Arbejdsmiljø

Danske mænd får for lidt i arbejdsskadeerstatning

Danske mænd har i årevis fået for lidt i erstatning ved arbejdsskadesager. FTF har rejst sagen overfor beskæftigelsesministeren, og derfor ændrer Arbejdsskadestyrelsen nu reglerne. FTF forventer, at Arbejdsskadestyrelsen genoptager de erstatningssager, hvor mænd har fået for lidt i erstatning. Forskelsbehandling på baggrund af køn i arbejdsskadesager er ifølge EU-domstolen ulovligt.

Akut brug for at styrke det psykiske arbejdsmiljø

En ny, stor undersøgelse fra NFA viser, at flere ansatte rammes af psykiske overbelastninger. Stærkt bekymrende, mener FTF. Hvis regeringens målsætning om færre psykiske belastninger skal opfyldes, er der brug for, at Arbejdstilsynets særlige tilsynsindsats målrettet det psykiske arbejdsmiljø sikres og styrkes. Lige nu stopper den nuværende indsats mod dårligt psykisk arbejdsmiljø i 2017.

Arbejdsgivere får ansvar for at håndtere netchikane mod medarbejdere

Folketinget vedtager i morgen en lov, der skærper arbejdsgiveres ansvar for at beskytte ansatte mod arbejdsrelateret vold, trusler og chikane uden for normal arbejdstid. FTF glæder sig især over, at beskæftigelsesministeren netop har præciseret, at den nye lov også omfatter chikane på nettet.

Stort temamøde: Sådan undgår du faldgruberne ved præstationsledelse

Præstationsledelse er de seneste år blevet mere og mere udbredt. Men hvordan bruger du som leder præstationsledelse som et effektivt ledelsesværktøj, og hvilke faldgruber bør du være opmærksom på? Det og meget mere bliver diskuteret på FTF’s store temamøde om præstationsledelse tirsdag den 3. februar. Tilmeld dig her.

EU vil skabe flere grønne job i Danmark

Hvordan det skal ske, vil Margrethe Vestager, FTF’s formand og danske EU-parlamentarikere give deres bud den 9. januar på den konference arrangeret af FTF, LO og Akademikerne.

Ny dokumentation af helbredsmæssige risici ved natarbejde

10 års skiftende arbejdstider med natarbejde ælder hjernen med ekstra seks år. Det fremgår af en ny international undersøgelse omtalt i medierne i dag. Der skal større fokus på helbredstjek af medarbejderne, siger LO's næstformand Lizette Risgaard.

EU-kommissionen sætter arbejdsmiljø på standby

EU-kommissionen dropper fælles regler for beskyttelse af gravide og ammende. Arbejdsmiljødirektiver, fx et nyt kræftdirektiv, der skal beskytte ansatte mod at få kræft på jobbet, sættes på standby. FTF undrer sig over, at arbejdsmiljøregler fremhæves som en byrde for erhvervslivet. FTF går nu sammen med europæisk miljø-, forbruger og fagbevægelse for at forhindre, at vigtige regler om arbejdsmiljø, sundhed, forbrugerbeskyttelse og miljø skrottes af EU-kommissionen.

Invester i et bedre arbejdsmiljø i 2015

Det halter med arbejdsmiljøet på grund arbejdspres, nedskæringer og trusler, og derfor skal forebyggelse, kontrol og arbejdsskadesystem styrkes i 2015. Indsatsen for de ikke-arbejdsmarkedsparate ledige skal styrkes, og samtidig bør politikerne reformere dagpengesystemet, så det igen bliver en attraktiv forsikringsordning for alle danskere, skriver Bente Sorgenfrey, formand for FTF, på Altinget.dk i dag.