Regeringen har afleveret det årlige konvergensprogram til EU-kommissionen, som de skal ifølge det Europæiske Semester. I Konvergensprogrammet redegør de for udsigterne for den danske økonomi frem til 2020, herunder især om det lykkedes for Danmark at overholde den henstilling fra EU, som Danmark fik i 2010, da den daværende regering forventede et underskud på de offentlige budgetter på 100 mia. kr. 
Danmark overholder EU-henstilling
Henstillingen betød at Danmark skulle nedbringe sit underskud i frem til 2013, så den faktiske saldo kom under 3 pct. af BNP, som konvergenskriterierne i ØMU’en foreskriver. Derudover skulle den strukturelle saldo nedbringes med 1½ pct. af BNP frem til 2013. 
Med regeringens seneste skøn for økonomien, hvor den nye aftale om Vækstplanen indgår, fremgår det, at Danmark overholder henstillingen. 
Positivt skøn for BNP-væksten i 2013 og 2014Hovedtallene i vurderingen af økonomien viser, at BNP vil vokse med 0,7 pct. i 2013 stigende til 1,6 pct. i 2014. I 2012 var væksten negativ, nemlig – 0,5 pct. Med de skøn ligger regeringen på linje med de seneste skøn fra Nationalbanken og Det økonomiske Råd, der dog er noget ældre. Således er Det økonomiske Råds skøn fra oktober 2012, en periode hvor regeringen selv har måttet nedjustere vækstskønnene for både 2012 og 2013 flere gange. 
Offentligt forbrug
Det offentlige forbrug forventes at vokse med de vækstrater, der indgår i Vækstplanen, nemlig 0,6 pct. i 2014, 0,5 pct. i 2015, 0,6 pct. i 2016 og 0,7 pct. i 2017. Dog var vækstraten i 2014 i Vækstplan DK kun på 0,4 pct., men ændringen skyldes kontanthjælpsreformen, hvor omkostningerne til målrettet aktiverings indsats øger det offentlige forbrug kortvarigt. 
Frem til 2020 er vækstraten i det offentlige forbrug herefter beregningsteknisk sat til 0,7 pct. årligt. Regeringen peger på, at de vækstrater er tilstrækkelige til at sikre plads til, at de reale ressourcer pr. bruger kan vokse, selvom der er et demografisk træk på det offentlige forbrug. Det økonomiske Råd har tidligere beregnet, at det ville kræve en offentlig forbrugsvækst på mindst 0,9 pct., hvilket regeringen således ikke er enig i. 
Offentligt underskud og offentlig gæld
Det offentlige underskud forventer regeringen er væk i 2020, og at det i 2013 og 2014 reduceres til hhv. 1,7 pct. og 1,8 pct. af BNP. I 2012 er underskuddet på 4,1 pct. af BNP. 
Underskuddene på den offentlige saldo i 2012-2014 forventes ikke at øge den offentlige bruttogæld – ØMU-gælden. Tværtimod forventes ØMU-gælden at reduceres fra 45,7 pct. af BNP i 2012 til et niveau på 44 pct. af BNP i perioden 2015-2017. Det skyldes at underskuddet på den offentlige saldo finansieres ved at trække på statens konto i Nationalbanken, der blev kraftigt opbygget i 2010-2011. 
Beskæftigelsen
Regeringen forventer i Vækstplanen, at beskæftigelsen øges med 150.000 personer frem mod 2020. Heraf forventes de 80.000 at komme fra forbedrede internationale konjunkturer og 70.000 fra allerede vedtagne reformer og Vækstplanen. Det isolerede bidrag fra initiativerne rettet mod erhvervslivet i Vækstplanen forventes at forbedre beskæftigelsen med 1.000 personer gennem stigninger i produktiviteten. 
FTF vurderingen
FTF er bekymret for, at regeringen er for optimistisk i sit skøn for væksten og den økonomiske udvikling. Skønnet er afhængigt af, at der kommer positiv udvikling i økonomien internationalt, og det kan let komme til at skuffe. 
Der er mange tegn på og en stadig stærkere internationale debat og kritik af den sparevej, som er valgt til at bekæmpe den økonomiske krise især i Europa. Det har vist sig blandt andet at bygge på forfejlede forskningsresultater og fx IMF har måttet ændre sine økonomiske modelberegninger. De indser nu, at offentlige besparelser ikke vil have den gavnlige effekt på økonomisk vækst de tidligere regnede med, men at det tværtimod bremser den økonomiske genopretning. 
Der er ikke tvivl om, at den relativt lave indenlandske efterspørgsel er et af de store problemer for at få sparket væksten i gang i Danmark. Det må derfor bekymre, at den danske regering tilsyneladende fortsat er klippefast i sin tro på at den sparelinje, som de har lagt for den offentlige sektor, ikke bremser væksten. Det vil den imidlertid gøre, fordi den hæmmer forbrugertilliden. Usikkerheden om beskæftigelsen i både den offentlige og private sektor og oplevelsen af, at det sociale sikkerhedsnet i forbindelse med ledighed bliver mere bredmasket sætter sine spor i forbruget og dermed i væksten.