
600 mio. kr. skal hjælpe unge med at indhente det tabte under coronaen
Titusindvis af hjemsendte elever og studerende i praktiske fag er kommet bagud på deres uddannelse på grund af coronaen. For hvordan lærer man at reparere en bil, installere en vaskemaskine eller skifte forbinding på en patient, når man sidder bag sin computerskærm derhjemme? FH foreslår derfor, at der afsættes 600 mio. kr. til at rette op på det faglige efterslæb på erhvervsskolerne og på erhvervsakademi- og professionsbachelor uddannelserne.