I FH har vi længe presset på for, at der indføres krav til, at udenlandske arbejdstagere bor under anstændige forhold, når de arbejder i Danmark.
For hvis man som arbejdsgiver vælger at hyre medarbejdere, som skal indkvarteres i kortere eller længere tid, så skal det – ligesom alt andet ved et ansættelsesforhold i Danmark – selvfølgelig foregå under ordentlige forhold.
Derfor blev vi også glade, da en ny midlertidig særlov trådte i kraft 1. februar, som netop stiller minimumskrav til soverum, bad, toilet og køkkenforhold, samt krav til rengøring og hygiejne.
Kummerlige boligforhold forsvinder ikke med coronakrisen, derfor er det vigtigt, at vi får gjort loven permanent.
Loven har til formål at forebygge smitte blandt arbejdstagere, hvor arbejdsgiver stiller bolig til rådighed, men indeholder desværre en såkaldt solnedgangsklausul, som betyder, at den kun gælder til udgangen af november 2021.
Ikke godt nok
Spørgsmålet er, om det er godt nok? For klinger det ikke lidt hult, at vi kun sikrer anstændige boligforhold, for nogle af de mest udsatte arbejdstagere i Danmark, når der er risiko for smittespredning til det øvrige samfund?
Bør vi ikke ophæve lovens udløbsdato, så vi sikrer anstændige boligforhold fremover – altså også på den anden side af corona?
Problemerne med uhumske og direkte sundhedsskadelige boliger er nemlig langt fra nye. Hvem husker ikke sagerne med de kinesiske kokke, som sov i baglokalet i restauranterne i København? Eller chaufførerne, som var stuvet sammen i kolde containere i Padborg?
Derudover har vi under coronaepidemien set mange eksempler på, at udenlandske arbejdere har boet i uhumske og direkte ulovlige boliger. Sager som med al tydelighed viser, at kummerlige og fuldstændig uacceptable boligforhold ikke kun er et problem under coronaepidemien. Og det skal vi selvfølgelig have gjort noget ved.
Problemer med tilsynet
Når det er sagt, så ved vi alle, at en lov kun er så god som det tilsyn, som føres med den. Det gælder især de områder, hvor mange arbejdsgivere ikke er bekendt med danske regler og standarder. Sådan er det desværre også med den nye særlov.
I dag er tilsynet delt mellem Arbejdstilsynet og kommunerne. Arbejdstilsynet har til opgave at lave det første indledende tilsyn med, om arbejdsgiver har en plan for, hvordan de vil sikre gode og sunde boliger. Arbejdstilsynet ser derfor ikke selve boligerne, men kan sende sagen videre til den kommune, hvori boligen ligger, hvis man har mistanke om, at reglerne ikke overholdes.
Denne deling af opgaven mellem Arbejdstilsynet og kommunerne fungerer kort fortalt ikke. Det har nemlig vist sig, at meget få kommuner tager deres tilsynsforpligtelse alvorligt og skrider ind overfor ulovlige boliger.
Selvom kommunerne siden loven trådte i kraft har modtaget henvendelser fra Arbejdstilsynet om i alt 134 sager, hvor Arbejdstilsynet har mistanke om problematiske boligforhold, har de kun gennemført 11 boligtilsyn og givet 4 påbud.
Pengene skal følge med
For at sikre et effektivt tilsyn foreslår FH derfor, at det fremover udelukkende skal være Arbejdstilsynet, som fører tilsyn med loven. Et forslag som KL på vegne af kommunerne bakkede op om i A4 i sidste uge.
Arbejdstilsynet kommer i forvejen på arbejdspladserne, og de kan derved nemt spørge ind til, hvor ansatte bor og undersøge forholdene i boligerne. Samtidig er Arbejdstilsynet eksperter i at føre tilsyn med arbejdsgivere og deres forpligtelser.
Arbejdstilsynet er altså den rette myndighed, men Arbejdstilsynet skal ikke løse denne opgave, uden at der følger midler med. Tilsynet med boligforholdene, må ikke få den konsekvens, at man skærer ned på kontrol med arbejdsmiljøet og social dumping ude på arbejdspladserne. Ekstra opgaver til Arbejdstilsynet kræver derfor ekstra midler, ellers er vi lige vidt.
I FH vil vi gerne slå fast, at ingen arbejdere – hverken udenlandske eller danske – skal sætte deres helbred på spil for en arbejdsgiver. Og vi kan i Danmark, som det rige samfund vi er, ikke være bekendt, at vi med lovens solnedgangsklausul lader solen gå ned over de udenlandske arbejdstagere.
Kummerlige boligforhold forsvinder ikke med coronakrisen, derfor er det vigtigt, at vi får gjort loven permanent.