En af de største udfordringer på det danske arbejdsmarked er den stigende psykiske nedslidning blandt alle typer af medarbejdere. Både privat og offentligt ansatte rammes i stigende grad af psykiske arbejdsskader, der skyldes et øget arbejdspres, nedskæringer samt vold, trusler og chikane.

Mange socialrådgivere, politifolk, sygeplejersker, lærere og andre faggrupper oplever hvert år at blive truet, chikaneret eller ligefrem udsat for vold på grund af deres arbejde. Det kan fx være vrede borgere, der føler sig uretfærdigt eller dårligt behandlet af systemet, som hævner sig på den ansatte i arbejdstiden og i fritiden. Det sker blandt andet på de sociale medier som fx Facebook.
En del af de ansatte bliver så hårdt ramt af chikane og trusler, at de sygemeldes fra deres arbejde, og nogle udvikler varige psykiske lidelser.
Derfor er det glædeligt, at Folketinget i januar forhåbentlig vedtager en ændring af arbejdsmiljøloven, så alle arbejdsgivere er forpligtet til at forebygge, håndtere og indføre retningslinjer, så ansatte ikke udsættes for jobrelateret vold, trusler og anden krænkende adfærd uden for arbejdstid.

Styrke forebyggelsen og rådgivningen
Men træerne vokser ikke ind i himlen. Arbejdsmiljøindsatsen på mange arbejdspladser halter, og det gør forebyggelsen og kontrollen desværre også.
Finansloven for 2015 sikrede midlertidige bevillinger til Arbejdstilsynet, så der ikke skulle fyres 120 ansatte i 2016. Det var indlysende nødvendigt, men de midlertidige bevillinger skaber stor usikkerhed for fremtiden.
Arbejdstilsynets problemer er nu udskudt til 2017, og der er ikke fundet en varig løsning for Videncenter for Arbejdsmiljø, der står til at blive kraftig beskåret fra 2016, hvilket risikerer at gå udover forebyggelse og formidling af viden om arbejdsmiljø samt udbredelsen af arbejdsmiljøværktøjer til de danske arbejdspladser.
Samtidig er der brug for et nyt arbejdsmiljørådgivningssystem, der kan stimulere arbejdspladsernes efterspørgsel efter arbejdsmiljørådgivning. Det kan fx ske gennem en række positive økonomiske incitamenter, herunder offentlige tilskudsordninger, nedsat arbejdsskadeforsikringspræmie ved brug af rådgivning mm.

Arbejdsskade-ramte skal have erstatning
Hurtigere afgørelser i arbejdsskadesager og en bedre indsats til mennesker med en arbejdsskade skal sikre, at flere fastholdes på arbejdsmarkedet. Det er hovedbudskabet fra et ekspertudvalg, der kom med en rapport i starten af december. Det er hårdt tiltrængt, at Arbejdsskadesystemet bliver styrket og forbedret, efter en række alvorlige problemer blev afdækket i 2014.
Jeg er derfor glad for, at Beskæftigelsesministeren på baggrund af ekspertudvalgets rapport vil indlede drøftelser med arbejdsmarkedets parter i begyndelsen af 2015, så vi sammen kan skabe et nyt og bedre arbejdsskadesystem.

Styrk dagpengesystemet
Dagpengekommissionen fremlægger sine anbefalinger til august. FTF har som medlem af Dagpengekommissionen fokus på, at der skabes et stærkt dagpengesystem, der sikrer tryghed hos de ansatte. I dag er der stor usikkerhed hos mange lønmodtagere, og hver tredje frygter at miste jobbet.
Uanset om vi får en rød eller blå regering i 2015, bør den nye regering sørge for, at dagpengesystemet igen bliver en attraktiv forsikringsordning for alle danskere. Hvis det ikke sker, risikerer vi, at de danske lønmodtagere i de kommende overenskomstforhandlinger vil kræve længere opsigelsesvarsler og mere tryghed i ansættelsen, som modsvar til et forringet dagpengesystem.
Sker det, mister vi en vigtig brik i den danske flexicurity-model og det fleksible arbejdsmarked, som vi er så glade for og stolte over. Og det gavner hverken lønmodtagere, arbejdsgivere og samfund.

Styrk indsatsen for de ikke-arbejdsmarkedsparate ledige
I slutningen af januar fremlægger Carsten Koch-udvalget anden del af sit arbejde, som denne gang omhandler anbefalinger, som skal styrke indsatsen for de ikke-arbejdsmarkedsparate ledige.
Det er helt afgørende, at de allerede gennemførte reformer af fleksjob, førtidspension, kontanthjælp og sygedagpenge kommer til at fungere i praksis og bliver implementeret fuldt ud i alle kommuner, hvilket ikke er tilfældet i dag.
Da beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen talte ved FTF’s beskæftigelsespolitiske konference i 2014, sagde han, at vi er nødt til at tænke indsatsen for de ikke-arbejdsmarkedsparate ledige på tværs, når borgeren har komplekse problemer. Vi er nødt til at nedbryde siloerne i kommunerne og arbejde på tværs, lød budskabet fra ministeren.
FTF er helt enig med ministeren og har bl.a. foreslået, at der udvikles en fælles definition af – og uddannelse om arbejdsrettet rehabilitering, så der skabes en fælles forståelse af begrebet på tværs af faggrupperne.

Regeringen må stoppe EU’s angreb på arbejdsmiljø og sundhed
Sidst, men ikke mindst, er der en selvstændig udfordring i EU’s angreb på danske arbejdsmiljøregler. Det er helt galt, når EU-kommissionen dropper direktiver om arbejdsmiljø og sundhed, fordi man vil give erhvervslivet gode vilkår.
Fx har man droppet at opdatere kræftdirektivet, der ellers skulle begrænse kræftfremkaldende stoffer i at gøre de ansatte syge. FTF opfordrer kraftigt regeringen til at sætte foden ned og kræve stop for EU’s forsøg på at fjerne vigtige arbejdsmiljøregler om sikkerhed og sundhed på jobbet.