Uddannelsesministeriet har netop indgået nye udviklingskontrakter med landets universiteter for perioden 2012-14. Kontrakterne indeholder dels mål, som er centralt fastsat af ministeriet, dels mål som det enkelte universitet selv har valgt.
FTF har set på udviklingskontrakternes indhold i sammenhæng med uddannelsesministerens redegørelse fra april 2012, som lægger særlig vægt på at skabe  mere sammenhængende rammer for uddannelserne, og bl.a. fremhæver vigtigheden af, at de studerende får fleksible uddannelsesvalg på kryds og tværs af de forskellige uddannelsesinstitutioner og –sektorer og på, at der skal indgås gensidigt forpligtende aftaler om udvikling af nye modeller for, hvordan institutionerne øger forsknings- og vidensamarbejdet.
I  ministerens redegørelse står der om samarbejdet om videnudvikling:
”Det skal sikres, at samarbejdet bliver en gensidig forpligtigelse. Institutionerne bør i samarbejde blive bedre til at udnytte hinandens videngrundlag og styrkepositioner på tværs af sektorerne, så kvaliteten af uddannelse løftes i hele det videregående uddannelsessystem.
Der skal fortsat forskes i problemstillinger, som er relevan­te for det tværgående samarbejde, og denne viden skal bringes i spil på institutionerne til gavn for undervisere, studerende, videreudvikling af eksisterende uddannelser og udvikling af nye relevante uddannelsestilbud.”
Redegørelsens ambitioner om et større og mere forpligtende samarbejde understøttes kun meget lidt af de udviklingskontrakter, der er indgået på universitetsområdet. Samtidig er lovgivningen ikke er symmetrisk for universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler med hensyn til forpligtelsen til samarbejde.
Hvor forpligtelsen for universiteterne er ret diffus er den langt mere klar for erhvervsakademier og professionshøjskoler til at samarbejde med universiteterne. Det gælder både i lovgivningen og i de udviklingskontrakter, som fortsat er gældende for erhvervsakademier og professionshøjskoler.
Det er fx et målepunkt i erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes udviklingskontrakter for 2010-2012, at øge antal og andel af institutionens samlede forsknings- og udviklingsprojekter, som er igangsat i samarbejde med forskningsinstitutioner, herunder antal gennemførte ph.d.-forløb samt antal projekter under de strategiske forskningsprogrammer.

Erhvervsakademier og professionshøjskoler skal tilbyde uddannelser af høj kvalitet baseret på nyeste viden, og derfor har de brug for det løft, som forskningssamarbejde og andre former for samarbejde med universiteter kan give dem. Et samarbejde, som de efter loven er forpligtet til at have – men som ikke har været prioriteret særlig højt politisk.
Institutionernes egne ressourcer til formålet er utilstrækkelige og tidsbegrænsede, fordi de er finansieret af globaliseringspuljen, som udløber med udgangen af 2012. Det indebærer, at erhvervsakademier og professionshøjskoler fra 2013 skal løfte en udviklingsforpligtelse uden økonomisk grundlag for at løse opgaven og uden tilstrækkelige forpligtende samarbejder med universiteternes forskningsmiljøer. Det går i sidste ende ud over uddannelsernes kvalitet.
Derfor er der brug for, at samarbejdet prioriteres gennem økonomien:
Varige bevillinger til erhvervsakademiers og professionshøjskolers udvikling af ny viden.
Politisk prioritering af strategiske forskningsmidler, så de i højere grad anvendes til professionsrettet forskning.
Øgede krav til modtagere af strategiske forskningsmidler om samarbejde med relevante videregående uddannelsesinstitutioner og praksis.
Gennemgang af udviklingskontrakternes indhold på udvalgte punkter, lovgivningens krav om samarbejde samt krav til samarbejde i gældende udviklingskontrakter for erhvervsakademier og professionshøjskoler fremgår her:
Gennemgang af udviklingskontrakterne
Nedenfor beskrives en række af de mål, som de enkelte universiteter har fastsat og som har særlig interesse i forhold til de erhvervsrettede videregående uddannelser: videreuddannelsesmuligheder, merit og samarbejde om udvikling af ny viden.
Københavns Universitet
Vil videreudvikle mulighederne for overgange mellem uddannelser og uddannelsesinstitutioner og derigennem bidrage til større sammenhæng. Et målepunkt for dette er antallet af formaliserede uddannelsessamarbejder indgået med professionshøjskoler og erhvervsakademier. KU havde med udgangen af 2011 2 formaliserede aftaler med to professionshøjskoler. Målet er 3 aftaler i 2012, 5 i 2013 og 6 i 2014.
