FTF har modtaget oven nævnte lovforsalg i høring og har følgende bemærkninger:
Indledningsvis skal det bemærkes, at det er meget uklart om lovforslaget skal læses som en mulighed for at ændre uddannelsesinstitutionsstrukturer, eller om man blot af andre grunde ønsker vides mulige beføjelser til Uddannelsesministeren.
Det er FTF´s opfattelse, at det kan være problematisk, at Uddannelsesministeren får en generel hjemmel til at godkende fremtidige ønsker om institutionssammenlægninger og spaltninger inden for ministeriets ressortområde, (f.eks. mellem en professionshøjskole og et universitet), og at der dermed ikke længere skal fremsættes og vedtages individuelle lovforslag.
På denne måde er der en risiko for, at fremtidige sammenlægninger hovedsagelig sker efter en drøftelse i de relevante bestyrelser og med ministeren. Den mere uddybende politiske drøftelse, som også kunne omfatte andre interessenter (f.eks. faglige organisationer med stærke interesser indenfor bestemte uddannelsesområder) om den samfundsmæssige hensigtsmæssighed i eventuelle sammenlægninger, kan måske blive minimeret ved dette lovforslag.
FTF har dog bemærket, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at ministeren skal respektere evt. politiske forlig og aftaler på området.
På det strukturmæssige plan kan et tænkt eksempel, hvor et universitet og en professionshøjskole anmoder om en sammenlægning, rejse spørgsmålet om, hvilken uddannelseslovgivning der så vil være gældende?
På det mere konkrete plan er det overraskende, at der med lovforslaget sendes et signal om, at f.eks. muligheden for at sammenlægge erhvervsakademier og erhvervsskoler kan udvides.
Dette set i lyset af, at det tidligere Undervisningsministerium for et par år siden udsendte en meget kritisk tilsynsundersøgelse om erhvervsakademiernes organisering. Hovedkonklusion var her, at med de ”light modeller”, der var skabt på erhvervsakademiområdet, var der ikke skabt de nødvendige økonomiske ressourcer og administrative kapacitet, som er nødvendig for at sikre en selvstændig, udviklingsbaseret erhvervsakademisektor.
Man foreslog derfor i tilsynsrapporten, at akademierne udvikler sig til en ”classic model”, som er kendetegnet ved at erhvervsakademiet ved spaltning fra erhvervsskolerne får overdraget aktiviteter vedrørende erhvervsakademiuddannelserne og efter- og videreuddannelser med tilhørende videncenterfunktioner.
Med lovforslaget øges muligheden for en sammenlægning mellem akademi og erhvervsskole, og dermed skabes der en proces, der går i modsat retning af den ønskede ”classic model”.
Der er ligeledes grund til bekymring, hvis sammenlægningerne bliver ensbetydende med, at de enkelte institutionstyper ikke kan bevare fokus på deres kerneområder.
Det er også signalforvirring at øge muligheden for, at der sker fusion mellem en professionshøjskole og en erhvervsskole. Enkelte professionshøjskoler udbyder erhvervsuddannelser, og dette har det tidligere Undervisningsministerium ønsket dæmpet. F.eks. er UC-VIA blevet nødt til at udskille sine erhvervsuddannelsesaktiviteter, fordi VIA ikke efter ministeriets retningslinjer må udvikle erhvervsuddannelsesudbuddet.
Med venlig hilsen
Bente Sorgenfrey, formand