De atypiske ansatte har altid eksisteret. Tidligere mest i særlige fag og brancher, men i dag ser billedet anderledes ud. Et presset arbejdsmarked betyder, at arbejdsgiverne ønsker mere fleksibilitet. Derfor anvendes vikarer, projektansættelser og freelancere i stigende grad, og tendensen har bredt sig til mange brancher og faggrupper – også i FTF-regi.  
Alligevel har de løst ansatte arbejdere langt fra samme muligheder og rettigheder på arbejdspladsen og -markedet som deres fastansatte kolleger. Den problematik tager FTF nu op på et kursus, der dykker ned i dagpengeregler, skattelovgivning og ansættelsesvilkår og giver redskaber til, hvordan forbundene kan give mere kvalificeret rådgivning til de udsatte grupper.
 
Vilkårlige arbejdsvilkår
Fordi de atypiske ansatte ikke er lønmodtagere i ordets traditionelle forstand, er de sjældent omfattet af de rettigheder, som lønmodtagere ellers har. De må selv sørge for at dække sig ind. Nogle har selvfølgelig økonomi og ressourcer til at sikre sig selv ordentligt, men det gælder langt fra alle.  

Det er ikke nogen hemmelighed, at mange er villige til at strække sig langt og gå på kompromis med berettigede krav for bare at få en fod indenfor. Og det er ikke mindst her fagforeningerne har en vigtig hjælperolle, understreger Helle Hjorth Bentz:  
”Den her gruppe har krav på at vide, hvornår de bevæger sig på usikker grund og bør være særligt opmærksomme. De bør fx vide, at man som lønmodtager med over 8 timers ugentligt arbejde har krav på et ansættelsesbevis, hvis arbejdsforholdet strækker sig ud over en måned ”, siger hun  
I forlængelse heraf nævner hun, at FTF arbejder for en udvidelse af lønmodtagerbegrebet, så det kan omfatte flere af dem, der arbejder under atypiske vilkår.  
I klemme i dagpengesystemet 
De atypiske ansatte ramler alt for ofte ind i problemer, når de møder dagpengesystemet, som ikke er tilstrækkeligt gearet til at håndtere deres særlige status, påpeger Torben D. Jensen konsulent i FTF:  
”Ifølge dagpengereglerne er du enten lønmodtager eller selvstændig. Der er ikke noget midt imellem, og da de atypiske ansatte netop ikke er traditionelle lønmodtagere, betragtes de typisk som selvstændige.  Og så mister de retten til dagpenge på det grundlag”, siger han.  
Den tvetydige situation, de atypisk ansatte havner i, medfører ofte, at arbejdsmarkedsmyndighederne vælger at betragte mange freelancere som selvstændige, selvom de ikke har oprettet eget firma og ikke beskattes som selvstændige. De har derfor et arbejdsliv uden et ordentligt og stabilt økonomisk sikkerhedsnet. Desuden vil de have ekstra svært ved at genoptjene retten til dagpenge, fordi de hyppigt bevæger sig ind og ud af arbejdsmarkedet.  
Dagpengereglerne kan være noget af en paragrafjungle, og Torben D. Jensen ser da også gerne nogle mere gennemskuelige og objektive kriterier for, hvornår man er henholdsvis lønmodtager og selvstændig i forhold til dagpengelovgivningen. Som situationen er nu, har fagforeningerne og a-kasserne en vigtig rolle i at hjælpe medlemmerne med at finde hoved og hale i paragrafferne. Netop her kan kurset give et overblik over reglerne og ikke mindst faldgruberne.