Det er fire år siden, at EU fremsatte mindstelønsdirektivet, og fagbevægelsen har fra start advaret mod, at det kan underminere den måde, hvor arbejdsmarkedets parter i Danmark selv forhandler løn og arbejdsvilkår.
Den 17. september 2024 skal den danske stat fremlægge sin sag for EU-domstolen, og FH har sendt en delegation afsted for at bakke op om sagen.
Der er nemlig absolut ingen grund til at pille ved vores overenskomstsystem, siger formand for FH, Morten Skov Christiansen:
“I Danmark har vi et af de bedste arbejdsmarkeder i hele verden. Det har vi først og fremmest, fordi fagforeningerne igennem overenskomsterne fx sikrer ordentlig løn og gode arbejdsvilkår.
Men det overenskomstsystem trues af EU’s mindstelønsdirektiv. Derfor står vi stærkt sammen om at beskytte de rettigheder, der sikrer danske lønmodtagere.”
Principiel sag
Fagbevægelsen ser sagen om mindstelønsdirektivet som helt principiel i forhold til at markere, hvor grænserne for EU’s indblanding i det danske arbejdsmarked går.
“Vores gode arbejdsforhold er kommet igennem aftaler med arbejdsgiverne – ikke igennem lovgivning – hverken fra Christiansborg eller fra EU.
Når EU blander sig i, hvordan lønnen skal fastsættes, går unionen alt for langt. Det var aldrig meningen med EU. Den her sag handler derfor også om at sætte grænser for, hvad EU har kompetence til,” siger formand for FH, Morten Skov Christiansen.
Efter tirsdagens proces skal generaladvokaten tage stilling til sagen og først derefter kan dommerne i EU-domstolen tage stilling. Derfor forventes der ikke en afgørelse før om mindst seks måneder.
