Opskriften på hvordan fagbevægelsen genfinder sin styrke går gennem mere aktivitet lokalt på arbejdspladserne med udgangspunkt i at understøtte og engagere medlemmerne, så de er rustet til at være med til selv at løse deres problemer og håndtere aktuelle sager og hverdagskampe.

Problemer skal løses ude på arbejdspladsen sammen med medlemmerne, lyder budskabet fra to unge stemmer.

”Find den fælles sag og problemstilling på arbejdspladsen, der engagerer og samler de ansatte, og gør sagen politisk, så fagforeningen kan være med til at formulere fælles svar. Det faglige fællesskab i fagforeningen skal være en overbygning på det, som medlemmerne konkret oplever på arbejdspladsen”, siger Bjarke Dahl Mogensen, der er projektleder i organisationen Deltagerdanmark og tidligere kampagnekonsulent i 3F.

Sammen med sociolog og konsulent Ane Stær Nissen underviser han på et nyt organiseringskursus for fagligt aktive, som du kan tilmelde dig.

”Hvis fagforeningen skal gøre sig noget håb om at aktivere medlemmernes følelser, må den være tæt på medlemmets arbejde og hverdag – og derfor er arbejdspladsen et naturligt udgangspunkt. Fagforeningen skal lade arbejdspladsfællesskaberne være centrum for det faglige arbejde og tage udgangspunkt i medlemmernes følelse af fx solidaritet og uretfærdighed og tale om følelser på en fremadrettet, løsningsorienteret måde,” siger Bjarke Dahl Mogensen, og fremhæver tre grundlæggende følelser, der skal være retningsgivende for det faglige arbejde: Vrede, håb og handling. Vrede og håb skal kombineres med handling.

FTF’erne har stærk faglighed
Arbejdspladserne udgør stærke hverdagsfællesskaber, som medlemmerne orienterer sig imod, og det bør fagforeningerne være bedre til at udnytte, forklarer sociolog og underviser Ane Stær Nissen, der har skrevet speciale om følelser i arbejdsliv og fagforeningsvalg.

”Faktisk er langt flere knyttet tættere til deres arbejdsplads og deres kollegaer, end det ‘store’ fællesskab i fagforeningen. Fagforeningsvalget er langt fra kun et spørgsmål om kroner og ører. Meget kan vindes, hvis fagforeningen kan kombinere de følelser, der driver lysten til at gøre et godt stykke arbejde med selve valget af fagforening. Og her er det især afgørende at få styrket fællesskabet mellem kollegerne, som allerede er der i forvejen,” siger Ane Stær Nissen og mener, at det er en farlig vej at gå, hvis fagforeningen hovedsageligt fokuserer på de individuelle medlemsfordele.

”FTF-faggrupperne har stærke fagligheder og stolthed omkring deres profession, som de deler i fagfællesskabet. Mange medarbejdere på en FTF-arbejdsplads vil gerne gøre en forskel overfor borgeren. Derfor bør fagforeningerne forholde sig til medlemmerne på samme måde, som de forholder sig til arbejdet. Det engagement, som medlemmerne har som profession, bør fagforeningen bygge ovenpå i sit arbejde med at styrke det kollektive sammenhold” siger Ane Stær Nissen.

Den faldende opbakning til fagbevægelsen er ifølge de to unge stemmer et udtryk for, at arbejdspladsfællesskabet har mistet tilknytningen til fagforeningen.
”Vi vil gerne vende fagbevægelsen på hovedet – eller nærmere fagbevægelsens fokus og omdrejningspunkt på hovedet. Det handler om at starte på arbejdspladserne. Og det er ikke kun et spørgsmål om en organiseringsstrategi. Det er her, hvor organisering og fagligt arbejde ikke lader sig adskille”, forklarer Ane Stær Nissen:

”Det er en vision om at styrke magten derude, hvor den gør en forskel hver eneste dag for den enkelte medarbejder. Som fagbevægelse skal vi glemme os selv i forsøget på at forstå medlemskrisen og i stedet starte på arbejdspladserne og skærpe forståelsen af, hvor problemerne opstår. Her bliver fagforeningen nødt til at vise medlemmerne, hvem ”fjenden” er – altså hvem eller hvad, der er årsag til problemerne”.