Endvidere er det et målepunkt, at der i perioden 2012 – 2014 sker en stigning på 5 pct. (fra 544 til 574) i optaget af bachelorer og professionsbachelorer fra andre danske uddannelsesinstitutioner på universitetets kandidatuddannelser.
Kontrakten indeholder ingen konkrete mål om samarbejde om udvikling af ny viden.
Aalborg Universitet
Er åben over for samarbejde med professionshøjskolerne og har samarbejdsaftaler med flere professionshøjskoler, bl.a. med det formål at sikre bedre sammenhæng i uddannelsessystemet og vidensoverførsel. Ambitionen er at øge antallet af kandidat- og masteruddannelser for professionsbachelorer (uden suppleringskrav) fra 29 til 35 fra og med 2013. I den sammenhæng vil man samarbejde med professionshøjskolerne om at deres studerende har den faglige baggrund for at gå videre på en kandidat- eller masteruddannelse.
Endvidere er det et målepunkt at øge optaget på kandidatuddannelserne af studerende fra andre danske uddannelsesinstitutioner fra 535 til mindst 600.
Kontrakten indeholder ingen mål om samarbejde om udvikling af ny viden med professionshøjskolerne konkret, men mål for et øget eksternt samarbejde med virksomheder og offentlige institutioner i form af forpligtende samarbejdsaftaler og videnskabeligt output.
Aarhus Universitet
Har fastsat mål for sin evne til at tiltrække kvalificerede danske studerende til kandidatuddannelserne fra andre uddannelsesinstitutioner, herunder professionsbachelorer. I 2013 optages 11 pct. flere end i 2012, og i 2014 33 pct. flere end i 2012. Udgangspunktet i 2012 er ikke opgjort.
Efter- og videreuddannelsens økonomiske omfang skal øges fra knap 90 mio. kr. i 2011 til ca. 112 mio. kr. i 2014.
Kontrakten indeholder ingen mål om samarbejde om udvikling af ny viden med professionshøjskolerne konkret, men mål for et øget eksternt samarbejde med det omgivende samfund.
CBS
Det et målepunkt at bevare optaget på kandidatuddannelserne af studerende fra andre danske uddannelsesinstitutioner, herunder professionsbachelorer, på 18 pct.
Endvidere er der opstillet mål om at et øget antal STÅ skal optjenes via merit, og dermed bidrage til øget fleksibilitet. Der henvises bl.a. til merit for studerende med erhvervsakademiuddannelser som markedsføringsøkonom og serviceøkonom. STÅ skal øges fra 6,3 pct . til 8,0 pct.
CBS har opstillet mål om, at der i 2013 og 2014 optages professionsbachelorer på 5 pct. af pladserne på dansksprogede masteruddannelser og på 5 pct. af pladserne på HD 2. del direkte. Endvidere vil man udarbejde mindst ét forslag til en ny masteruddannelse der giver adgang for professionsbachelorer.
Kontrakten indeholder ingen konkrete mål om samarbejde om udvikling af ny viden.
DTU
Er åben over for optag af bachelorer på kandidatuddannelser, og har som mål at øge antallet af diplomingeniørstuderende og professionsbachelorer fra andre danske uddannelsesinstitutioner, der optages på DTU’s kandidatuddannelser, fra 80 til 100 årligt i kontraktperioden.
Kontrakten indeholder ingen konkrete mål om samarbejde om udvikling af ny viden.
IT-universitetet
Målet er at opretholde et meget højt optag af kandidatstuderende fra andre institutioner, sådan som praksis har været i IT-universitetets levetid.
Kontrakten indeholder ingen konkrete mål om samarbejde om udvikling af ny viden.
Roskilde Universitet
Prioriterer en  kandidatuddannelsesprofil, der er attraktiv for bachelorer fra RUC og andre universiteter samt professionshøjskolerne.
Sammenhæng i uddannelsessystemet skal styrkes gennem øget tilgang af kandidatstuderende fra bl.a. professionshøjskoler i Danmark. Målet er at øge antallet af optagne eksterne bachelorer fra 157 i 2011 til 238 i 2014.
Der ønskes fagsamarbejde med læreruddannelsen inden for sprogdidaktik og matematik og de skal indgås tre konkrete aftaler om uddannelsessamarbejde, herunder efter- og videreuddannelse, med professionshøjskolerne i perioden 2012-2014.
Der skal indgås aftaler om samarbejde med professionshøjskoler om forskningsaktiviteter, dels i bilaterale aftaler, dels konsortier med fælles fagligt sigte. En primær aktivitet er samarbejde om ph.d.-uddannelser, dels som videreuddannelsesforløb for professionshøjskolernes ansatte, dels med henblik på uddannelsesforskning generelt. Fagområderne er primært sundhedsfremme, naturfagenes didaktik og uddannelsesforskning. Målet er 3 nye samarbejdsaftaler og i alt 5 nye fælles ph.d.forløb i perioden.
