Det er efterhånden en etableret sandhed, at de administrative love og regler, som virksomhederne skal overholde, hæmmer væksten og velstanden.
Det siger erhvervsorganisationer. Det siger regeringen. Og det siger Europa-Kommissionen. Og den europæiske overregulering er tilsyneladende en af hovedårsagerne til, at EU’s konkurrenceevne halter efter USA.
Situationen ser da også umiddelbart alvorlig ud. I 2024 voksede USA’s økonomi med 2,8 pct., mens EU måtte nøjes med pauvre 1,0 pct. Budskabet fra erhvervsorganisationerne er tydeligt: Europa er nødt til at fjerne administrative byrder, for ellers indhenter vi aldrig amerikanerne.
Der er bare ét problem. Der er ikke megen evidens for, at administrative byrder holder europæisk erhvervsliv tilbage.
Den første ledetråd er, at den danske økonomi voksede med hele 3,7 pct i 2024. Dansk erhvervsliv har en konkurrenceevne i verdensklasse. Det passer ikke med historien om, at overregulering holder europæisk vækst nede.
Ingen evidens
Faktisk er der ikke rigtig nogen evidens for, at virksomheder i EU og Danmark er specielt hårdt ramt af regulering og administrative byrder. OECD indsamler hvert femte år data for, hvor konkurrencefremmende medlemslandenes erhvervsregulering er.
Seneste indsamling fra 2023 viser, at Danmark (og EU-landene generelt) klarer sig bedre end USA, både hvad angår den overordnede indikator, og i den under-indikator, der handler om administrative byrder. Ifølge OECD er det amerikanske erhvervsliv altså mere byrderamt end europæisk erhvervsliv.
Det tyder altså på, at det ikke er antallet af love og regler, der er det afgørende, men kvaliteten af reglerne. Og det giver god mening, for regulering hæmmer ikke nødvendigvis den økonomiske vækst, men sætter en retning for den.
Når vi indfører regler for, at virksomheder skal tage hensyn til f.eks. arbejdsmiljø og klima, så bliver virksomheder, der kan tilpasse sig retningen, større. Og virksomheder, der ikke kan tilpasse sig, bliver mindre. Den offentlige debat burde derfor i højere grad handle om, i hvilken retning vi ønsker at have vækst.
Nøglen er øget produktivitet
Og her er øget produktivitet nøglen. Hvis Europa skal klare sig bedre i den internationale konkurrence, skal vi lukke innovationsgabet til USA og Kina, vi skal investere mere i den grønne omstilling og på samme tid sænke energipriserne.
Endelig skal vi øge sikkerheden og reducere vores strategiske afhængighed af råstoffer og teknologi fra Kina og Asien. Og så skal vi erkende, at det europæiske indre marked fortsat er alt for fragmenteret, og kræver yderligere integration for, at Europa kan nå sit fulde økonomiske potentiale.
Forstå mig ret. Der er altid behov for at forbedre regler og rammevilkår. For eksempel er de nye CSRD-rapporteringskrav både ineffektive og omkostningsfulde at efterleve. Derfor er der grund til at rose de gode elementer i EU’s aftale om at lette kravene.
Bedre regulering er en god målsætning, og vi skal lytte til de fornuftige input til den diskussion, som kommer fra virksomhederne, og som kan bidrage til at forbedre reguleringen.
Men debatten kommer ud af trit med virkeligheden, hvis præmissen er, at det per definition er dårligt for den økonomiske vækst at sætte rammer for erhvervslivet.
