Kommissionens årlige arbejdsmarkedsrapport viser, at toldsatser har langsigtet indflydelse på beskæftigelsen. Rapporten viser også, at arbejdsmarkedet er forandret efter covid-pandemien.
Da den amerikanske præsident Donald Trump i april 2025 varslede nye tariffer på en række ikke-amerikanske varer, var EU blandt de første, der gik til forhandlingsbordet. Det førte til, at der i juli blev præsenteret en handelsaftale mellem EU og USA med et toldloft på 15 pct. på de fleste europæiske varer, mens aluminium, stål og kobber blev pålagt en told på 50 pct.
Fakta
I følge Kommissionens rapportkan en told på 15 pct. påvirke mellem 135.000 og 450.000 arbejdspladser på tværs af sektorer og lande.
Selvom EU, med Ursula von der Leyen i spidsen, sikrede en aftale med lavere told end varslet, så har toldloftet stadig en stor effekt på EU’s økonomi.
Ifølge Kommissionens rapport kan pludselige ændringer i den amerikanske handelspolitik, såsom forhøjede toldsatser, skabe usikkerhed og dermed dæmpe den økonomiske aktivitet i EU. Det gælder især i et land som Danmark, hvor både omsætning og beskæftigelse påvirkes, fordi vi eksporterer mange varer direkte til USA.
Rapporten vurderer, at et såkaldt handelschok kan reducere omsætningen i EU med op til 3 pct. og beskæftigelsen med op til 0,5 pct. Faldet i beskæftigelsen forventes at være lavest tre år efter chokket og forbliver lavere end før i flere år, inden beskæftigelsen igen vil stige.
Chokket har altså en betydelig effekt på beskæftigelsesniveauet i EU, og ifølge rapporten kan en told på 15 pct. påvirke mellem 135.000 og 450.000 arbejdspladser på tværs af sektorer og lande.
Et forandret arbejdsmarked efter pandemien
Når man ser på arbejdsmarkedet før og efter covid-pandemien, fremhæver rapporten flere forandringer. Først og fremmest voksede arbejdsstyrken i EU hurtigere end før pandemien, hvorfor der er flere europæere i arbejde i dag end før krisen.
Derudover fremhæver rapporten den teknologiske udvikling i industrien, der har betydet, at maskiner har overtaget mere og mere arbejde, som tidligere var manuelt. Automatiseringen har ifølge rapporten løftet produktiviteten, men også ændret efterspørgslen på relevante kompetencer.
Det har ført til et fald i antallet af jobs indenfor industrien, samtidig med at antallet af servicejobs er steget. Da serviceindustrien, ifølge rapporten, har lavere produktivitet, har den højere overførte beskæftigelse i sektoren ikke ført til højere vækst – tværtimod.
I dag arbejder der altså flere europæere i servicejobs, hvilket har ændret balancen på det europæiske arbejdsmarked. Mens beskæftigelsen generelt er højere, så har produktiviteten ikke nødvendigvis fulgt med.
Læs rapporten her: Labour market and wage developments in Europe