Der indgås et campusudviklingsprojekt med Roskilde Kommune som opfølgning på det udviklingsarbejde, som er sat i gang af Roskilde Universitet, Roskilde Kommune, Bygningsstyrelsen  og UCSJ.
Syddansk Universitet
SDU har et bilateralt samarbejde med professionshøjskoler og erhvervsakademier om toning af uddannelser med henblik på optag af studerende uden supplering, og ønsker at udvide optaget af kandidatstuderende med en professionsbacheloruddannelse som adgangsgrundlag og uden supplering med 10 pct. pr. år.
Kontrakten indeholder ingen konkrete mål om samarbejde om udvikling af ny viden.

Lovgivningens krav til samarbejde
Universitetsloven bestemmer (§ 2), at et universitet skal samarbejde med det omgivende samfund og bidrage til udvikling af det internationale samarbejde. Universitetets forsknings- og uddannelsesresultater skal bidrage til at fremme vækst, velfærd og udvikling i samfundet. Universitetet skal som central viden- og kulturbærende institution udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund og tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat.
Universitetet skal medvirke til at sikre, at den nyeste viden inden for relevante fagområder gøres tilgængelig for videregående uddannelse uden forskning.
Loven om professionshøjskoler bestemmer (§ 5), at professionshøjskolerne og universiteterne skal samarbejde strategisk og konkret. Professionshøjskolen skal endvidere samarbejde med andre relevante forskningsmiljøer og med de erhverv og professioner, som professionshøjskolernes uddannelser retter sig mod.
Loven om erhvervsakademier bestemmer (§5) at erhvervsakademierne, professionshøjskolerne, ingeniørhøjskolerne og universiteterne skal samarbejde strategisk og konkret. Erhvervsakademierne kan endvidere samarbejde med andre relevante forskningsmiljøer. Erhvervsakademierne samarbejder tillige med de erhverv og professioner, som erhvervsakademiets uddannelser retter sig mod.
Gældende udviklingskontrakter for professionshøjskoler og erhvervsakademier 2010-2012
De udviklingskontrakter, som gælder for professionshøjskoler og erhvervsakademier 2010 – 2012, adresserer den politiske målsætningen for de videregående uddannelsesinstitutioner på det tidligere Undervisningsministeriums område, nemlig konsolideringen af fagligt stærke uddannelsesinstitutioner, som kan udgøre et centralt bindeled mellem forskning, uddannelse og arbejdsmarked ved at uddanne højt kvalificerede dimittender og bidrage til udvikling og anvendelse af ny viden på både det sundhedsfaglige, sociale, pædagogiske og teknisk-merkantile område.
”En stærk udviklingsorientering på uddannelsesinstitutionerne fordrer først og fremmest, at udvikling af ny viden understøtter kvalitetsudviklingen af uddannelserne. De nye lovgivningsmæssige rammer for uddannelserne stiller krav om, at undervisningen baseres på den nyeste viden i tæt samspil med både forskningssektoren og praksis. Uddannelsesinstitutionernes videncenterfunktion spiller her en afgørende rolle.
Udvikling af ny viden skal endvidere bidrage til forbedring af den offentlige velfærdsproduktion og erhvervslivets konkurrenceevne. Uddannelsesinstitutionerne skal samarbejde med både offentlige og private virksomheder fra de aftagende professioner og erhverv om udvikling af ny viden, som innovativt kan omsættes i praksis. Uddannelsesinstitutionerne skal gennem deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter levere et væsentligt bidrag til tilvejebringelsen og formidlingen af ny anvendelig viden og herigennem varetage et væsentligt medansvar for at tilvejebringe uddannelser og udviklingsaktivitet, som genererer viden til gavn for samfundets fremtidige velfærd. Samspillet med forskningssektoren, private virksomheder, kommuner og regionerne skal være bærende for implementeringen af den nyeste viden i de enkelte professioner og erhverv. Der er med den politiske aftale af 5. november 2009 om udmøntning af globaliseringsmidler til forskning og udvikling afsat særskilte midler til professions- og ingeniørhøjskolernes produktion, omsætning og formidling af ny viden i samarbejde med forskningssektoren.”
Derfor indgår det også som et konkret målepunkt i erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes udviklingskontrakter for 2010-2012, at øge antal og andel af institutionens samlede forsknings- og udviklingsprojekter, som er igangsat i samarbejde med forskningsinstitutioner, herunder antal gennemførte ph.d.-forløb samt antal projekter under de strategiske forskningsprogrammer.