
Akut behov for ny ambitiøs arbejdsmiljøaftale
Kort før valgets udskrivelse i 2019, blev der indgået en bred politisk aftale om arbejdsmiljø der bl.a. sikrede en genopretning af Arbejdstilsynets økonomi frem til og med 2022. Nu står…
Kort før valgets udskrivelse i 2019, blev der indgået en bred politisk aftale om arbejdsmiljø der bl.a. sikrede en genopretning af Arbejdstilsynets økonomi frem til og med 2022. Nu står…
I de seneste års offentlige debat er forskning og viden om arbejdsmiljø ikke kommet tilstrækkeligt ud over rampen og ind i politikernes og meningsdannernes bevidsthed. Det skal vi have lavet om på, for vi har brug for, at arbejdsmiljøforskerne bidrager med viden, som kan kvalificere beslutninger og bidrage til at prioritere de indsatser, der virker.
I februar trådte en ny særlov om boligforholdende til udenlandske arbejdstagere i kraft. Loven, der skulle forbygge smittespredning, gælder dog kun til november. Det er et problem, for der har både før og under coronaepidemien været utallige eksempler på uhumske og direkte sundhedsskadelige boligforhold. Det skal der gøre op med, og derfor bør loven gøres permanent.
En ny coronalov, der stiller konkrete krav til indretningen af arbejdsrelaterede boliger, skulle forbedre forholdene for de udenlandske arbejdere og begrænse smitterisikoen i samfundet. Men som bl.a. Fagbladet 3F og senest A4 netop har dokumenteret, så halter det både med arbejdsgiveres efterlevelse af reglerne og med kommunernes tilsyn.
Mobning og chikane hører på ingen måde hjemme på en arbejdsplads. Uanset årsagen. Men vi skal heller ikke være bange for at diskutere med hinanden. Det er naturligt at tale med sine kolleger om valg af fagforening. Det må ikke være tabu. Så længe nogle gerne vil have de rettigheder, der er forhandlet hjem gennem overenskomsterne, uden at betale for dem – så må der også være plads til åbent at diskutere uenighederne.
I næste uge åbner søgningen til den nye Arbejdsmiljøpulje, der skal forbedre arbejdsmiljøet i små private virksomheder. Dermed bliver der bedre mulighed for at løse de mange udfordringer, vi stadig har med både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Nu skal vi i fællesskab mellem både fagbevægelsen og arbejdsgiverne have omsat de gode intentioner til handling og konkrete forbedringer.
Uhygiejniske og trange boligforhold øger smitterisikoen blandt udenlandske arbejdstagere, som risikerer at bringe virus ind på danske arbejdspladser. Derfor er det afgørende, at der indføres mindstekrav til ”arbejdsrelateret indkvartering” i arbejdsmiljølovgivningen, samt at Arbejdstilsynet fremover får tilsynsforpligtelsen for at håndhæve reglerne.
Skal vi have mere hjemmearbejde i den kommende tid, så skal vi sikre et ordentligt arbejdsmiljø og beskyttelse af lønmodtagerne. Ingen skal blive syge af deres arbejde, uanset hvor det foregår. Så det er den helt forkerte vej at gå, når Dansk Arbejdsgiverforening vil have slækket på arbejdsmiljøloven for at øge mulighederne for hjemmearbejde
Flere debattører har i denne uge udtalt, at arbejdsmiljølovens regler for en hjemmearbejdsplads er alt for skrappe og bl.a. med krav om et hæve-sænkebord i private hjem. Det har dog ingen hold i virkeligheden. Tværtimod er kravene meget få og kan klares for relativt få midler.
De seneste ugers smittetal viser, at epidemien langt fra er ovre. Det kræver et forøget fokus på at sikre arbejdsmiljøet, så ingen skal frygte at blive syge af at gå på arbejde. Heldigvis er der mange penge at hente i Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse, så det er bare om at komme i gang.