Regeringen har den 14. maj 2013 præsenteret et nyt dagpengeudspil vedr. ledige, der risikerer at miste dagpengeretten og som har mistet dagpengeretten.
Regeringens forslag indeholder følgende elementer:
- Den særlige uddannelsesordning forlænges endnu et halvt år fra 1. juli til 31. december 2013. Ordningen betyder, at ledige, der har mistet dagpengeretten fra 1. januar 2013 kan modtage 80 pct. af højeste dagpenge til forsørgere og 60 pct. af højeste dagspenge til ikke-forsørgere. Betingelsen er, at de ledige deltager i uddannelsestilbud af mindst 1 uges varighed hver 8. uge.
- Der gives mulighed for, at ledige, som modtager særlig uddannelsesydelse, kan deltage i virksomhedspraktik uden at miste ydelsen og kan opnå ansættelse med løntilskud i private virksomheder uden et halvt års karens. Dette er ikke gældende i dag.
- Ledige, som opbruger retten til særlige uddannelsesydelse, eller som opbruger dagpengeretten i 1. halvår af 2014, kan overgå til en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse på samme ydelsesniveau som særlig uddannelsesydelse (80/60 pct. af højeste dagpenge).
- Med den midlertidige arbejdsmarkedsydelse kan forsikrede ledige, der har mistet dagpengeretten i 1. halvår i 2013, modtage dagpenge, særlig uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse i højest 4 år. Fra 2. halvår 2013 og indtil til 2. halvår 2016 falder den samlede ydelsesperiode gradvis, fordi den midlertidige arbejdsmarkedsydelse udfases med udgangen af 2016, således at ydelsesperioden fra 2. halvår i 2016 og frem vil være på 2 år. Dermed er den toårige dagpengeperiode indfaset med udgangen af 2016.
- Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse vil kunne udstrækkes over ydelsesperioden plus et halvt år (referenceperiode). Det giver incitament til at anskaffe sig kortvarig beskæftigelse.
- Ledige, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelser har ret og pligt til nyttejob og til aktivering på linje med dagpengemodtagere.
- Regeringen forventer, at de strukturelle udgifter til forlængelse af uddannelsesordningen og indførelsen af ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse beløber sig til 2 mia. kr. Det finansieres overvejende gennem en forhøjelse af a-kassebidraget kr. på 30 kr. i 2013, 60 kr. i 2014 og 10 kr. i 2015 (efter skat). Forhøjelsen af a-kassebidraget bidrager med knap 1,7 mia. kr. Dertil kommer besparelser til dansk undervisning for voksne udlændinge på knap 1 mia. kr. Forhøjelsen af a-kassebidraget og besparelser på dansk undervisning giver et samlet finansieringsbidrag på ca. 2,6 mia. kr. Den nye ordning er dermed overfinansieret med 600 mio. kr.
- Regeringen vil udforme et fremtidssikret dagpengesystem og beder Carsten Koch, der i forvejen er formand for ekspertgruppen vedr. omlægning og effektivisering af beskæftigelsesindsatsen, om at komme med ideer til indholdet i arbejdet med fremtidssikring af dagpengesystemet. Der nedsættes herefter en dagpengekommission med uafhængige eksperter, der skal forestå arbejdet og præsentere et forslag senest foråret 2015. Arbejdsmarkedets parter vil blive inddraget.
FTF-vurdering
FTF har vedvarende fremhævet, at det ikke er acceptabelt, at tusinder af ledige hver måned vil falde ud af dagpengesystemet uden job, og at de etablerede akutordninger kun i begrænset omfang skabte et tilstrækkeligt grundlag for at sikre en holdbar løsning på et omfattende problem. Derfor er regeringens udspil med forlængelse af den særlige uddannelsesydelse og etablering af en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse umiddelbart et godt svar på et presserende problem.
Der er tale om en ny midlertidig løsning, men det er positivt, at det er med et noget længere tidsperspektiv frem mod 2016. Der er således tale om en lempeligere indfasning af dagpengeomlægningen til udgangen af 2016, og der lægges meget fornuftigt op til, at pusterummet kan udnyttes til en mere grundig analyse og drøftelse af udfordringerne og indretningen af fremtidens dagpengesystem.
