Ledende politikere fra Folketingets syv største partier deltog tirsdag i Lønmodtagernes Topmøde i Skuespilhuset i København arrangeret af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
FH lancerede en række forslag, der kan beskytte og styrke den danske model og sikre et fleksibelt og handlekraftigt arbejdsmarked. Især et af forslagene fik mange positive ord med på vejen fra de fremmødte politikere.
Det drejer sig om forslaget om sporskifte, hvor FH foreslår at indføre en ret til, at lønmodtagere, der har været på arbejdsmarkedet længe, kan få en uddannelse med gode jobudsigter med et forsørgelsesgrundlag svarende til 110 procent af højeste dagpengesats.
Enig rød blok: Vi skal gøre noget
Størst var begejstringen blandt regeringen og regeringens støttepartier. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) fastslog på vegne af regeringen, at vi vil ”gøre så meget, vi overhovedet kan” for at understøtte efter-og videreuddannelse.
Og hos de radikale kaldte politisk leder Sofie Carsten Nielsen forslaget ”en rigtig spændende idé”.
”Vi bliver nødt til at gøre videre- og efteruddannelse til en ret,” fastslog hun.
SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, istemte med, at den store mangel på faglært arbejdskraft gør det til en nødvendighed at skabe så gode rammer for sporskifte som muligt.
”Når man er voksen og et stykke inde i sin karriere, er det et rigtigt svært skridt at tage. Derfor skal vi sørge for, at rammerne ikke bliver en yderligere forhindring,” sagde hun.
Også Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, er tilhænger af forslaget.
”Arbejdslivet bliver mere omskifteligt for de kommende generationer, så selvfølgelig skal vi se på efteruddannelse som en rettighed og en meget central del af fremtidens arbejdsmarked.”
Blå blok overvejende positiv
Noget lignende lød fra Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, som ligesom Mai Villadsen understregede nødvendigheden af at justere efter et arbejdsmarked i forandring.
”Vi skal understøtte det med at skifte spor. Vi vil se færre 25-års jubilarer i fremtiden, fordi vi på godt og ondt er blevet mere troløse over for arbejdsgivere,” sagde han.
Også Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, ser positivt på at forbedre rammerne for sporskifte.
De to politikere sagde dog samtidig meget klart at forslaget ikke bør finansieres ved at hæve skatterne, sådan som FH blandt andet har foreslået.
Køligst af de fremmødte politikere var de konservatives formand, Søren Pape Poulsen, som principielt ikke ønsker ”mere fri uddannelse fra statskassen”. Også han ser dog formålet med en sporskifteordning, hvis den er tilstrækkelig målrettet.
”Det skal i hvert fald som minimum hænge sammen med områder, hvor der er stor efterspørgsel, og hvor man kan komme noget nær en jobgaranti,” sagde han.
Overvismand: Kan udløse reformbehov
Overvismand Carl Johan Dalgaard sagde, at han ser et arbejdsmarked i forandring. Flere vil bruge efteruddannelse til reelle brancheskifter frem for at vende tilbage til samme arbejdsplads efter endt uddannelse.
”Automatisering tager til i disse år, og det betyder, at visse typer af jobs forsvinder.”
Og formår vi ikke at videre- og efteruddanne dem, hvis jobs trues af den teknologiske udvikling, kan det koste dyrt for ikke bare den enkelte, men for hele samfundet.
”Hvis det er sådan, at lønningsudgifterne falder, påvirker det statsfinanserne, fordi vi er gode til at opkræve skat af løn. Så den her udvikling kan sagtens udløse et reformbehov på samfundsniveau,” sagde han.