet, selv om dårligt arbejdsmiljø årligt koster samfundet 60-80 milliarder kroner. Besparelserne går navnlig ud over de særlige tilsynsindsatser i forhold til bl.a. psykisk arbejdsmiljø på trods af, at disse tilsyn har effekt. Samtidig viser helt nye tal, at stress stiger, så det nu er næsten hver tiende FTF’er, der er udsat for stress i stor eller meget stor grad.

Regeringen skærer på job og velfærd i provinsen

Regeringens besparelser på bl.a. de mellemlange uddannelser vil lukke studiepladser og uddannelser i provinsen. Paradoksalt, når regeringen vil skabe job og vækst i netop provinsen, mener FTF. Uklogt at spare på børn, unge, forskning og uddannelser, som vi skal leve af i fremtiden.

FTF: Ny aftale for SKAT er utilstrækkelig

Ny aftale stopper planlagte besparelser i SKAT og tilfører 85 nye årsværk. Positivt, men langt fra nok, mener FTF og Dansk Told- og Skatteforbund. Fremover må politikerne droppe besparelser og fyringer på baggrund af usikre og uindfriede effektiviseringsprojekter, som ikke virker og kan gennemføres. Det rammer faglighed, kvalitet og borgerne, når politikere tror, at de kan effektivisere de ansatte væk, før gevinsterne rent faktisk er indtruffet. Det siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF.

Akut brug for flere ansatte i SKAT

De seneste tre år er der forsvundet mere end 900 årsværk fra SKAT, imens opgaverne tårner sig op og nye problemer kommer til. Efter SKAT har lukket for EFI, er der akut brug for mindst 1.000 nye ansatte. Det fastslår Dansk Told- og Skatteforbund og FTF, der opfordrer politikerne til at afsætte flere midler til SKAT på finansloven for 2016 og stoppe de planlagte nedskæringer i SKAT.

Kongetallet styrer – hvem styrer kongetallet?

Det strukturelle underskud styrer finanspolitikken og udgør et kongetal for økonomisk politik. Hvis underskuddet ser for stort ud, kan politikerne ikke øge velfærden eller give skattelettelser. Der er stor forskel - selv på kort sigt - om det strukturelle underskud beregnes af vismændene i DØR eller af Finansministeriet. Faktisk ca. 8 mia. kr. i 2015. Det er problematisk, hvis Finansministeriet regnemaskiner bruges politisk, og at de konsekvent har undervurderet den offentlige økonomi og overdrevet underskuddene.

Kasseeftersyn er dårlig undskyldning for at skære i velfærden

Når regeringen bruger nyt kasseeftersyn til at fastslå, at det er nødvendigt at skære i det offentlige forbrug, hvis der skal være råd til nye initiativer, er det en dårlig undskyldning. Finansministeriet beregner konsekvent de forventede underskud alt for negativt og har skønnet forkert for hele 208 mia. kr. de sidste fem år. Der er brug for nye regnemodeller i Finansministeriet og en langt mere objektiv regnemetode, mener både eksperter, politikere og FTF.

Regionsaftale kun et lille plaster på såret

Aftalen med regionerne giver et tiltrængt løft på sundhedsområdet, der er presset af voldsomme stigninger i medicinudgifterne. Det problem løser aftalen ikke, men der tages dog fat på at analysere, hvordan den overordnede håndtering af medicinområdet kan ske.