Ny EU-lovgivning laver markante ændringer, der reducerer antallet af virksomheder, som er omfattet af EU-kravene til rapportering om bæredygtighed.
Mandag stemte Europa-Parlamentets juridiske udvalg (JURI) for at hæve grænserne for, hvilke virksomheder der fremover skal rapportere og fastsætte mål for social og miljømæssig bæredygtighed. Afstemningen endte med 17 stemmer for, 6 imod mens 2 undlod at stemme.
FH mener
- Forslaget risikerer at undergrave arbejdstagerrettighederne, den sociale bæredygtighed og de rettigheder, der er opnået gennem mange års faglig kamp.
- Deregulering truer det sociale ansvar. En forenkling af EU’s regler må ikke ske på bekostning af arbejdstagerbeskyttelse og ansvarlighed i forsyningskæderne.
FH ser sammen med resten af fagbevægelsen i Europa, beslutningen som en sejr for store multinationale virksomheder, der får svækket de europæiske krav til deres sociale ansvar.
Afstemningsresultatet taler ind i den generelle regelsimplificerings-dagsorden, der kører i Parlamentet, hvor en række store europæiske virksomheder har presset på for at mindske byrderne for virksomhederne.
Ændringerne betyder, at omkring 80 procent færre virksomheder skal rapportere sammenlignet med de oprindelige forslag til EU’s fælles standarder for bæredygtighedsrapportering, de såkaldte CSRD- og CSDDD-direktiver.
For CSRD-direktivet hæves tærsklen fra oprindeligt at gælde virksomheder med 250 ansatte og en omsætning på 40-50 millioner euro til nu at gælde virksomheder med over 1.000 ansatte og en omsætning på mere end 450 millioner euro.
Det betyder for eksempel, at færre virksomheder skal opstille mål og rapportere om deres sociale ansvar på diversitet, ligestilling og arbejdsmiljø.
Intet fælles civilt ansvar
Det mere omfattende CSDDD-direktiv, der stiller krav om due diligence i forsyningskæderne hos de største virksomheder, begrænses ligeledes.
Fremover vil det kun omfatte virksomheder med over 5.000 ansatte og en årlig omsætning på mere end 1,5 milliarder euro.
En væsentlig ændring er, at virksomheder ikke længere kan drages til ansvar på EU-niveau for brud på menneskerettigheder og miljøstandarder i virksomhedernes forsyningskæder.
Der var oprindeligt lagt op til, at eksempelvis arbejdstagere i udviklingslande skulle kunne rejse ansvarskrav over for virksomheder underlagt CSDDD. Nu skal erstatningssager i stedet som nu føres efter national lovgivning i det enkelte EU-medlemsland.
Parlamentets plenarforsamling forventes at godkende udvalgets holdning den 20. oktober, hvorefter forhandlingerne mellem Parlamentet og ministerrådet, der ledes af det danske formandskab, indledes den 24. oktober.
Europa-Parlamentets pressemøde om mandagens afstemning kan følges her: Pressemøde
