En ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder, som udkommer i dag og omtales i dagbladet Politiken, viser bl.a., at en del forældre oplever forskellige former for diskrimination i forbindelse med graviditet og barselsorlov.
En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.589 personer og interview med 18 personer, som Institut for Menneskerettigheder har gennemført, viser bl.a., at 18 procent af kvinderne og syv procent af mændene oplever forringelser i deres arbejdsvilkår, efter de har afholdt barsel. 11 procent af kvinderne og otte procent af mændene oplever, at de kom tilbage til et job, hvor de fik mindre ansvar.

”Det er dybt forkasteligt, hvis kvinder og mænd, der ønsker at afholde barsel, diskrimineres både før og efter barselsorlov. Det afholder folk fra at tage barselsorlov, hvis de frygter, at det kan have negative konsekvenser for deres arbejdsliv og medføre diskrimination. Det er ikke i orden, og her må arbejdsgiverne stramme op,” siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF, der er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte.
Lovgivningen på området er klokkeklar. Ligebehandlingsloven fastslår, at der ikke må ske forskelsbehandling pga. af graviditet, og at det er arbejdsgivernes ansvar at overholde lovgivningen – herunder at dokumentere, at der ikke sker forskelsbehandling og diskrimination. 

FTF: Øremærket barsel nu
Mødre tager i gennemsnit tager 271 dage mod fædres 30 dage. Ligestillingsminister Ellen Trane Nørby ser gerne, at flere mænd tager barsel. Det skal ske ved at fortælle om de virksomheder, der giver mulighed for, at deres mandlige medarbejdere kan komme barsel. Det sagde ministeren i sidste uge, da hun lancerede et nyt ligestillingsudspil.
Men FTF mener ikke, at det er godt nok kun at fremvise gode eksempler. Der er brug for øremærket barsel ved lov, og så må arbejdsgiverne stoppe med at diskriminere.
”Der er mange årsager til, at kvinder tager det meste af orloven. Men hvis forældre oplever direkte diskrimination i forbindelse med barselsorlov, er det klart, at det svækker lysten til at holde orlov og få flere børn,” siger Bente Sorgenfrey.
”Hvis vi skal rykke noget, er der brug for, at mænd sikres mere barsel gennem lovgivning. Jeg tror, at mænd gerne vil være sammen med deres børn, men det kræver selvfølgelig, at de har muligheden, og at det ikke er økonomiske vilkår eller diskrimination, der spænder ben,” siger Bente Sorgenfrey.
Klokkeklart arbejdsgiver-ansvar
Institut for Menneskerettigheder anbefaler bl.a. i den ny rapport, at arbejdsmarkedets parter og regeringen nu går sammen for at fremme en mere ligelig fordeling af barselsorlov mellem kvinder og mænd. FTF deltager gerne og har et klart budskab til politikerne: Øremærk mere barsel til mænd via lovgivning. Gode hensigter og eksempler gør det ikke alene.
Fagbevægelsen gør i dag et stort stykke arbejde for at uddanne sagsbehandlere og tillidsfolk og oplyse medlemmer via kampagner, fx OK-kampagnen, men i sidste ende er det klokkeklart arbejdsgivernes ansvar at kende og overholde den meget klare lovgivning på området.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler desuden, at medarbejderen og dennes leder gennemfører en ’barselssamtale’, inden barselsorlovens påbegyndes, hvor der udarbejdes en karriereplan for medarbejderen efter barselsorloven.
FTF mener, at det er en udmærket ide at gennemføre en barselssamtale inden barselsorloven påbegyndes, hvor man blandt andet kan aftale den information, som medarbejderen ønsker under sin barsel, ønsker til job ved tilbagevenden mv.