Det Økonomiske Råd (DØR) vurderer i sin nyeste rapport i dag et centralt tal for regeringens økonomiske politik markant bedre end Finansministeriet – nemlig den strukturelle saldo, som har fået en afgørende rolle for den økonomiske politik i Danmark.
Bruger man DØRs beregning af det strukturelle underskud, svarer det til, at regeringen har i omegnen af 25 mia. kr. mere at gøre godt med i 2015, end Finansministeriet vurderer. Forskellen mellem de to instansers beregninger for 2015 er nemlig 1,3 procent af BNP. (Grundlaget for FTF’s beregning er sidste års BNP, da dette års beløb ikke findes endnu).

FTF, som er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte, finder det dybt bekymrende, at regeringen bruger et så elastisk hovedtal som begrundelse for store offentlige besparelser på velfærden.
Formand for FTF og medlem af Det Økonomiske Råd, Bente Sorgenfrey, siger:
"Det er utrygt, at regeringen bruger et tal, der selv på kort sigt varierer markant fra DØRS beregninger. Det strukturelle underskud er ikke en endegyldig sandhed, men en hypotetisk størrelse, som eksperterne åbenbart er uenige om. Det er utrygt, at regeringen bruger et tal, som vurderes så forskelligt, til meget håndfast til at lave politik på. Ikke mindst i lyset af, at regeringen lige har lanceret en meget stram finanslov, som sparer på bl.a. uddannelse og arbejdsmiljø".
DØR vurderer således underskuddet for 2015 til at være positivt (0,3 procent af BNP), mens Finansministeriets tal er negativt (- 0,9 procent). Også i de næste fem år vurderer DØR den strukturelle saldo højere end Finansministeriet. Forskellen skyldes især, at DØR skønner en højere beskæftigelse og et højere BNP end Finansministeriet.

Mindre spillerum end nødvendigt
DØR peger også på, at regeringen har reduceret sit økonomiske spillerum unødigt ved at indføre skattestop.
FTF er enig.
"Når skattestoppet betyder, at regeringen skal stramme finanspolitikken senere hen, er der i realiteten kun nedskæring af de offentlige udgifter tilbage som instrument – til skade for velfærden", siger Bente Sorgenfrey.
Hun peger på, at især regeringens omprioriteringsbidrag, som er pålagt kommuner, regioner og staten, presser velfærden – og især på fremtidsrettede områder som uddannelser, forskning og børneområdet.
Kontanthjælpsloft med ringe effekt
Vismændene i DØR vurderer i øvrigt, at det nye kontanthjælpsloft med lavere ydelser, har en begrænset effekt på beskæftigelsen.
FTF er meget enig i dette og anbefaler at styrke beskæftigelsesindsatsen bl.a. gennem opkvalificering og en mere virksomhedsrettet indsats.