Uddannelsesydelse
Det er positivt, at der nu gives mulighed for at ledige på særlig uddannelsesydelse fremover kan komme i virksomhedspraktik uden at miste ydelsen. Det er ikke gældende i dag. Dernæst at ledige i samme situation kan komme i privat løntilskud uden et halvt års karens. Begge forbedringer er tilvejebragt efter forslag og pres fra FTF.
Dog fremgår det ikke, at ledige på uddannelsesydelse har ret til jobrotation med jobrotationsydelse til arbejdsgiverne. Denne mulighed vil FTF arbejde for bliver sikret i den ny ordning. Generelt bør ledige med særlig uddannelsesydelse omfattes af samme rettigheder og pligter til aktivering som ledige på dagpenge og ledige, der fremover modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Særlig arbejdsmarkedsydelse
FTF anser det for afgørende, at der lægges meget konkrete planer for indsatsen overfor ledige, der modtager særlige arbejdsmarkedsydelse. Målet er job og ikke passiv forsørgelse. Derfor må opkvalificerende og virksomhedsrettede initiativer iværksættes systematisk i jobcentrene.
FTF forslår, at de ledige deltager i jobformidlingssamtaler i jobcentrene mindst hver 14. dag og at virksomheder som led heri kontaktes hver eneste uge for at skabe jobåbninger. FTF foreslår også, at de ledige tilbydes en personlig jobformidler. Frem for brug at nyttejobs som led i aktivering foreslår FTF, at jobcentrene kombinerer målrettet opkvalificering med en virksomhedsrettet således, at opkvalificering og praktik/løntilskud sigter mod realistiske jobmål.
Finansiering
FTF er ikke enig i at finansieringen i væsentlig omfang tilvejebringes ved forhøjelse af a-kassebidraget.
Arbejdsmarkedskommissionen har tidligere peget på, at det er vigtigt, at gøre det attraktivt, at være medlem af en a-kasse. En kontingentforhøjelse vil virke stik modsat. Hertil kommer, at kontingentet ikke blev nedsat i forbindelse med den seneste forringelse af dagpengesystemet med halvering af dagpengeperioden og skærpede optjeningskrav.
Det er endvidere kritisabelt, at Regeringen lægger op til at beskære danskundervisningen for udlændinge med 960 mio. kr. Det er uforståeligt bl.a. i lyset af, at de foreslåede finansieringselementer samlet overstiger de forventede udgifter til udspillet med ca. 600 mio. kr.
Fremtidssikring af dagpengesystemet
FTF finder det klogt, at Regeringen vil nedsætte en dagpengekommission, der skal kulegrave og fremtidssikre dagpengesystemet, der på mange områder trænger til modernisering. Det giver også god mening, at tage spørgsmålet op i forlængelse af det arbejde, der pt. foregår i det såkaldte Carsten Koch udvalg om indhold i den beskæftigelsespolitiske indsats. FTF ser derfor frem til, at arbejdsmarkedets parter inddrages – og gerne direkte – i kommissionsarbejdet. Det er afgørende at der nu findes holdbare og bæredygtige løsninger, der fremadrettet sikrer et godt og dynamisk samspil mellem beskæftigelsesindsatsen og dagpengesystemet.
Der er behov for et mere fleksibelt dagpengesystem, der tager hensyn til individuelle behov og situationen på delarbejdsmarkeder. Det nuværende dagpengesystem tager heller ikke højde for, at ikke alle aktive på arbejdsmarkedet i dag lader sig putte ned i kasser som enten lønmodtagere eller selvstændige, men at ansættelses-, honorerings- og arbejdsvilkårene skifter hurtigt. Fx oplever folk der arbejder i oplevelsesøkonomien, at dagpengesystemet mere er en klods om benet end en god forsikring.
FTF foreslår, at spørgsmålet om at ophæve begrænsningen for supplerende dagpenge for personer, der har kortvarige ansættelse og løse jobs indgår i dagpengekommissionen. Reglen begrænser muligheder for at oppebære delvis beskæftigelse samtidig med, at der modtages dagpenge.
Ligeledes forslår FTF, at Kommissionen undersøger mulighederne for at nedsætte genoptjeningskravet for at øge incitamentet til at skaffe sig arbejdstimer.