”Fagbevægelsens styrke er, at medlemmerne handler aktivt sammen for at løse problemerne. Det er en farlig strategi, hvis man tror, at fagforeningen kan løse alle problemerne for medlemmerne. Det centrale er, at det er medlemmerne selv, der skal løse problemerne med støtte for fagforeningen,” supplerer Bjarke Dahl Mogensen.

Målret arbejdet lokalt mod enkeltsager
Flere af FTF’s medlemsorganisationer er allerede i fuld gang med at organisere det faglige arbejde og organiseringen på nye måder og har succes med arbejdet. 

Eksempelvis i Forbundet af It-professionelle – PROSA, der arbejder målrettet med at gøre medlemmerne til ”helte”, der selv løser deres problemer med støtte fra forbundet, i stedet for at fagforeningen centralt kommer og løser alle problemer oppe fra centralt, som forbundssekretær Mikkel Nonboe forklarer i til ftf.dk her.

En anden FTF-medlemsorganisation, Kost & Ernæringsforbundet, har for nylig lavet hele deres politiske struktur om og vil give forbundet og magten tilbage til medlemmerne. Vejen til indflydelse skal være kortere, forklarer formand Ghita Parry til ftf.dk.

Et tredje eksempel er Dansk Socialrådgiverforening, der forsøger at arbejde mere sags- og relationsorienteret med fokus på medlemmernes følelser og oplevelser.

Fra lokale kampe til politiske visioner
Bjarke Dahl Mogensen og Ane Stær Nissen underviser fagligt aktive fra FTF’s medlemsorganisationer i nye måder at organisere det faglige arbejde på under overskriften: Vend fagbevægelsen på hovedet. I stedet for centrale løsninger, der er løsrevet fra de lokale problemstillinger, skal der skabes lokal aktivitet blandt medlemmerne.

Det gør fagforeningen bedst ved at have blik for forskellige følelser og relationer i fællesskabet. Ved at bygge fagforeningen op om den enkelte sag på arbejdspladsen.  Og ved at skabe overbygning på konkrete kampe ved at vende reaktion til vision.

”Som fagforening er det vigtigt at bygge sit virke op omkring konkrete følelser af uretfærdighed på den enkelte arbejdsplads. Det handler om at give konkrete muligheder for at handle lokalt. Men det er også vigtigt at være med til at vende følelserne til visioner for fremtiden og at koble de lokale dagsordener til den nationale dagsorden”, siger Ane Stær Nissen og nævner som eksempel det problem, at den enkelte medarbejder lokalt er frustreret over, at man skal dokumentere sine arbejdsopgaver detaljeret i et afkrydsningsskema.

Her skal fagforeningen være med til at vise, at det er et landsdækkende, politisk problem, og at der er brug for, at politikerne og arbejdsgiverne viser TILLID til de ansatte i stedet for kontrol og dokumentation.

Det individuelt oplevede problem skal forbindes med den nationale dagsorden.
”En fagforening bliver ikke stærk ved udelukkende at være i stand til at vinde sager lokalt. Den skal også kunne adressere større problemer, som går på tværs af de enkelte arbejdspladser,” uddyber Bjarke Dahl Mogensen.
”Tag vattet ud af ørerne, lyt til medlemmerne og deres problemer. Lad medlemmerne afgøre, hvad der er vigtigt, og så skal fagforeningen koble det til en national dagsorden,” siger Bjarke Dahl Mogensen.  

Sagsorienteret fagforeningsarbejde
De to undervisere betegner det som ”sagsorienteret fagforeningsarbejde”, når flere problemer skal løses ude på arbejdspladsen sammen med medlemmerne.
”Samtidig er der brug for mere differentieret fagforeningsarbejde. Som tillidsrepræsentant skal man tage afsæt i den enkelte medarbejders følelser og oplevelser,” siger Ane Stær Nissen.

Bjarke Dahl Mogensen efterlyser samtidig mere ”progressivt fagforeningsarbejde”. 

”Man skal ikke kun reagere på presset. Man skal også gå i dialog med ledelsen på arbejdspladsen omkring krav og nye forslag for at finde frem til, hvad det bagvedliggende spørgsmål er. På den måde kan man blive i stand til at formulere et alternativt svar til tidsånden”.