FTF nyhed

Trepartsaftale gør flygtninge til en ressource for DK

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået en trepartsaftale om integration på arbejdsmarkedet. Det er en god aftale, der hurtigere afklarer flygtninges kompetencer, mindsker bureaukratiet og skaber en kortere vej til job. Aftalen gør flygtninge til en ressource for DK, siger formanden for FTF.

Sådan guider du freelancere, vikarer og andre løsarbejdere

Gruppen af freelancere, projektansatte og vikarer udgør en stadigt stigende del af arbejdsstyrken. Men overenskomsterne og lovgivningen har problemer med at rumme dem. Nyt FTF-kursus sætter fokus på, hvad fagforeningerne kan gøre for at hjælpe de atypiske ansatte.

Opråb: Lad medlemmerne styre fagforeningen

Byg fagforeningen op om de konkrete sager på arbejdspladserne, der lokalt samler og engagerer medlemmerne. Problemer skal løses sammen med medlemmerne – ikke for dem, mener to undervisere på nyt FTF-kursus for fagligt aktive.

“Skab relationer mellem medlemmerne”

Medlemmerne af Dansk Socialrådgiverforening skaber resultater sammen i klubber over hele landet. Afgørende at skabe relationer mellem medlemmerne og ikke til foreningen, siger DS-formand Majbrit Berlau, der lancerer nyt fattigdomsberedskab til socialrådgiverne.

Nyt lovforslag: Flere mister retten til supplerende dagpenge

Nye skrappe vilkår for supplerende dagpenge vil fra 1. juli 2017 betyde, at mange flere vil fravælge kortere job og i stedet blive på de fulde dagpenge. Forbedringer af de supplerende dagpenge udskydes til efter næste folketingsvalg - senest juni 2019. Urimeligt, mener FTF.

Arbejdsretten åbner for udhuling af overenskomster

En overraskende dom i en sag mellem SAS og FTF åbner op for, at virksomheder kan komme ud af deres overenskomster ved at opkøbe et tomt selskab med en billigere overenskomst og flytte sine ansatte derover. Sagen kan blive til skade for den danske model, frygter FTF.

Politisk opbakning til styrket offentlig-privat samarbejde

Både røde og blå politikere synes godt om idéen om en national enhed, der skal samle og videreformidle viden om offentlig-privat samarbejde, som Dansk Erhverv og FTF har foreslået. Det stod klart efter et topmøde tirsdag, hvor de to organisationer satte et styrket offentlig-privat samarbejde til debat.