Ny viden er en forudsætning for udvikling af uddannelser og professioner. Derfor er det også godt, at regeringen med finanslovsforslaget for 2013 har afsat 320 mio. kr. til styrkelse af udviklings- og evidensbaseringen af uddannelser på erhvervsakademier og professionshøjskoler og til styrkelse af videngrundlaget for professionsuddannelserne.
320 mio. kr. er mange penge i en tid med stram økonomi, og FTF ser også forslaget som en anerkendelse af, at både erhvervsakademier og professionshøjskoler har brug for at udvikle deres uddannelser og sikre fornyelse af uddannelsernes og professionernes videngrundlag.
Men træerne vokser ikke ind i himlen. Uddannelsesministeriet har nu meldt ud, hvordan man forventer at bevillingen skal fordeles. Det drejer sig om fordelingen mellem erhvervsakademier og professionshøjskoler, og mellem professionshøjskolerne indbyrdes.
Udmeldingen er bekymrende.
Ministeriet foreslår, at erhvervsakademierne får en bevilling på 52 mio. kr. årligt de kommende tre år til udviklings- og evidensbasering, hvilket svarer til et løft på mere end 70 pct. i forhold til den hidtidige bevilling. Det er helt sikkert et tiltrængt løft. Men omvendt får professionshøjskolerne en bevilling på 266 mio. kr. årligt de næste tre år, svarende til et fald på ca. 8 pct. i forhold til bevillingen i 2012. Og det er ikke tilfredsstillende, at professionshøjskolernes samlede bevilling til forskning og udvikling bespares, for at erhvervsakademiernes bevilling kan styrkes.
Bevillingen står også i skarp kontrast til universiteternes basisbevilling til forskning, som videreføres uændret i 2013 og de følgende budgetoverslagsår med et niveau på 8,36 mia. kr.
Udmeldingen er også bekymrende, fordi ministeriet lægger op til en skævdeling af professionshøjskolernes bevilling til styrkelse af videngrundlaget, sådan at det især er de pædagogiske uddannelsesområder, der skal prioriteres.
Konkret betyder skævdelingen, at den samlede besparelse på professionshøjskolernes forskning og udvikling går særlig hårdt ud over de øvrige uddannelsesområder inden for sundhed, samfund, det tekniske og det merkantile: først bliver de ramt af den generelle besparelse i forhold til 2012-bevillingen til forskning og udvikling, dernæst får de en forholdsmæssig mindre andel af den bevilling, som ender med at være til rådighed i 2013. De enkelte professionshøjskolers faglige profil er forskelligt sammensat, og derfor vil den foreslåede skævdeling af bevillingen vil indebære en væsentlig omfordeling ikke bare på uddannelses- men også på institutionsniveau.
FTF advarer mod at skævdeling af bevillinger på denne måde anvendes som politisk styringsinstrument fremadrettet, navnlig når omstillingsreserven fra 2014 kommer i spil. Hvis man politisk ønsker at fremme udvikling af viden inden for særlige områder bør det ske som tilførsel af nye bevillinger, ikke ved en omprioritering af generelle besparelser på uddannelsestaxametre mv.
Det ligger lige for at pege på muligheden for at prioritere strategiske forskningsmidler til denne type formål, der står højt på den politiske dagsorden. Både det pædagogiske område og de fleste andre fagområder har brug for forskning, der fint kan rummes inden for rammerne af FORSK 2020. En anden mulighed kan være at prioritere de erhvervs- og professionsrettede uddannelser med flere praksisnære ph.d.stipendier inden for et bredere område.
Minister Morten Østergaard har udmeldt en klar politisk ambition om større sammenhæng inden for de videregående uddannelser. Den ambition støtter FTF – og vi foreslår, at man starter med at prioritere en bred indsats for udvikling og forskning og skaber et mere ligeligt forhold mellem universiteternes forskningsbevilling og bevillingen til udvikling af uddannelser og professioner inden for akademiernes og professionshøjskolernes område, samtidig med at man politisk insisterer på større samarbejde mellem de forskellige former for uddannelses- og forskningsinstitutioner. Det vil uddannelserne, professioner og virksomheder vil have meget stor gavn af. Det er et dårligt signal, at professionsuddannelserne endnu engang ender med at komme i klemme mellem store ambitioner og små bevillinger.