Da erhvervsuddannelsesreformen kom på plads i 2014, lød målet fra den daværende regering og det brede politiske flertal, der vedtog aftalen, at der i 2025 skulle være 30 procent af en ungdomsårgang, der søgte ind på erhvervsuddannelserne.
Tallene har siden 2015 og frem til 2023 svinget mellem 18,4 og 20,1 procent af en ungdomsårgang.
I dag fredag 15. marts kom tallene så for 2024 for unge, der søger ind på en erhvervsuddannelse umiddelbart efter 9. og 10. klasse: 19,9 procent. Det er en stigning på 0,5 procentpoint i forhold til sidste år.
Det er rigtig dejligt for dem, der har valgt sig en erhvervsuddannelse. Stort tillykke til jer – der bliver rift om jer, når I er færdige. Men jeg er ked af at måtte konstatere, at flere ikke har haft lyst til at søge ind på erhvervsskolerne!
Ifølge næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Nanna Højlund bekræfter dagens tal, at der er behov for en massiv indsats for at gøre erhvervsuddannelserne langt mere attraktive for flere.
”Det er rigtig dejligt for dem, der har valgt sig en erhvervsuddannelse. Stort tillykke til jer – der bliver rift om jer, når I er færdige. Men jeg er ked af at måtte konstatere, at flere ikke har haft lyst til at søge ind på erhvervsskolerne,” lyder det fra næstformand i FH, Nanna Højlund.
Ny ungdomsuddannelsesvej ønskes
FH har igennem flere år påpeget, at er behov for markant at opprioritere erhvervsuddannelserne, og i 2023 lyttede regeringen, da der blev afsat ekstra midler til erhvervsuddannelserne både i år og i de kommende år frem mod 2030.
LÆS OGSÅ: Faglært arbejdskraft er nøglen til grøn omstilling
”Det vil vi gerne kvittere for endnu engang, og så venter vi spændt på resultatet af de politiske forhandlinger om udmøntningen af pengene senere i år,” siger Nanna Højlund, der også kvitterer for, at regeringen i sit folkeskoleudspil har sat fokus på mere praksisfaglighed, praktisk/musiske valgfag samt mulighed for, at elever i de ældste klasser kan være en til to dage om ugen i en virksomhed i juniormesterlære.
Figur: Andel elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet
Desuden peger Nanna Højlund på, at de unge skal have bedre tid til at vælge, hvilken retning de vil i, når de er færdige med grundskolen.
”Vi skal give de unge muligheden for at vælge en ungdomsuddannelse, hvor de også introduceres til erhvervs- og professionsrettede fagretninger – som et alternativ til gymnasiet.
Det skal være en ungdomsuddannelsesvej, der ligesom gymnasiet giver adgang til mange forskellige uddannelsesmuligheder bagefter.
På den måde kan de undgå at føle sig låst fast på en retning, før de er klar til at vælge endelig uddannelsesvej,” siger Nanna Højlund og gør opmærksom på, at 72,9 procent af ungdomsårgangen i 2024 har valgt at søge ind på en af de gymnasiale uddannelser.
”Jeg hører ofte arbejdsgiverne sige, at de mangler elever.
Hvis de gør det, så synes jeg, at de skulle tage at oprette endnu flere lærepladser end i dag og tilbyde eleverne elevløn allerede på grundforløbet, mens de er på skole, og inden de begynder på deres læreplads,” siger Nanna Højlund.
