Stats- og regeringslederne i de 27 europæiske medlemslande blev tirsdag morgen enige om en historisk aftale på samlet 13.580 milliarder kroner. Der er dermed blevet sat punktum i forhandlingerne om EU’s flerårige budget for 2021 til 2027 og den nye genopretningsfond.

Det er afgørende for massevis af danske arbejdspladser, at der hurtigst muligt kommer gang i det indre marked oven på coronakrisen.

Bente Sorgenfrey

”Det er historisk at EU nu åbner op for fælles EU-lån for 5.580 milliarder kroner. Det er afgørende for massevis af danske arbejdspladser, at der hurtigst muligt kommer gang i det indre marked oven på coronakrisen” siger næstformand i FH, Bente Sorgenfrey.  

Den samlede aftale på 13.580 milliarder kroner dækker over EU-budgettet på næsten 8000 milliarder kroner og genopretningsfonden på 5580 milliarder kroner.

Genopretningsfond

EU’s ledere er blevet enige om, at finansieringen af genopretningsfonden sker ved, at der skal optages fælles lån på de finansielle markeder. Lånene skal tilbagebetales fra 2027 til 2058.

Forud for forhandlingerne var der lagt op til, at 3.700 milliarder kroner skulle gives som bidrag, og 1.900 milliarder skulle udbetales som lån.

”Det er meget positivt, at der er kommet en bedre balance mellem lån og bidrag og med fokus på investeringer, der kan sparke ekstra gang i den grønne omstilling”, siger Bente Sorgenfrey.

Balancen mellem lån og bidrag

I løbet af forhandlingerne har Danmark og en række andre lande presset på for at ændre balancen mellem lån og bidrag. Fordelingen i den nye aftale hedder derfor 2.900 milliarder kroner i bidrag og 2.680 milliarder kroner i lån.

Europa har brug for massive investeringer i vækst og beskæftigelsesfremmende grønne projekter, så vi hurtigt kan få gang i hjulene.

Bente Sorgenfrey

Det er planen at 70 pct. af pengene i genopretningsfonden skal fordeles allerede i løbet af 2021 og 2022, og de sidste 30 pct. skal være fordelt senest i slutningen af 2023.  

”Europa har brug for massive investeringer i vækst og beskæftigelsesfremmende grønne projekter, så vi hurtigt kan få gang i hjulene. Derfor er det glædeligt at se, at pengene hurtigt skal ud og arbejde, så vi igen kan få skabt arbejdspladser i Europa” siger Bente Sorgenfrey.

Grønt aftryk

Både budgettet og genopretningsfonden har fået et grønt aftryk, og det fremgår således af aftalen, at mere end 30 pct. af investeringerne skal målrettes investeringer i grønne tiltag.

”Det er afgørende for den grønne omstilling og den grønne jobskabelse, at der stilles krav til grønne investeringer i forhold til fordelingen af EU-midler i både budgettet og genopretningsfonden” siger Bente Sorgenfrey.

Fælles forståelse

I forhandlingerne om det flerårige EU-budget har der, ud over størrelsen, også været fokus på indførelsen af en retsmekanisme og EU’s egne indtægter.

”Det europæiske samarbejde bygger på en række fælles forståelser og for os er det meget positivt, at man endelig får skabt en kobling mellem retsstatsprincippet og budgettet” siger Bente Sorgenfrey.  

Man er blevet enige om at finde fælles fodslag om en mekanisme, der kobler en efterlevelse af retsprincipperne sammen med budgettet. Den konkrete udformning af en sådan mekanisme kendes dog ikke endnu.

Også spørgsmålet om EU’s egne indtægter åbner op for en række interessante tiltag. EU-lederne har aftalt at indføre et plastbidrag, som skal træde i kraft fra 1. januar 2021.

EU-klimatold

Derudover vil man kigge på både en fælles EU-klimatold og en skat på finansielle transaktioner.

”Det er klart, at høje klimaambitioner kan føre til udflytning af arbejdspladser til lande med lavere ambitioner. Derfor giver det god mening, at man kigger på en fælles europæisk klimatold, der kan sikre at danske og europæiske arbejdspladser ikke forsvinder ud af Europa” siger Bente Sorgenfrey.

EU-lederne henstiller til, at Kommissionen skal komme med et forslag til en sådan klimatold i første kvartal af 2021.

Ifølge EU-traktaten skal et flertal i Europa-Parlamentet nu godkende aftalen, og de nationale parlamenter skal godkende at EU’s egne indtægter hæves midlertidigt, så der kan optages fælles EU-lån.