Dansk Socialrådgiverforening har vendt organisationen på hovedet og sat ekstra kræfter ind på at styrke medlemmerne lokalt og de lokale klubber i kommunerne, regioner, stat, samt private arbejdspladser, så der skabes resultater, som medlemmerne kan forholde sig til i dagligdagen.
Bureaukrati, fattigdom og stram økonomi i kommunerne sætter både borgere og socialrådgivere under pres, og her kommer fagforeningen på banen med blandt andet et nyt fattigdomsberedskab, der skal vejlede medlemmerne.  Samtidig er der ansat regionale konsulenter, som sammen med de tre regionsformænd og faglige konsulenter, understøtter de lokale fællesskaber og TR i klubberne.
”Vi har i mange år arbejdet på forskellige platforme, hvor vi har styrket tillidsrepræsentanterne og gjort mere for at være synlige i medierne. Men vi har ikke arbejdet godt nok med aktivere vores organisation og tillidsvalgte lokalt i klubberne.,” forklarer formand for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau.

Men det blev der lavet om på med en ny strategi ”DS 2022”, som blev sat i gang tilbage i 2012.
”Vi har brug for at genopfriske, hvordan vi styrker vores fællesskaber, så vi skaber resultater. Det er både i klubberne ude i kommunerne og i de 26 faggrupper, hvor socialrådgivere orienterer sig indenfor deres niche, fx børn, revalidering, misbrug mv.”.
”Hvis vi skal blive ved med at lave gode resultater, skal vi blive ved med at være stærke. Med kommunalreformen blev kommunerne meget store, og vi er i dag nødt til at være til stede lokalt i kommunerne for at påvirke den sociale dagsorden,” forklarer Majbrit Berlau.
”Tidligere var det måske nok at påvirke Socialstyrelsen og ministeriet, men i dag rykker kommunerne selvstændigt på deres egne dagsordener. Derfor er vi nødt til at styrke vores lokale fællesskaber, der hvor de allerede er, og der hvor vi kan opdyrke dem. På alle arbejdspladser er der organisatoriske ramme, men det levende fællesskab er ikke altid så stærkt”.

Klubarbejde rykker lokalt
Klubberne skal hjælpes med at aktiveres lokalt for at få indflydelse lokalt, lyder mantraet.
”Vi forsøger at styrke fællesskabet ved at gå sammen med klubberne om lokale projekter. Vi besøger klubberne og hører, hvad de laver og har problemer med sager, og så rykker vi sammen”.
”Den måde, som vi har lavet klubarbejde på traditionelt, har ikke virket så godt. Et møde kl. 16 tiltrækker ikke alle medlemmer, for enten arbejder folk over, eller også har de små børn, der skal hentes. Der er brug for nye former for aktiviteter, der skaber socialfaglige resultater lokalt”. 
”Et godt arbejdsmiljø hænger tæt sammen med at lave et godt stykke arbejde til gavn for borgere, de udsatte, eller børn, eller unge, eller andre grupper. Desværre ser vi, at arbejdspresset rammer den socialfaglige interesserevaretagelse og dermed borgerne”.
Fattigdomsberedskab til medlemmerne lokalt
Dansk Socialrådgiverforening forventer store problemer med fattigdom de kommende år på grund af de voldsomme reformer og nedsættelse af de sociale ydelser for de mest udsatte borgere.
”Noget af det, som vi gør konkret, er at se på de nedsatte ydelser, og den fattigdom vi vil se vokse frem den kommende tid. Vi har derfor lavet et fattigdomsberedskab til medlemmerne. Med en konkret drejebog og information leverer vi vejledning, så medlemmerne ved, hvordan de kan håndtere det i deres klub og kommune”. 
”Fattigdomsproblemet skubbes i dag fra forvaltning til forvaltning. Det skaber frustrationer for både borgere og socialrådgivere, og der skal vi som forbund komme ind med lokal vejledning og støtte,” siger socialrådgiver-formanden og uddyber problemet:
”Det er svært at lave sit arbejde fagligt forsvarligt, når man ikke kan lave den bedste indsats for de her borgere på grund af presset økonomi, og når man samtidig spilder sin tid med omfattende bureaukrati og en kamp om pengene mellem de forskellige forvaltninger, der skubber regningen videre til den anden forvaltning osv.”.

Aktiverer de ikke-aktive medlemmer
De medlemmer, der normalt ikke er aktive i det faglige arbejde, og som ikke går til klubben med deres arbejdsvilkår og problemer, er meget interesserede i at diskutere emner som fx fattigdom, og hvordan de skal håndtere økonomi og bureaukrati, forklarer Majbrit Berlau. 
”Der vender bøtten pludselig, når vi diskuterer de her ting, og de bliver mere interesseret i, hvad det faglige arbejde kan ”.
Professionsfagligheden er meget stærk for mange FTF’ere – også for socialrådgiverne.
”Det med løn og arbejdsforhold er en selvfølgelighed for mange. Derfor skal vi skabe mere synlighed om de resultater, som klubberne laver. I kommunerne sidder socialrådgiverne efterhånden spredt ud med 20-30 km i mellem sig. Her skal vi samle de forskellige interesser i klubberne og tage udgangspunkt i medlemmernes stærke faglighed. For gode resultater på fagligheden, skaber faglig stolthed, men også et bedre arbejdsliv”.