Regeringens aftale med Enhedslisten om en midlertidig arbejdsmarkedsydelse til ledige uden dagpengeret løser et stort aktuelt problem. Der er dog fortsat behov for grundlæggende ændringer i dagpenge- og aktiveringssystemet, for at det danske arbejdsmarked kan fungere optimalt. Finansieringen af arbejdsmarkedsydelsen er acceptabel sammenlignet med regeringens tidligere udspil, der sendte regningen til a-kassemedlemmerne.
FTF finder ikke at der er grundlag for rapportens hovedkonklusion, om at der er skabt en samlet erhvervsakademisektor, og at erhvervsakademierne som helhed opfylder eller er på vej til at opfylde de politiske hovedmålsætninger. FTF mener, at evalueringen viser, at der er akademier, der er nået langt i målopfyldelsen, medens andre mangler meget.
Der er behov for et kursskifte i beskæftigelsespolitikken. Et nyt fleksibel og individuel indsats skal tilgodese både de lediges behov for varig beskæftigelse og virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. De ledige skal have ret til jobrettet uddannelse, og vækst, uddannelse og beskæftigelsesindsats skal samordnes. Milliarderne til en aktiv beskæftigelsesindsats skal omsættes i varige resultater og højere effektivitet på arbejdsmarkedet.
Regeringens dagpengeudspil giver en mere lempelig indfasning af den to årige dagpengeperiode, men fastholder den to årige dagpengeperiode og det et årige genoptjeningskrav. FTF mener, at udspillet skal følges op af en målrettet aktiv indsats overfor de ledige uden dagpengeret. FTF ser positivt på, at dagpengesystemet skal kulegraves og fremtidssikres og arbejdsmarkedets parter inddrages.
Flere konkrete tiltag i EU tyder på, at der såvel direkte som indirekte er en stigende europæisk påvirkning af løndannelsen i de enkelte medlemslande. I lyset heraf er opstillet FTF’s holdning til ETUC’s arbejde på lønområdet.
En positiv vurdering af dansk økonomi i konvergensprogrammet betyder, at DK kan overholde EU’s henstilling vedrørende det offentlige underskud. Men den positive udsigt beror på, at de internationale konjunkturer forbedres så eksporten vokser. Regeringen tror, at vækstplanen vil øge investeringerne. Men virksomhederne investerer kun, hvis de kan afsætte produktionen, og det er tvivlsomt, når forbrugertilliden er i bund.
Efter den finansielle krise har der været megen opmærksomhed på den finansielle sektors funktionsmåde og regulering. Et udvalg har netop opstillet krav til Systemisk vigtige finansielle institutter, SIFI, i Danmark. FTF er enig med Finansforbundet i, at kravene til danske SIFIer bør ikke være skrappere end i resten af EU, det kan svække konkurrenceevnen for danske finansielle institutter
Regeringen er nu i mål med deres aftaler om Vækstplan DK. Imidlertid er det højst usikkert, hvad resultatet bliver i forhold til vækst og beskæftigelse. Aftaleteksterne giver ikke noget bud på det. Hvad der imidlertid er sikkert er, at der sker en omfordeling fra den offentlige sektor til skattelettelser til erhvervslivet.
Dette notat udarbejdet af Helge Hvid på anmodning fra LO, OAO og FTF. Anledning er Produktivitetskommissionens indhentning af ideer og viden om, hvad der skaber produktivitet på private og offentlige arbejdspladser i Danmark
Lovforslaget om institutionsakkreditering indeholder regler om prækvalificering af nye uddannelser. Ministeren skal godkende forslag til nye videregående uddannelser før de kan udbydes. FTF er enig i behovet for denne prækvalificering. Kriterierne skal lægge vægt på, at nye uddannelser modsvarer reelle nye behov, der ikke kan imødekommes af de eksisterende uddannelser. Samtidig skal aftagere og faglige organisationer med på råd.