Finansminister Claus Hjort Frederiksen præsenterede i dag regeringens kasseeftersyn af dansk økonomi. De offentlige finanser er i mindre god stand end forventet, og der er ikke råd til nye initiativer, med mindre der skæres andre steder, lyder konklusionen.
”Jeg må konstatere, at der er færre penge i kassen end ventet før valget. Det er ikke bare noget, jeg siger som en rituel handling efter valget. Det viser tallene desværre sort på hvidt. Og bundlinjen i det er, at der bliver snævre rammer for finanspolitikken i den kommende tid. Det vil derfor i endnu højere grad være nødvendigt, at nye initiativer finansieres krone-til-krone gennem mindreudgifter på andre områder”, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen i en pressemeddelelse.
Men kan vi som borgere rent faktisk stole på de kasseeftersyn, der kommer fra Finansministeriet? En række eksperter og folketingspolitikere har i de seneste dage i dagbladet Politiken rejst hård kritik af Finansministeriets regnemetoder, der ifølge flere uafhængige eksperter tilpasses den til enhver tid siddende regerings prioriteter.
Nye beregninger fra Dansk Byggeri og LO viser, at de offentlige finanser i perioden 2010-2014 udviklede sig 208 mia. kr. bedre, end de skiftende regeringer skønnede på daværende tidspunkt. Kort sagt har der samlet set været langt flere penge til offentligt forbrug og velfærd, end de skiftende regeringer har skønnet på baggrund af Finansministeriets beregninger.

”Når regeringen bruger det nye kasseeftersyn til at fastslå, at det er nødvendigt at skære i det offentlige forbrug, hvis der skal være råd til nye initiativer, er det en dårlig undskyldning. Finansministeriet beregner konsekvent de forventede underskud alt for negativt. Der er brug for nye regnemodeller i Finansministeriet og en langt mere objektiv regnemetode,” siger formand for FTF Bente Sorgenfrey.
Rammer velfærden hårdt
FTF, der er hovedorganisation for 450.000 privat og offentligt ansatte, er enig med kritikkerne og mener, at det må være tid til, at Finansministeriets måde at regne på ændres og gøres mere gennemskuelig.
”Regeringen har en politisk målsætning om, at der skal skæres i det offentlige forbrug – især i kommunerne, hvor der med Kommuneaftalen indføres minusvækst, hvilket vil ramme velfærden. Og nu kommer finansministeren meget belejligt med et kasseeftersyn, der konkluderer, at vi ikke har råd til øget velfærd, med mindre der skæres andre steder i det offentlige forbrug,” siger formand for FTF Bente Sorgenfrey.
Stram budgetlov skader vækst og velfærd
Folketinget har desuden pålagt sig selv en ekstraordinær stram budgetlov, der går længere end EU kræver. Det såkaldte strukturelle underskud må ifølge budgetloven maksimalt udgøre 0,5 pct. af BNP. Det får nu regeringen til at varsle, at det er nødvendigt at reducere råderummet i det offentlige forbrug med cirka 3 mia. kr.
”Det er meget uheldigt, at regeringen iklæder sig en frivillig økonomisk spændetrøje og bruger den som undskyldning til at varsle massive nedskæringer i det offentlige forbrug. Forventningerne om et underskud baserer sig på højest usikre skøn fra ministeriet. Det lugter desværre af, at regeringen løber fra sine løfter om at styrke velfærden og i stedet vil skære ned,” siger Bente Sorgenfrey.