Flere unge skal i fritidsjob.
Sådan lød det onsdag fra statsministeren i Folketinget, hvor hun slog fast, at regeringen er på vej med ændringer på området.
Fordi vi ikke skal beskytte de unge mod arbejde, lod hun forstå.
Jeg kunne ikke være mere enig.
For ikke alene giver et fritidsjob penge på lommen til nye sneakers, mobiltelefoner og fornøjelser. Det har også positive sideeffekter som lavere skolefravær, bedre trivsel og højere karakterer.
Det tyder jo desværre på, at der er en vis dobbeltmoral i de kommuner, hvor forældrene har flest penge mellem hænderne. Her sidder MobilePay-fingeren nok lidt løsere, men for hvert swipe forråder man den holdning, som vi kan se, at langt de fleste har!
En ny måling foretaget af Epinion for FH, viser, at danskerne bakker massivt op om fritidsjob til unge. 98 procent mener, fritidsjob er lærerigt for unge. 97 procent mener, at det giver dem kompetencer, de ikke får i skolen. 86 procent mener, at fritidsjob ruster unge bedre til at håndtere modgang.
Hvad end vi spørger til unges ansvarlighed, økonomiske forståelse, selvtillid og sociale evner, så ligner opbakningen til fritidsjob et valgresultat i Nordkorea.
Og det gælder både, når vi spørger et repræsentativt udsnit af danskerne, eller kun spørger forældrene til børn i fritidsjob-alderen, som er 13-17 år. Vi kunne ikke have fået mere enslydende resultater, hvis vi havde spurgt, om man kan lide solskin.
Tag jeres ansvar på jer, forældre
Derfor er det så paradoksalt, at det i dag det kun er hver tredje ung, der rent faktisk har et arbejde i deres fritid. Hvordan hænger det sammen?
Vi kan jo se på Epinions-tallene, at forældre sagtens se værdien i, at unge får et tidligt møde med arbejdsmarkedet og derigennem møder nye mennesker, indgår i arbejdsfællesskaber og får udfordret deres sociale normer.
Men når det kommer til deres egen William eller Alberte, som har så travlt med skole, venner, badmintonturneringer og Instagram, så er det for ofte ikke lige dem, der skal have fritidsjob. De har jo masser af indhold i deres liv. Masser af udfordringer.
Men for naboens børn ville det sikkert være mægtigt.
Jeg mener bare, at vi gør vores unge uret, når vi ikke har den klare forventning, at de selvfølgelig også kan få noget godt ud af et ordentligt fritidsjob.
Vi tror, at vi skærmer dem fra en belastning, som kan være svær for dem og tage tid væk fra teenage-livet. Men vi fratager dem reelt en massiv udviklingsmulighed, som vil være gavnligt for alle unge.
93 procent af forældrene svarer i vores undersøgelse, at det er bedre for de unge at tjene deres egne penge frem for at få lommepenge. Alligevel falder alt for mange i fælden, når ungerne vil have nyt tøj eller en ny iPhone. Så står vi klar med lommepenge og MobilePay, så vi kan lette livet for dem.
FH SPØRGER POLITIKERNE
Hvad var dit første fritidsjob
Derfor ligger løsningen hos os selv. Så kære forældre, sluk for det varme vand og hjælp i stedet din teenager til at finde vej til et godt fritidsjob.
Særligt slemt i velhavende områder
De tre partiledere fra SVM-regeringen gav onsdag et fællesinterview i Jyllands-Posten om fritidsjob.
Deres klare budskab og ambition, som statsministeren siden fulgte op i Folketingets afslutningsdebat, er at få flere unge i fritidsjob. Ikke for at hæve arbejdsudbuddet. Men fordi det er det rigtige at gøre, kunne man høre fra de tre, der kalder det for ”ægte værdipolitik”.
”Vi tror på, at det vil gøre noget godt for vores unge og rekrutteringen til vores uddannelsessystem. Man stifter bekendtskab med noget, som man måske beslutter sig for at uddanne sig til,” sagde Lars Løkke Rasmussen i interviewet.
Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv. Fritidsjob er værdipolitik. Det handler om, hvilke værdier, vi vil give vores unge mennesker.
Vil vi lære dem, at man kan få alt, man peger på uden at løfte en finger? Eller vil vi lære dem værdien af et arbejde og udfordre deres normer?
Den værdikamp er allervigtigst i de områder, hvor der er længst mellem fritidsjobbere. For det er helt absurd, at der er så store geografiske forskelle på fritidsjobbere.
Der er næsten dobbelt så mange unge, der har et job i en række jyske kommuner som i Gentofte, København og Rudersdal.
Overraskende nok kan vi se på vores Epinion-tal, at forældre i Region Hovedstaden svarer mindst lige så entusiastisk om fritidsjob som forældre i Jylland.
Alligevel er det mange steder kun hver femte mellem 13 og 17 år, der har et fritidsjob.
LÆS OGSÅ: Fritidsjobbet fik Morten Skov på rette spor
Det tyder jo desværre på, at der er en vis dobbeltmoral i de kommuner, hvor forældrene har flest penge mellem hænderne. Her sidder MobilePay-fingeren nok lidt løsere, men for hvert swipe forråder man den holdning, som vi kan se, at langt de fleste har.
I stedet skal vi alle, uanset bopæl og husstandsindkomst, gøre en kæmpe indsats for at inspirere unge til at se værdien i et godt fritidsjob. Og ikke længere gøre dem en bjørnetjeneste ved at beskytte dem mod arbejde.
Indlægget er bragt i Avisen Danmark 30.05.2024
