Fagbevægelsens ekspert: Det betyder et mere blåt EU

Det nye Europa-Parlament består af 720 medlemmer.

De kommer fra 27 forskellige lande og bliver fordelt på en række politiske grupper, der ikke direkte kan sammenlignes med de danske partier.

Det er et kompliceret system. Men når det kommer til at forstå magtforholdet, er det faktisk dejligt nemt at gennemskue, fortæller Dorthe Andersen, der er leder af FH’s kontor i Bruxelles:

”Det er faktisk meget simpelt. Når Europa-Parlamentet bliver mere borgerligt, fungerer det på præcis samme måde, som når Folketinget bliver mere borgerligt. Det betyder, at det bliver nemmere at være arbejdsgiver og sværere at være lønmodtager,” forklarer Dorthe Andersen, der er leder af FH’s kontor i Bruxelles.

Konkurrenceevne frem for arbejdsliv

Og alt tyder på, at det bliver mere borgerligt.

På venstre side af midten er det gået tilbage for den grønne gruppe, mens den socialdemokratiske og den venstreorienterede gruppe omtrent bevarer størrelsen.

Og på højre side af midten har den liberale gruppe haft et dårligt valg, mens de konservative er gået frem og, endnu mere væsentligt, så har de yderste højrefløjspartier haft kanonvalg i en række EU-lande.

”Helt overordnet har vi fået et mere blåt parlament. Det er ikke blevet kulsort, som mange havde frygtet. Men det er en klar bevægelse mod højre,” fastslår Dorthe Andersen.

Og ligesom en liberalt ledet regering herhjemme vil have mere tendens til skattelettelser og forbedrede vilkår for arbejdsgiverne, forbereder Dorthe Andersen sig på et parlament, der ikke vil have lønmodtagernes interesser stående allerhøjest på listen.

”Det kommer til at blive sværere at kæmpe for lønmodtagerne.

Lad mig give et eksempel omkring kemisk arbejdsmiljø. Der er utrolig mange farlige kemikalier derude, som vi ikke har ordentligt styr på.

Vi vil gerne have nogle nye grænseværdier, der kan beskytte lønmodtagerne. Og jeg ser en risiko for at blive mødt af et parlament, der vil sige, at det vil koste for meget på konkurrenceevnen og at vi ikke må gøre det dyrere at drive virksomhed i Europa.”

Et emne, der kommer til at fylde meget i de kommende fem år, er social dumping.

FH og den europæiske fagbevægelse, ETUC, vil gerne have skrappere krav til entreprenører, der kan vinde offentlige udbud.

Det er nemlig fagbevægelsens opfattelse, at de nuværende regler åbner en ladeport for social dumping, som vi har set det herhjemme på blandt andet Storstrømsbroen, Metrobyggeriet og Odense Universitetshospital.

Dorthe Andersen forventer da også, at parlamentets opgør med social dumping vil have et stort hensyn til arbejdsgiverne.

”Jeg kan frygte, at på dagsordener, hvor virksomhederne har noget på spil, der vil vi blive mødt af en tilgang, der primært tænker på EU’s konkurrenceevne. Og det er selvfølgelig vigtigt for vores vækst og for beskæftigelsen, men det må ikke blive på bekostning af vores allesammens arbejdsliv,” siger Dorthe Andersen.

Stort puslespil forude

Inden EU-systemet kan tage fat på alle de vigtige dagsordener, er der imidlertid en masse, der skal falde på plads. Og selv tidsplanen for det er noget usikker.

Den første dominobrik, der skal falde, er kommissionsformandsposten. EU’s vigtigste post. Tyske Ursula von der Leyen, den nuværende kommissionsformand, er ifølge Dorthe Andersen favorit til at fortsætte – men intet er sikkert.

”Hun kommer fra de tyske konservative, og de har haft et godt valg. Og de konservative er gået frem i EU generelt. Men sidste gang var det meget få stemmer, hun vandt med i parlamentet, så alt kan ske.”

Allerede på mandag mødes EU’s stats- og regeringschefer i Bruxelles. Her forventer Dorthe Andersen, at der er opbakning til von der Leyen, og så vil hendes skæbne blive afgjort ved en afstemning i parlamentet senere på sommeren.

Senere i juni vil man diskutere en række andre poster – blandt andet præsident for det europæiske råd. Er der enighed i det rum, kan meget være afklaret allerede i løbet af et par uger.

Men det hele kan også gå i hårdknude. Og i det tilfælde kan der gå måneder, før EU’s topposter er besat og det politiske arbejde kan komme i gang.

”Det interessante for os som lønmodtagerrepræsentanter er i den proces, at parlamentet vil afkræve Ursula van der Leyen og andre topfigurer en masse løfter, før de skal stemme. Der har jeg eksempelvis en forventning om, at den socialdemokratiske gruppe vil sige, at hun skal huske lønmodtagerne, når det kommer til social dumping, farligt arbejdsmiljø, ligestilling og meget andet,” siger Dorthe Andersen.

Det nye parlament tiltræder 16. juli, og først herefter vil vi have det fulde billede af grupperne og magtforholdet mellem dem. Men Dorthe Andersen forventer ikke, at meget vil rykke sig fra det nuværende overblik, og at den hidtidige ”midterregering” bestående af den socialdemokratiske, liberale og konservative gruppe fortsat vil sætte de store dagsordener.

”Det ser nu ud til at være samme koalition henover midten, men de borgerlige vil have en større stemme i den koalition. Især hvis de rækker ud mod den nationalkonservative på højrefløjen. Det skal vi holde øje med, for så bliver det ikke særlig lønmodtagervenligt,” advarer Dorthe Andersen.

Hvis du vil blive klogere på, hvad de danske europaparlamentarikere mener om de vigtige emner, der vedrører lønmodtagerne, kan du gå på opdagelse i FH’s EP-valgside lige her.