For at sikre ro om rammerne er regeringen og arbejdsmarkedets parter enedes om endnu en et-årig forlængelse af aftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse (VEU). Aftalen gælder til og med 2023.
På Lønmodtagernes Topmøde var der bred opbakning til forslaget om ret til sporskifte sent i karrieren.
Synes din arbejdsgiver, det er en god ide, at du efteruddanner dig? Hvis ja, vil du være langt mere motiveret for at dygtiggøre dig. Hvis din chef derimod synes, at efteruddannelse er spild af tid, vil du typisk være mindre motiveret og gå glip af nye kompetencer. Med andre ord: Din arbejdsgiver er langt henad vejen nøglen til din efteruddannelse. Det er den rå konklusion på en ny undersøgelse, Oxford Research har foretaget for FH.
DA tager fejl, når de mener, at den største udfordring i voksen- og efteruddannelsessystemet er mangel på fleksibilitet. Den største udfordring for VEU-systemet er i stedet, at man ude på de enkelte arbejdspladser skal blive bedre til at prioritere at benytte sig af VEU, så de ansattes kompetencer kan følge med virksomhedernes behov.
Det er uforståeligt, at Dansk Industri og Dansk Erhverv vender tommelfingeren nedad til FH’s forslag om at hæve Statens voksenuddannelsesstøtte for få flere til at tage videre- og efteruddannelse. Ikke alene vil forslaget sikrer virksomhedernes medarbejdere et forsørgelsesgrundlag, mens de dygtiggør sig. Det vil også styrke både produktiviteten og beskæftigelsen.
Hvor er det befriende, at regeringen er klar til et opgør med den fejlslagne centralisering, der i alt for mange år har trukket Danmark skævt. For med sit nye udspil Tættere på – Flere uddannelser og stærke lokalsamfund er der stort set gevinst på alle hylder: De unge får bedre mulighed for at uddanne sig i hele landet, virksomhederne uden for de store byer får adgang til flere kvalificerede medarbejdere, og trængslen på uddannelsesstederne i storbyerne dæmpes.
Et større politisk fokus på opkvalificering og uddannelse er en forudsætning for en kvalificeret og mobil arbejdsstyrke. Derfor mener FH, at det er afgørende, at danske lønmodtagere har gode muligheder for at efter- og videreuddanne sig gennem hele arbejdslivet.
Besparelser på efter- og videreuddannelse betyder, at mange lønmodtagere ikke får tilegnet sig de nye kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger. ”Vi har brug for mere end skåltaler. Politikerne skal tage et langt større ansvar for fremtidens kompetencer, end de gør i dag”, siger Nanna Højlund, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Fleksible muligheder for uddannelse gennem hele arbejdslivet bliver afgørende på et mere omskifteligt arbejdsmarked, og det skal det videregående uddannelsessystem i højere grad rustes til. Det forudsætter mere sammenhæng på tværs af uddannelsesniveauer, tydelige uddannelsesveje og et fleksibelt uddannelses- og støttesystem, hvor alle har reelle videreuddannelsesmuligheder hele arbejdslivet – både når det gælder adgang til uddannelsessystemet og økonomien.
Optaget på de videregående uddannelser er steget markant de seneste årtier. Men for dem, der har valgt en erhvervsuddannelse frem for en gymnasial uddannelse, er vejen noget mere snørklet og uforudsigelig. Derfor bør vi sætte ind nu og fjerne de bump, der er på vejen.