D. 20. maj 2013 indgik Regeringen en ny aftale med Enhedslisten om en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse til ledige, som har mistet dagpengeretten og retten til den særlige uddannelsesydelse. Aftalen ændrer ikke på selve dagpengesystemet, der fortsat udgøres af en toårig dagpengeperiode og et etårigt optjenings- og genoptjeningskrav, samt begrænsning af supplerende dagpenge til max 30 uger.
Aftalen indeholder følgende:
· Den særlige uddannelsesydelse udstrækkes til at gælde i hele 2013 og forlænges
således fra 1. juli til 31. december 2013. Herefter ophører ydelsesordningen.
· Der indføres en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse pr. 1. januar 2014. Den
midlertidige arbejdsmarkedsydelse udgør 60 pct. af det maksimale dagpengeniveau
for ikke-forsørgere og 80 pct. for forsørgere. Arbejdsmarkedsydelsen er ikke
afhængig af ægtefælleindkomst og familieformue. Samme ydelseskriterier gælder
også for den særlige uddannelsesydelse.
· Omfanget af dagpenge, særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse kan
højst udgøre 4 år. Ordningen aftrappes gradvist idet arbejdsmarkedsydelsen kun
løber til udgangen af 1. halvår af 2016.
· Aftalen gør det muligt, at ledige med særlig uddannelsesydelse kan komme i
virksomhedspraktik uden at miste ydelsen (som tilfældet er i dag) og kan blive ansat
med løntilskud i private virksomheder uden halvt års karens. Det kan stadig ikke lade
gøre at komme i jobrotation med jobrotationsydelse til arbejdsgiveren.
· Der er ikke krav om a-kassemedlemskab, mens man modtager uddannelsesydelsen,
og kommunen udbetaler ydelsen. Rådighedskravene er de samme, som gælder for
dagpengeberettigede ledige.
· De ledige kan opnå ret til arbejdsmarkedsydelse, når uddannelsesydelsen udløber
d. 31. december 2013. Den ledige skal være medlem af en a-kasse for at opnå
retten til ydelsen, som udbetales af a-kassen. Hvis den ledige er udmeldt under
modtagelsen af uddannelsesydelsen, skal den ledige være genindtrådt i a-kassen for
at opnå ret til arbejdsmarkedsydelsen. De nærmere regler herfor fremgår ikke af
aftalen, men vil blive udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen.
· Den ledige, som modtager arbejdsmarkedsydelse, har efter 1 måned ret til
virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud i private og offentlige virksomheder,
nyttejob på højest 20 timer og jobrotation. Ledige uden ungdomsuddannelse har
ret til læse- og skrive kurser, der kan træde i stedet for virksomhedsrettede tilbud.
· Ledige ufaglærte og faglærte modtagere af arbejdsmarkedsydelsen med en
forældet uddannelse får ret til 8 ugers uddannelse efter afslutningen af ret og
pligtindsatsen. Valget af uddannelse aftales med jobcentret.
· Danskundervisning til voksne udlændinge målrettes således, at den ordnære
danskuddannelse erstattes at et intromodul, der giver ret til en treårig
danskuddannelse. Kurset i samfundsforståelse afskaffes og integreres i den treårige
danskuddannelse. Uddannelsesretten for personer under integrationsgrogrammet
(flygtninge og familiesammenførte) udvides fra de nuværende tre år til samlet fem
år.
· Aftalen koster 1.852 mia. kr. og finansieres af 14 forskellige kilder. Her skal nævnes,
at der spares 508 mio. kr. på selvvalgt uddannelse og 584 mio. kr. på målretning af
danskuddannelse af udlændinge, 211 mio. kr. på uddannelsesløft af faglærte/ufag-
lærte, 156 mio. på beskæftigelsesrettede puljer og reserver, 51 mio. kr. på Fonden
for Forebyggelse og Fastholdelse, heraf 43 mio. kr. på seniorpakkerne, 100 mio. kr.
på skattekreditter for virksomheders underskud i forbindelse med forskning og
udvikling.
· Derudover er Regeringen og Enhedslisten enige om, at der etableres en pulje på 72
mio. kr. i 2015 og 275 mio. kr. i 2016. Puljen skal anvendes til styrkede indsatser
inden for: Grøn omstilling og grønne job, uddannelsesløft af ufaglærte og en særlig
uddannelsesindsats for udsatte med børn og familier,. Der iværksættes drøftelser
mellem parterne om den nærmere udmøntning i efteråret 2013.
FTF-vurdering
FTF er tilfreds med, at Regeringen har taget ansvaret på sig og sikret en midlertidig løsning for de tusinder af ledige, som ellers ville miste forsørgelsen i de kommende år. FTF er ligeledes tilfreds med, at regningen for udgifterne til forlængelse af uddannelsesydelsen og etablering af arbejdsmarkedsydelsen ikke blev sendt til a-kassemedlemmerne.
