Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (ELA) har netop lanceret kampagnen #EU4SocialSecurity for at oplyse mobile arbejdstagere og deres arbejdsgivere om rettigheder inden for social sikring.

Formålet er at styrke informationen og bevidstheden om sociale sikringsrettigheder, hvilket samtidig kan bidrage til en bedre håndhævelse af reglerne, når arbejdstagere krydser landegrænser.

Hvad er kampagnens hovedbudskab?

Kampagnens budskab er enkelt: Mobilitet er dit valg og beskyttelse er din ret.
Fokus er på klar og tilgængelig information om dækning, ydelser og forpligtelser, når man arbejder- eller ansætter på tværs af landegrænser i EU & EØS-landene.

Nøglebudskaber til lønmodtagereog arbejdsgivere:

  • Alle lønmodtagere er beskyttet af EU’s regler for koordinering af social sikring – både ved flytning og udstationering.
  • Mobilitet betyder ikke, at du mister dine rettigheder – der er fortsat adgang til sociale ydelser i udlandet, også når der arbejdes i et nyt land.
  • Erklæret arbejde og ordentlige vilkår er afgørende – arbejdsgivere skal kende deres forpligtelser ved grænseoverskridende ansættelser.
  • Pensionsrettigheder følger med på tværs af landegrænser – optjent pension kan udbetales, uanset hvor du har arbejdet i EU. 

Kampagnen giver konkrete redskaber til at bekæmpe social dumping ved at gøre reglerne letforståelige og tilgængelige for alle arbejdstagere. Det er særligt relevant i udsatte brancher med en høj andel af vandrende arbejdskraft, som fx i landbruget og byggeriet.

Samtidig bidrager kampagnen til en fair og effektiv arbejdskraftmobilitet ved at styrke kontrollen og samarbejdet mellem myndigheder og arbejdsmarkedets parter, hvor fagforeningerne kan spille en central rolle i at oplyse om arbejdstageres rettigheder.

LÆS OGSÅ: ELA launches #EU4SocialSecurity campaign | European Labour Authority

EU-formandskab

FH mærkesager

Læs mere om FH’s mærkesager til det danske EU-formandskab

Mærkesag
Mærkesag