FH hilser regeringens reformudspil velkommen med et markant og tiltrængt kvalitetsløft af professions- og erhvervsakademiuddannelser. Attraktive uddannelser er afgørende for, at der kommer flere kolleger til vores fælles velfærd og den grønne omstilling, lyder det fra FH’s formand, Morten Skov Christiansen.
Hvis vi virkelig vil skabe forandring, kræver det massive investeringer i kvalitet og faglighed. Nu må regeringen grave dybt i lommerne og vise, at de mener det alvorligt, ellers står vores velfærdssamfund på spil.
Titusindvis af hjemsendte elever og studerende i praktiske fag er kommet bagud på deres uddannelse på grund af coronaen. For hvordan lærer man at reparere en bil, installere en vaskemaskine eller skifte forbinding på en patient, når man sidder bag sin computerskærm derhjemme? FH foreslår derfor, at der afsættes 600 mio. kr. til at rette op på det faglige efterslæb på erhvervsskolerne og på erhvervsakademi- og professionsbachelor uddannelserne.
Indlæg fra Nanna Højlund, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Michael Ziegler, formand for KL's Løn- og Personaleudvalg, Anders Kühnau, formand for Danske Regioners løn- og praksisudvalg, og Stefan Hermann, Formand for Danske Professionshøjskoler
Vores velfærdssamfund får brug for flere kompetente hænder i fremtiden. Derfor er der brug for, at flere af de ca. 90.000 unge, der hvert år søger ind på en videregående uddannelse, vælger en professionsbacheloruddannelse.
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Akademisk overbygningsuddannelse, særlig anvendelse af adgangsprøver til universitetsuddannelser, bachelorers ret til optagelse på en kandidatuddannelse m.v.)
Regeringen vil med nyt lovforslag kvalitetssikre uddannelsesinstitutioner med videregående uddannelser. Forslaget betyder blandt andet mere sikring af kvaliteten i nye uddannelser. FTF er tilfreds med udspillet.
Der er udsigt til en skævdeling af bevillingerne til forskning og udvikling. Professionshøjskolernes samlede bevilling bespares, og uddannelsesområder inden for sundhed, samfund, det tekniske og det merkantile rammes særligt hårdt. FTF advarer mod den skævdeling.
FTF finder det problematisk, at Uddannelsesministeren får en generel hjemmel til at godkende fremtidige ønsker om institutionssammenlægninger. Den uddybende politiske drøftelse minimeres måske måske ved dette. FTF finder endvidere, at det er signalforvirring at øge muligheden for en sammenlægning mellem et akademi og en erhvervsskole og mellem en professionshøjskole og en erhvervsskole.
Uddannelsesministeren har lagt rammer for universiteternes udviklingskontrakter. Der er særligt fokus på kvalitet, gennemførelse og beskæftigelse, sammenhæng i uddannelsessystemet og øget innovationskapacitet. Men udviklingskontrakterne indeholder ganske få forpligtende udmeldinger i forhold til samarbejde med professionshøjskoler og erhvervsakademier. Dermed er det endnu mere nødvendigt disse institutioner får en selvstændig økonomi til udvikling af ny viden mv.