FTF mener fortsat, at det er nødvendigt at ændre det nuværende dagpengesystem, så genoptjeningskravet nedsættes, og supplerende dagpenge for løst ansatte kan modtages uden særlige begrænsninger. Den nuværende løsning, som regeringen har aftalt med enhedslisten, er nødvendig at gennemføre i den konkrete situation, men det ændre ikke ved det faktum, at dagpengesystemet er skruet forkert sammen.
Derfor er FTF godt tilfreds med, at Regeringen sideløbende med etablering af de midlertidige ordninger frem til 2016 og i forlængelse af Carsten Koch udvalgets analyse og anbefalinger til en ny beskæftigelsespolitik vil nedsætte en dagpengekommission.
Der er klart behov for at genoverveje, hvordan dagpengesystemet kan udvikles og justeres, så det bedre matcher virkeligheden på et fleksibelt og dynamisk arbejdsmarked og giver den nødvendige forsørgelsessikkerhed for lønmodtagerne. FTF forventer, at arbejdsmarkedets parter bliver direkte inddraget i det kommende kommissionsarbejde.
Ud over forsørgelsesydelser til ledige, der har mistet dagpengeretten, beskriver aftalen også, at der skal gives tilbud til de ledige. Det er afgørende vigtigt, at de ledige uden dagpengeret ikke skubbes til side, men at der ydes en ekstraordinær indsats for, at de kommer i job.
FTF kan med tilfredshed konstatere, at viften af tilbud, der kan gives til de ledige i ordningen, bredes ud, og at der fokuseres på virksomhedsrettede tilbud, herunder virksomhedspraktik, løntilskud og jobrotation. Det er helt i overensstemmelse med de forslag FTF har gjort gældende gennem længere tid.
De virksomhedsrettede tilbud skal udnyttes meget målrettet mod muligheden for varig beskæftigelse. Det betyder at virksomhedsrettet aktivering og målrettet opkvalificering skal spille tæt sammen. Det handler om at få fodfæste på en arbejdsplads og på arbejdsmarkedet.
FTF har dog bemærket, at kun de ledige, der modtager arbejdsmarkedsydelse og er uden ungdomsuddannelse eller har en forældet uddannelse som ufaglært eller faglært, kan uddanne sig i den nye ordning. Det skal her understreges, at også ledige med en kort- eller mellemlang videregående uddannelse kan have behov for et nyt beskæftigelsesperspektiv og dermed omskoling. Ikke mindst, når vi taler om langtidsledige.
Det er FTF’s vurdering, at aftalen ikke i tilstrækkelig omfang inddrager de gode erfaringer, der er gjort i tilknytning til Akutpakke 1.
Det gælder især ordningen med en personlig jobformidler og den forstærkede indsats over for ledige, der kun har 26 uger tilbage af dagpengeperioden. Det er FTF’s håb og forventning, at både jobcentre og a-kasser af sig selv viderefører det arbejde, der har båret frugt, og som har hjulpet mange ledige videre mod beskæftigelse.
Aftalen finansieres som nævnt af 14 forskellige kilder. Den tungeste finansiering kommer fra begrænsninger i selvvalgt uddannelse og i målretning af danskundervisning til voksne udlændige.
FTF finder, at det er acceptabelt at udsætte den lediges ret til selvvalgt uddannelse til 4 måneder efter tilmelding til ledighed i denne særlige situation. Dog vil FTF påpege, at det er nødvendigt at lave grundlæggende ændringer i hele aktiveringssystemet, herunder ændringer i ret og pligtsystemet, så der kan etableres en tidlig, individuel, relevant indsats. Disse overvejelser indgår i den særlige Carsten Koch-ekspertarbejdsgruppe.
FTF er ikke begejstret over, at der spares mere end ½ mia. på danskundervisningen til udlændige, der skal begå sig på det danske arbejdsmarked og i samfundet som borgere. Dog er aftalen bedre end det oprindelige udspil fra Regeringen.
FTF er uforstående overfor, at der skal barberes 43 mio. kr. af seniorpakkerne i Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse, så længe der er uforbrugte midler i fonden fra 2007-2012 af større omfang, som kan overføres til 2014. FTF opfordrer til, at der findes en anden løsning for FFL 2014.
Beskæftigelsesrettede puljer beskæres med 156 mio. kr. FTF mener, at det er vigtigt, at der fortsat er midler til at sætte forsøg og udviklingsopgaver i gang på beskæftigelsesområdet, og at disse midler er funderet i beskæftigelsesregionerne, der er tæt på jobcentrene. Der er behov for en nærmere drøftelse af, hvordan den nødvendige udviklingsaktivitet kan sikres inden for de nye rammer.
Der sker en rebudgettering af ordningen for udbetaling af skattekreditter for underskud i forbindelse med udgifter til forskning og udvikling, der er aftalt i forbindelse med FL12. Ordningen har et mindre omfang i forhold til det forudsatte på ca. 100 mio. kr. årligt. I det omfang, at ordningen, ikke udnyttes fuldt ud, anser FTF det for naturligt, at et overskydende provenu anvendes til finansiering af ydelser til de ledige, der er faldet ud af dagpengesystemet.