Morten Skov: Nødvendigt med mere forskning i arbejdsmiljø hvis vi skal nedslidning, stress og ulykker til livs
I de seneste års offentlige debat er forskning og viden om arbejdsmiljø ikke kommet tilstrækkeligt ud over rampen og ind i politikernes og meningsdannernes bevidsthed. Det skal vi have lavet om på, for vi har brug for, at arbejdsmiljøforskerne bidrager med viden, som kan kvalificere beslutninger og bidrage til at prioritere de indsatser, der virker.