Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen løftede i går sløret for Kommissionens prioriteter for 2021, herunder hvordan EU kan være med til at takle nogle af de helt store udfordringer, Europa står overfor.
De europæiske stats- og regeringsledere blev tidligt tirsdag morgen, efter fem dages intense forhandlinger, enige om en historisk aftale om EU’s genopretningsplan og EU’s flerårige budget.
Coronakrisen kalder på løsninger fra EU-kommissionen. Men bindene lovgivning om mindsteløn er ganske enkelt ikke den rigtige medicin til de udfordringer, vi står overfor. Arbejdsmarkederne i EU er nemlig skruet så forskelligt sammen, at det ikke giver mening at have nogen form for harmonisering på dette område.
Genåbningen af Danmark vil efterlade ledere med svære prioriteringer, også når der skal ryddes op efter krisen, lyder det fra FH's Lederforum.
Midt i den verdensomspændende coronakrise er det lykkedes for EU at lande en aftale med 15 andre lande, der alle er medlemmer af Verdenshandelsorganisationen WTO. Med aftalen er der skabt en midlertidig erstatning for WTO’s appelorgan, som er en afgørende brik i verdenshandelen.
For FH er det vigtigt, at Danmark er et foregangsland, at den grønne omstilling skaber flere gode job, at løsninger afspejler kollektive beslutninger og internationalt forpligtende samarbejde, og at klimakrisen og den grønne omstilling ikke øger uligheden i Danmark.
Europa-Kommissionen har i dag offentliggjort sit arbejdsprogram for 2020 – en såkaldt køreplan for en mere ambitiøs Union med underoverskriften ”et fair, klimaneutralt og digitalt EU”. I alt spiller Kommissionen ud med 43 nye initiativer.
Kommissionen har netop lanceret sit udspil om løn for europæiske lønmodtagere. Udspillet er uklart. FH’s holdning er til gengæld klokkeklar: Løndannelse er en national kompetence, som ikke reguleres fra EU
At indgå overenskomster er det bedste redskab til at bekæmpe social dumping og sikre ordentlige vilkår. Som fagbevægelse skal vi blive endnu bedre til at organisere udenlandske arbejdstagere, og til at få indgået aftaler om overenskomst.
Hvis regeringens Nærhedsreform for alvor skal medføre forbedringer for offentlige medarbejdere og ledere - og i sidste ende borgere – må regeringen lære af erfaringerne fra tidligere reformforsøg og bruge de offentligt ansatte som brobyggere mellem politik og praksis.